Now hiring

Institut for Samfund og Politik søger et antal faste studielektorer til socialrådgiveruddannelsen @ Aalborg Universitet

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Vil du være med til at uddanne kommende socialrådgivere? Institut for Samfund og Politik ved det Samfundsvidenskabelige og Humanistiske fakultet søger et antal faste studielektorer. Stillingerne er på fuldtid, 37 timer ugentlig og med besættelse fra 1. januar 2027 eller snarest herefter. Dine arbejdsopgaver Som Studielektor er du knyttet til Socialrådgiveruddannelsen, Aalborg Universitet. Stillingerne indebærer undervisning og vejledning i socialt arbejde og socialrådgivning i bred forstand. Fokus er på socialrådgiverens kernekompetencer og socialrådgivning i en socialfaglig, tværprofessionel, og samfundsmæssig kontekst. Desuden indebærer stillingerne bidrag til koordinering af uddannelses- og undervisningsaktiviteter. 80 % af tiden er afsat til undervisning, 20 % er afsat til udviklingsopgaver. Udover undervisningen indebærer stillingen også deltagelse i instituttets forskningsmiljø for forskning i socialt arbejde. Vi forventer at du brænder for forskningsbaseret uddannelse og for at skabe forbindelse mellem teori og praksis i udviklingen af fremtidens kompetente socialrådgivere. Kvalifikationskrav Det forudsættes, at ansøgere til stillingen har relevant kandidateksamen (fx cand.soc.) eller lignende relevante kvalifikationer på tilsvarende niveau (fx flere års ledererfaring fra praksis). En baggrund som socialrådgiver er en fordel, men ikke et krav. Der skal desuden foreligge en positiv bedømmelse af ansøgerens undervisningskvalifikationer. Herudover vil det være en fordel, men ikke en forudsætning, at ansøgere har erfaring med problembaseret læring (PBL), som er Aalborg Universitets pædagogiske model. Studielektorerne indgår i Sektion for socialt arbejde og i underviserteamene omkring Socialrådgiveruddannelsen. Du kan læse mere om uddannelsen og instituttet på nedenstående links: https://www.aau.dk/uddannelser/bachelor/socialraadgiver https://www.society.aau.dk/uddannelser/studienaevn/studienaevnet-for-socialradgiveruddannelsen https://www.society.aau.dk/forskning Ansøgning Din ansøgning skal indeholde følgende: Ansøgning, hvori begrundelser for at ansøge, kvalifikationer i forhold til stillingen samt intentioner og visioner for stillingen angives CV Eksamensbeviser (Kandidatbevis) Dokumentation for undervisningsmæssige kvalifikationer. Se vejledning til undervisningsportfolio på Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet. Hvis dette ikke er medsendt, så skal du vedlægge begrundelse herfor. Publikationsliste (valgfri) med angivelse af de vedhæftede publikationer, du ønsker tages i betragtning ved bedømmelsen. Du må maksimalt vedhæfte 5 publikationer. Du skal sende en medforfattererklæring, se skabelon til medforfattererklæring Du kan læse mere om krav til din ansøgning her . Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside. Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen. Har du spørgsmål? Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Studienævnsforperson Berith Heien Lauridsen, [email protected]. Øvrige informationer Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her . Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet indebærer en shortlistingsproces. Du kan læse mere om det her . Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet. Løn- og ansættelsesvilkår Du ansættes i henhold til bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter og bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter. Du ansættes og aflønnes desuden efter overenskomst for akademikere i staten og protokollat om visse ansættelsesvilkår for videnskabeligt personale ved universiteter. Du kan læse om lønnen og lønsammensætningen for stillingen i Lønoverblik i forbindelse med rekruttering - Videnskabelige stillinger (VIP) . Se det indledende afsnit på siden samt afsnittet ”Studielektor”. Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen. Aalborg Universitet - Viden for verden Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores