Now hiring

Head of Controlling @ Fokus Nordic A/S

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Krumhardt Matzen søger en erfaren Head of Controlling til vores kunde, Fokus Nordic. Vil du stå i spidsen for et fagligt stærkt controllerteam og få en central rolle i udviklingen af kunderelationer, kvalitet og samarbejde på tværs af Norden? Har du samtidig et solidt regnskabsteknisk fundament og motiveres du af at skabe resultater gennem mennesker? Så får du her mulighed for at sætte et tydeligt aftryk i Finans hos en af Nordens førende ejendomsforvaltere. Fokus Nordic er en førende nordisk platform for ejendomsinvestering og asset management med ca. €10 mia. i aktiver under forvaltning på tværs af Danmark, Sverige, Norge og Finland. Fokus Nordic giver institutionelle investorer adgang til attraktive ejendomsinvesteringer gennem åbne fonde, separate mandater og skræddersyede investeringsløsninger. Virksomhedens styrke ligger i kombinationen af stærk lokal markedsekspertise og en samlet nordisk tilgang. Stillingen: Krumhardt Matzen søger en erfaren og regnskabsteknisk kompetent leder, der kan stå i spidsen for Controller-teamet og sætte retning for mennesker, kunder og den fortsatte udvikling af området. Du får et tydeligt ledelses- og kundeansvar og bliver en central sparringspartner for teamet, CFO, for Danmark og virksomhedens kunder. I tæt samarbejde med CFO og kolleger på tværs af organisationen får du en central rolle i den fortsatte professionalisering af Fokus Nordics eksterne rapportering, processer og kundeleverancer. Du bliver samtidig en aktiv del af det nordiske samarbejde, hvor du bidrager til videndeling, koordinering og udvikling af fælles arbejdsgange på tværs af landene. Fokus Nordic er en professionel og velorganiseret virksomhed, både over for interne og eksterne samarbejdspartnere. Fokus Nordic tilbyder: En dynamisk arbejdsplads i vækst med positiv energi, hvor der er fokus på stærkt samarbejde og faglig sparring på tværs af afdelingerne – altid med kunden i fokus. Du bliver en del af den danske Finansafdeling med 16 medarbejdere, hvor du får ledelsesansvar for Controller-teamet. Teamet består af 8 dygtige og engagerede medarbejdere, der arbejder selvstændigt og med stor dedikation. Teamet er kendetegnet ved en høj grad af faglighed inden for regnskab og rapportering, hvor der altid er fokus på kvalitet. Du får en central position i Finansafdelingen med mulighed for at præge udviklingen af teamet, kunderelationerne og de fælles arbejdsgange og processer. Samtidig får du en vigtig rolle i det tværgående nordiske samarbejde og i at skabe sammenhæng og høj kvalitet på tværs. Fokus Nordic vægter det sociale fællesskab højt og arrangerer aktiviteter, der styrker sammenholdet. Som Head of Controlling får du en rolle med betydeligt ansvar og indflydelse, tæt samarbejde med CFO, kunder og dygtige kolleger samt mulighed for at sætte dit præg på både teamets og områdets fortsatte udvikling. Arbejdsopgaver: Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet være: Sætte retning for Controller-teamet og sikre høj kvalitet, rettidighed og professionalisme i teamets leverancer til kunderne. Efter behov have ansvar for udvalgte kunder eller kundeopgaver samt bidrage til en professionel onboarding af nye kunder med tydelig involvering og delegering i teamet. Være en central sparringspartner for kunderne og udvikle stærke, professionelle relationer i tæt samarbejde med Accounting, Fund Manager, Asset Manager og Administrator. Sikre den faglige kvalitet i komplekse regnskabs-, skatte- og momsrelaterede problemstillinger og være sparringspartner for teamet, når der er behov for din erfaring. Lede, motivere og udvikle controllerteamet med tydelig retning, nærvær og fokus på ansvar, samarbejde og performance. Skabe rammerne for fortsat kompetence- og teamudvikling med fokus på trivsel, motivation, faglig udvikling og stærke leverancer. Sikre en professionel og værdiskabende kundedialog omkring rapportering og leverancer og støtte teamet i de mere komplekse kundemæssige problemstillinger. Drive og bidrage til udvikling af forretningsgange, projekter og værktøjer og styrke videndeling og samarbejde på tværs af organisationen og de nordiske lande. Identificere og drive forbedringer af processer, arbejdsgange og samarbejdsformer, der understøtter både teamets effektivitet og kundernes oplevelse. Være en tæt sparringspartner for CFO og bidrage aktivt til relevante tværgående initiativer og den fortsatte udvikling af Finans. Vi ønsker: Vi søger en erfaren leder med et stærkt regnskabsteknisk fundament, som motiveres af