About this role
Kvalitets- og udviklingssygeplejerske til Døgn- og Rehabiliteringscenter Hegnsgården Vil du sætte retning for den sygeplejefaglige kvalitet og omsætte faglig viden til sikker og rehabiliterende praksis? Vi søger en erfaren og udviklingsorienteret sygeplejerske til en vagtfri stilling på 32–37 timer ugentligt ved Døgn- og Rehabiliteringscenter Hegnsgården i Rudersdal Kommune. Du får en central rolle i at drive kvalitets- og forbedringsarbejdet, styrke patientsikkerheden og udvikle medarbejdernes faglige kompetencer. Med afsæt i den kliniske hverdag skal du skabe forbedringer, der bidrager til sikre og sammenhængende borgerforløb. Om os Hegnsgården er et døgntilbud under udvikling. Vi arbejder med at udvikle de midlertidige pladser, så de kan imødekomme fremtidens krav til sundhedstilbud. Borgerne har ofte komplekse sundhedsfaglige behov, som kræver stærke kliniske kompetencer og tæt koordinering på tværs af faggrupper og sektorer. Sygepleje og terapeutiske indsatser skal spille sammen om at understøtte borgernes funktionsevne, selvstændighed og mål. Dine opgaver Du driver den sygeplejefaglige kvalitetsudvikling og sikrer, at faglige standarder bliver omsat til arbejdsgange, der fungerer i praksis. Dine primære opgaver er at: Udvikle og implementere faglige standarder: Udarbejde, revidere og følge op på sygeplejefaglige instrukser, retningslinjer og arbejdsgange. Styrke patientsikkerheden: Følge op på utilsigtede hændelser (UTH) med fokus på læring og forebyggelse, herunder samarbejde med farmakonomen om medicinrelaterede problemstillinger. Drive systematisk kvalitets- og forbedringsarbejde: Planlægge og gennemføre kliniske audits efter centrets årshjul og følge op på resultaterne. Anvende relevante metoder, herunder forbedringsmodellen, til at identificere udfordringer, afprøve løsninger og fastholde forbedringer. Udvikle medarbejdernes kompetencer: Tilrettelægge undervisning, vejledning og faglig sparring med afsæt i medarbejdernes hverdag og kliniske praksis. Understøtte kvaliteten i komplekse borgerforløb: Sparre med medarbejderne om sundhedsfaglige problemstillinger, kliniske vurderinger og dokumentation. Udvikle den tværfaglige rehabilitering: Samarbejde med udviklingsterapeuten om fælles arbejdsgange og en rehabiliterende praksis samt bidrage til koordinerede indsatser og sikre overgange på tværs af sektorer. Det er afgørende, at du kan skabe engagement og følgeskab og følge forbedringerne til dørs, så de bliver forankret i den daglige praksis. Organisatorisk placering og samarbejde Du refererer direkte til centerlederen og får en selvstændig funktion med tæt ledelsesmæssig sparring. Din nærmeste samarbejdspartner i udviklingsarbejdet er centrets udviklingsterapeut. Sammen driver I den faglige udvikling på tværs med respekt for de forskellige fagligheders bidrag. Du samarbejder desuden tæt med afsnitslederne, farmakonomen og de øvrige medarbejdere om at prioritere udviklingsbehov og gennemføre forbedringer. Vi søger dig, der Er autoriseret sygeplejerske med solid klinisk erfaring. Har erfaring med eller stærke kompetencer inden for kvalitetsudvikling, patientsikkerhed og systematisk forbedringsarbejde. Kan omsætte faglig viden til praksis og arbejde struktureret med implementering og opfølgning. Har gode formidlings- og vejledningskompetencer og kan gøre faglig læring relevant og anvendelig for medarbejderne. Kan skabe engagement, følgeskab og samarbejde på tværs af faggrupper. Har forståelse for rehabilitering og samspillet mellem sygepleje og terapeutiske indsatser. Arbejder selvstændigt, tager initiativ og følger opgaver til dørs. Har gode IT-kompetencer og forståelse for sundhedsfaglig dokumentation. Det er en fordel, hvis du har en videregående sundhedsfaglig uddannelse eller efteruddannelse inden for eksempelvis praksisudvikling, kvalitetsudvikling, projektledelse eller vejledning. Vi tilbyder En central rolle med indflydelse på centrets sygeplejefaglige kvalitet og faglige udvikling. Mulighed for at drive udviklingsopgaver fra idé til afprøvning, implementering og opfølgning. Tæt samarbejde med ledelsen og engagerede kolleger på tværs af faggrupper. En vagtfri stilling på 32–37 timer ugentligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Vi arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der gør en forskel for borgerne og understøtter en fagligt stærk og sammenhængende indsats. Ansættelsesvilkår og overgang til Region Østdanmark Stillingen er omfattet af den planlagte overdragelse til Region Østdanmark i forbindelse med sundhedsreformen pr. 1. januar 2027. Ansættelsen er derfor betinget af regionens samtykke i henhold til overgangslovens § 158, stk. 4. Ved at ansøge stillingen accepterer du, at dine ansøgningsoplysninger, herunder CV og øvrige relevante dokumenter, kan blive videregivet til regionen som led i behandlingen af ansættelsen. Såfremt regionens samtykke ikke opnås, vil ansættelsen ikke kunne gennemføres. Ansøgning og samtaler Ansøgningsfrist: 23. oktober 2026. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fra uge 44. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerleder Charlotte Kolvig-Raun Kirkegaard på [email protected] eller telefon 72 68 51 26. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.