Now hiring

Bliv nøglespiller i fremtidens Regionale Akutsygepleje Fyn i Kerteminde @ Odense Universitets Hospital

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Er du erfaren sygeplejerske, der trives med kliniske beslutninger, kompleksitet og selvstændighed i det akutte? Vil du være blandt de første til at forme en helt ny regional funktion, med stærk faglig opbakning fra OUH? Så har du nu en unik mulighed: Vi opbygger den Regionale Akutsygepleje Fyn i Borgernær Sundhed på OUH og søger sygeplejersker, der vil være med fra starten. Derfor skal du vælge Borgernær Sundhed Hos os får du ikke bare et job – du får en central rolle i opbygningen af det nye, nære sundhedsvæsen. Borgernær Sundhed er en ny klinisk afdeling etableret 1. januar 2026 som led i Sundhedsreformen. Fra 1. januar 2027 samler vi ansvaret for akutsygepleje, sundheds- og omsorgspladser og patientrettet forebyggelse. Vores opgave er klar: At bringe avanceret sygepleje, behandling og vurdering helt tæt på borgerens hverdag, og skabe lighed i sundhed og sammenhæng på tværs af hospital, kommune og almen praksis. I den omstilling spiller Den Regionale Akutsygepleje en helt central rolle, og du får mulighed for at arbejde tæt på borgeren med kommunen og almen praksis – og med OUH i ryggen få reel klinisk autonomi og indflydelse på beslutninger være med til at forme arbejdsgange, kultur og faglig retning fra dag ét. Du bliver en del af en samlet enhed, på tværs af de fynske kommuner, med base på Sundheds- og Omsorgspladserne i Kerteminde og med reference til funktionsledelsen for Akutsygeplejen. Din rolle Du bliver en central klinisk aktør i det nære sundhedsvæsen og vil blandt andet skulle: varetage akutte og subakutte opgaver i borgerens eget hjem foretage selvstændige kliniske vurderinger og iværksætte behandling samarbejde tæt med læger om udredning og behandlingsplaner medvirke til at forebygge unødige indlæggelser og understøtte tidligere udskrivelser sikre sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer være faglig sparringspartner for kolleger – både telefonisk og ved fremmøde Vi søger dig, der: har solid erfaring fra fx kommunal akutsygepleje, akutmodtagelse, intensiv, anæstesi eller hjemmesygepleje (dvs. du behøver ikke at have specialuddannelsen) er tryg i selvstændige kliniske beslutninger – også når det går stærkt motiveres af at være med til at opbygge noget nyt i tæt samarbejde med kolleger og ledelse har stærke kliniske observations- og vurderingskompetencer evner at skabe tillid hos borgere og samarbejdspartnere Faglig udvikling – ikke bare et løfte Du bliver en del af et miljø, hvor udvikling er indbygget i hverdagen: systematisk kompetenceudvikling i akutsygepleje tæt sparring med kolleger og lægefagligt bagland aktiv deltagelse i udvikling af nye arbejdsgange og løsninger mulighed for at præge fremtidens praksis – lokalt og regionalt Ansættelsesvilkår og ansøgning Der er tale om faste stillinger på 37 timer ugentligt i blandede vagter. Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i Sundhedskartellet – overenskomst 32.17.1. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Startløn for stillinger i Region Syddanmark Kørekort kategori B er et krav Opstart: 1. december 2026 Ansøgningsfrist: 23. oktober 2026 Samtaler: Forventes afholdt den 27., 28. eller 29. oktober 2026 Arbejdssted Sundheds- og Omsorgspladser Toften 600A 5330 Kerteminde Vil du vide mere? Så kontakt gerne: Chefsygeplejerske Julie Skov Jespersen – tlf. 29 17 36 60, mail: [email protected] Afdelingschef Berit Matzen – tlf. 30 55 29 37, mail: [email protected] Vi ser frem til at modtage din ansøgning og til at byde vores nye kollega velkommen i Borgernær Sundhed.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores