About this role
Hos Nordværk søger vi en fagansvarlig til Deponi & Miljøanlæg, der brænder for at sikre høj faglig kvalitet, stærke processer og løbende udvikling af området. Du bliver en del af krydsfeltet mellem drift og administration. I tæt samarbejde med ledere og medarbejdere skal du understøtte og udvikle de faglige rammer for affaldshåndteringen på Nordværks deponier og miljøanlæg. Dit arbejde bidrager til at sikre kvalitet, ensartethed og en fortsat udvikling af området. Om jobbet Som fagansvarlig får du ansvar for at understøtte og videreudvikle de faglige processer omkring modtagelse, håndtering og klassificering af affald. Du skal sikre, at viden, procedurer og krav er let tilgængelige og forståelige for organisationen, og at de løbende udvikles i takt med nye behov og erfaringer fra driften. Dine primære opgaver bliver at: Være faglig sparringspartner ved komplekse affalds- og miljø faglige problemstillinger Udarbejde og vedligeholde vejledninger, instruktioner og faglige notater Sikre og formidle faglig viden om gældende krav til affaldshåndtering, herunder jord og andre affaldsfraktioner Analysere affaldsstrømme og identificere muligheder for udvikling og forbedring Være drivende på interne affaldsforaer for Deponi og Miljøanlæg Bidrage til at optimere og videreudvikle modtage- og kontrolprocedurer for affald Afdække muligheder for modtagelse af affald og arbejde på at undersøge om affaldet kan flyttes længere op i affaldshierarkiet Udarbejdelse af indstillinger vedr. håndtering af affald til deponi Bidrage til ajourføring af Nordværks miljøledelsessystem herunder sikre opdatering, vedligeholdelse og udgivelse af instruktioner og dokumentation Yde faglig rådgivning og sparring til ledelse og medarbejdere på tværs i Behandlingsdivisionen Indtastning af miljødata i databaser Om dig Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for miljø, affald, naturvidenskab, teknik eller data. Det kan fx være som miljøteknolog eller professionsbachelor. Relevant praktisk erfaring kan også kompensere for den formelle uddannelsesbaggrund. Du har f.eks. erfaring fra affaldsbranchen, en forsyningsvirksomhed, rådgiverbranchen eller en offentlig organisation. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde tæt på driften og skabe struktur, kvalitet og fremdrift i de faglige processer. Vi forestiller os, at du: Har kendskab til affaldsområdet og interesse for miljøfaglige problemstillinger Arbejder systematisk og har sans for kvalitet og dokumentation Trives med at koordinere opgaver og følge processer helt til dørs Kan omsætte faglig viden til klare og anvendelige instruktioner og vejledninger Samarbejder godt med mange forskellige faggrupper Prioriterer vidensdeling i egen afdeling og tværgående i organisationen/Behandlingsdivisionen? Er initiativrig og motiveres af at skabe konkrete forbedringer Som person er du nysgerrig, struktureret og relations skabende. Du tager ansvar, skaber overblik og har en naturlig interesse i at få systemer, processer og mennesker til at spille godt sammen. Nordværk tilbyder Du får en central rolle med stor betydning for den daglige drift og bliver en vigtig drivkraft i den fortsatte udvikling af arbejdsgange og processer. Samtidig bliver du en del af et stærkt fagligt miljø med engagerede kollegaer, hvor samarbejde og videndeling er en naturlig del af hverdagen. Stillingen byder på en varieret hverdag med mange samarbejdsflader og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Derudover tilbyder vi fleksibilitet i opgaveløsningen og mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det. Hos Nordværk arbejder vi ud fra værdierne ordentlighed, samarbejde, faglighed og bæredygtighed. De afspejler sig i hverdagen, og vi lægger vægt på, at du har lyst til at efterleve dem i praksis. Som en del af vores fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø har vi røgfri arbejdstid. Løn- og ansættelsesforhold Tiltrædelse 1. januar 2026 Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst Det primære arbejdssted er på vores deponi og miljøanlæg på Halsvej 74 i Rærup, Vodskov. Da vi har flere lokationer i Nordjylland, kan du forvente arbejdsdage på andre lokationer. Interesseret? Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Deponi & Miljøanlæg, Rene Jensen, på telefon +45 41 38 31 03. Ansøgningsfristen er d. 6. november 2026 Vi forventer at afholde første samtalerunde d. 11. november 2026 og anden samtalerunde d. 23. november 2026, hvor kandidater til anden samtale skal besvare en personprofilanalyse. Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater, uanset personlig baggrund, til at søge. Nordværk I/S Nordværk er Danmarks tredje største affaldsselskab, som beskæftiger ca. 600 medarbejdere. I et stærkt fællesskab bidrager vi til den grønne omstilling med fokus på klima og miljø til gavn for ejerkommuner, borgere og virksomheder i Nordjylland. Nordværk servicerer 400.000 borgere i det nordjyske og er ansvarlig for affaldsindsamlingen og driften af genbrugspladserne i Hjørring Kommune, Aalborg Kommune, Brønderslev Kommune, Rebild Kommune og Jammerbugt Kommune. Vi leverer tryghed og sikkerhed i opgaveløsningen med stort fokus på den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bundlinje. Vi prioriterer og deltager aktivt i lokale løsninger og skaber resultater med blik for hele Nordjylland – og den øvrige omverden. Med et stærkt fokus på vores fælles fremtid vil vi være klimaneutrale og pionerer i den grønne omstilling. Læs mere på https://nordvaerk.dk/om-nordvaerk/