at skabe resultater gennem mennesker og stærke kunderelationer. Du trives med at sætte retning og udvikle et fagligt stærkt team og har samtidig den faglige tyngde til at udfordre, sparre og sikre kvalitet i de komplekse leverancer. Vi forestiller os, at du har: Solid regnskabsmæssig erfaring og et stærkt fagligt fundament, gerne fra ejendomsbranchen. Solid forståelse for rapportering, herunder cash flow, forecast og likviditetsstyring, så du kan kvalificere og udfordre teamets leverancer. God forståelse for skat og moms og den faglige tyngde til at sparre om komplekse problemstillinger. En relevant uddannelse, eksempelvis HD i Regnskab eller Cand.merc.aud. Dokumenteret erfaring med ledelse og udvikling af medarbejdere og med at skabe retning, motivation og høj performance i et fagligt miljø. Stærk erfaring med kundedialog og evnen til at opbygge og udvikle professionelle, tillidsfulde relationer. God kommerciel forståelse og evnen til at forstå kundernes forretning, prioriteter og behov. Evnen til at skabe relationer og fremdrift på tværs af funktioner, fagligheder og lande. Gode IT-færdigheder, herunder stor erfaring med Excel samt ERP- og konsolideringssystemer. Gode engelskkundskaber. Som person er du professionel, ordentlig og tillidsskabende. Du er en tydelig og nærværende leder, der skaber følgeskab og giver plads til, at dygtige medarbejdere kan tage ansvar. Du kombinerer faglig tyngde med et stærkt kunde- og forretningsfokus og trives i en rolle, hvor du både udvikler mennesker, relationer og arbejdsgange. Samtidig motiveres du af en bred kontaktflade og samarbejdet på tværs af Danmark og Norden. Vi ønsker: Fokus Nordic A/S er en af Nordens førende ejendomsforvaltere med solid baggrund for investering og aktiv forvaltning af ejendomme. Vi er et dedikeret team på 79 medarbejdere i Danmark, der dækker hele værdikæden inden for investering, forvaltning, administration og ejendomsfinansiering. Vi har kollegaer i Danmark, Sverige og Finland og ser hele Norden som vores markedsområde. Vi arbejder målrettet og struktureret med fokus på værdiskabelse i alle led og består således af Fund- og Asset managers, udlejnings- og projektansvarlige, Ejendomsadministratorer, ESG-faglighed, transaktionsansvarlige og en finansafdeling. Sammen med eksterne specialister udgør vi en agil og dedikeret organisation, der gør det muligt at udvikle og implementere attraktive business cases, hvor ESG er en integreret del. Vi er stolte af at forvalte ejendomme på vegne af internationale investorer samt lokale professionelle og institutionelle investorer. Vi sætter en ære i at udføre vores arbejde ordentligt, med fokus på høj kvalitet og stræben efter at opnå og fastholde kundernes tillid, gennem værdiskabelse på ejendomme, som altid er med et langt sigte for øje. Når du bliver en del af vores team, indgår du i et miljø, hvor kompetencer værdsættes og samarbejde er afgørende. Vi prioriterer medarbejdertrivsel og tilbyder personalegoder, som blandt andet pensionsordning og sundhedsforsikring. Vi værner om det sociale fællesskab på arbejdspladsen og arrangerer regelmæssige begivenheder, hvor vi deler viden og netværker på tværs af vores teams. Væksten er båret af korte beslutningsveje og villighed til konstant at lære og kalibrere. Dette skal fastholdes i virksomhedens fremtidige ekspansion. Vi er bekvemt placeret ved Nordhavn station, tæt på tog, metro og let adgang med cykel, i moderne lokaler der skaber en behagelig arbejdsplads. Læs mere på www.fokusnordic.com Vi ønsker: Har du har lyst til at blive en del af denne spændende virksomhed, så send os din ansøgning og CV via nedenstående link. Vi interviewer løbende kandidater og besætter stillingen så hurtigt som muligt. Vi behandler alle henvendelser fortroligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Annemarie Lund Krumhardt på 2825 6169 eller [email protected] Tiltrækker talent, skaber succes. I rekrutteringsvirksomheden Krumhardt Matzen støtter vi virksomhedens succes ved at identificere og tiltrække de mest kvalificerede medarbejdere. Det kan vi, fordi vi insisterer på et tæt og tillidsfuldt samarbejde med både kunder og kandidater. Gennem mere end 20 år har vi rekrutteret medarbejdere på specialist niveau, management level og C-level. Når du samarbejder med os, så er vores løfte, at vi leverer en rekrutteringsproces, der er nærværende, hvor du konstant er opdateret og hvor du oplever en sparringspartner, der tør udfordre for at udvikle. Det er den måde vi har skabt og stadig skaber tætte personlige og langvarige relationer.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores