About this role
I Ældremodtagelsen modtager vi akutte og subakutte patienter, og her ønsker vi at give skrøbelige ældre en god modtagelse på hospitalet i rolige omgivelser. I vores tværfaglige team arbejder vi med at lave grundige vurderinger og planer for vores patienter, hvad enten de skal indlægges eller udskrives igen. Vi opnormerer i forbindelse med et nyetableret samarbejde om akutte palliative patienter, og søger derfor sygeplejersker. Lyder det som noget for dig, så læs endelig videre. Om Ældremodtagelsen I Ældremodtagelsen modtager vi patienter som er over 65 år, og som meldes med en geriatrisk problemstilling. Et af formålene med Ældremodtagelsen er at lave en geriatrisk helhedsvurdering i den akutte fase. Derudover ønsker vi at forebygge indlæggelser af den ældre medicinske patient, og vi har fokus på at indtænke muligheden for ambulant behandling eller behandling i hjemmet. Vores geriatriske team består af geriatriske læger, fysioterapeut og sygeplejersker, og sammen modtager vi både planlagte og akutte patienter. Som sygeplejerske i geriatrisk team har du første kontakt med patienterne i vurderingsfasen, og skal varetage sygeplejeopgaver som prøveindsamling, triagering, anamnese og basal akutsygepleje. Vi vægter samarbejdet højt, og derfor laves der en geriatrisk indledende sygeplejevurdering, hvor der i samarbejdet mellem patient, pårørende, primær sektor og resten af teamet, lægges en plan for patientens videre behandling og indlæggelse eller evt. udskrivelse. Ca. halvdelen af vores patienter udskrives igen til enten hjemmet eller døgntilbud. Vi møder ikke kun de geriatriske patienter, når de kommer ind til vurdering på hospitalet, vi vurderer dem også i hjemmet via vores udgående funktion. Hver dag tager to sygeplejersker på hjemmebesøg og følger op på patienters indlæggelse eller igangsatte behandling i hjemmet. Besøgenes karakter spænder bredt fra blodprøvetagning, vurdering af hjemmesituation, opfølgning på fx smerteplaner, obstipation etc. Du vil på sigt også blive oplært til denne funktion. Hvem er du? Du har minimum et års erfaring inden for akutområdet eller medicinske specialer, og har særlig interesse for den skrøbelige ældre patient Du brænder for den komplekse og helhedsorienterede sygepleje Du har engagement og gode samarbejdsevner Du kan lide at arbejde i en koordinerende funktion med mange samarbejdspartnere og mange bolde i luften, men samtidig er du også glad for at arbejde selvstændigt Du sætter pris på tværfaglighed Du er udviklingsorienteret, og vil gerne være med til at sætte dit præg på sygeplejen i vores geriatriske team I dit arbejde er patienten i centrum Hvad kan vi tilbyde dig? Et skræddersyet individuelt introprogram med mentor, vidensdeling og sparring med kolleger og samarbejdspartnere. En alsidig stilling med mulighed for at bruge dine evner inden for bl.a. akutsygepleje, helhedsorienteret geriatrisk sygepleje, kommunikation samt det tværsektorielle samarbejde At blive en del af et stærkt tværfagligt team. Vi har i afdelingen fokus på udvikling af kompetencer, og du vil løbende blive tilbudt relevante kurser og undervisning svarende til dit kompetenceniveau Løbende kompetenceudvikling bl.a. i form af undervisning og 15 faglige minutter samt relevante kurser. Derudover er der god mulighed for tværfaglig sparring. Mulighed for indflydelse på egen arbejdstid En personalegruppe med godt humør, fantastisk samarbejde og et rigtigt godt sammenhold Dine ansættelsesvilkår Stillingen er en fuldtidsstilling startende fra 1.12.26. Ældremodtagelsen har åbent alle hverdage fra kl. 8 til 19.30, hvor vagternes mødetid og længde kan variere fra kl. 8-16, 9-18 eller 10-19.30. Du vil have indflydelse på din vagtplan, hvor der så vidt muligt tages højde for eventuelle ønsker, da det er vigtigt for os, at der er balance mellem dit privat- og arbejdsliv. Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et af de to geriatriske sengeafsnit på Bispebjerg hospital, hvor du som udgangspunkt indgår i vagtarbejdet i weekender og på helligdage svarende til to vagter hver 6. uge. Vil du vide mere, eller har du lyst til at komme forbi til en rundvisning, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Kristina Due Munk på telefon: 20304299 eller mail: [email protected] Ansøgning fremsendes senest 23.10.26 kl. 12 via link på denne side. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende. Ansættelsen vil være i afdeling G/P – startlønnen ift. ansættelse vil være gældende for DSR´s overenskomst