Now hiring

Fysioterapeut til sundheds- og omsorgspladserne i Svendborg @ Odense Universitets Hospital

Svendborg, South Denmark, DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Fysioterapeut til sundheds- og omsorgspladserne i Svendborg Vil du være med til at skabe stærke rehabiliteringsforløb tæt på borgerens hverdag? Som fysioterapeut på de kommende sundheds- og omsorgspladser i Svendborg får du en vigtig rolle i borgernes rehabiliteringsforløb – og samtidig mulighed for at være med til at forme et nyt regionalt tilbud i Borgernær Sundhed på Odense Universitetshospital. Om sundheds- og omsorgspladserne Fra den 1. januar 2027 overtager Borgernær Sundhed på Odense Universitetshospital ansvaret for de regionale sundheds- og omsorgspladser i Svendborg. Pladserne er målrettet borgere med behov for sundhedsfaglige indsatser, behandling, pleje og rehabilitering i en periode. Borgerne kommer primært fra en sygehusafdeling, og målet er for de fleste, at de kan vende tilbage til eget hjem. I Svendborg etableres et tilbud med 16 pladser, hvor ergo- og fysioterapeuter, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter arbejder tæt sammen. Vores fælles mål er at hjælpe borgeren bedst muligt tilbage til eget liv med værdighed, effektive forløb og høj faglighed. Vi tror på, at rehabilitering lykkes bedst, når borgeren er en aktiv medspiller, og når faglighederne bringes i spil på tværs. Din rolle som fysioterapeut Du bliver en central del af det tværfaglige team omkring borgeren. Dine opgaver vil blandt andet være at: undersøge, vurdere og støtte borgerens funktionsevne og rehabiliteringsbehov planlægge og gennemføre individuelle fysioterapeutiske indsatser arbejde målrettet med mobilitet, funktionsevne og træning bidrage til tværfaglige vurderinger og fælles planer for borgerens forløb samarbejde med borgere, pårørende og relevante samarbejdspartnere dokumentere og følge op på de fysioterapeutiske indsatser bidrage til udvikling af faglig praksis og arbejdsgange. Vi forestiller os, at du Er autoriseret fysioterapeut og trives i en hverdag, hvor faglighed, selvstændighed og samarbejde er vigtigt. Derudover ser vi gerne, at du: har blik for hele borgerens forløb trives med komplekse og sammensatte problemstillinger arbejder struktureret og kan prioritere dine opgaver bidrager aktivt med din faglighed i det tværfaglige samarbejde har lyst til at være med til at opbygge en ny arbejdsplads og en fælles kultur. Erfaring med rehabilitering, geriatri, komplekse borgerforløb eller tværsektorielt samarbejde er en fordel, men ikke et krav. Hos os får du: en meningsfuld hverdag med varierede borgerforløb mulighed for faglig udvikling og sparring tæt samarbejde med blandt andre sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og ergoterapeuter mulighed for at præge den fysioterapeutiske indsats en arbejdsplads med fokus på kvalitet, sammenhæng og borgerens behov. Om Borgernær Sundhed Borgernær Sundhed er en ny afdeling på Odense Universitetshospital, etableret som en del af sundhedsreformen. Afdelingen skal understøtte et mere nært, sammenhængende og lige sundhedsvæsen og sikre fagligt stærke tilbud til borgere, der har behov for sundhedsydelser tættere på deres hverdag. Fra den 1. januar 2027 får Borgernær Sundhed blandt andet ansvar for sundheds- og omsorgspladser og regional akutsygepleje. Ansættelsesvilkår Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt. På sigt kan arbejdstiden også omfatte dagvagter i weekender. Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i overenskomst for ergoterapeuter/fysioterapeuter og jordemødre – overenskomst 33.21.1. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Se startløn for stillinger i Region Syddanmark Opstart: Snarest muligt Ansøgningsfrist: 21. oktober 2026 Samtaler: Der afholdes samtaler løbende. Arbejdssted Sundheds- og omsorgspladser Svendborg Aldersro 2, bygning 8 5700 Svendborg Vil du vide mere? Er du velkommen til at kontakte: Chefsygeplejerske Julie Skov Jespersen, [email protected] , tlf. 29173660 Områdeleder Marlene Bang Skjøth, [email protected] , tlf. 21728277 Vi ser frem til at modtage din ansøgning og byde dig velkommen i Borgernær Sundhed.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores