Now hiring

Hjerteambulatoriet på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital søger sygeplejersker, der vil være med til at præge og udvikle fremtidens ambulante sygepleje på tværs af sektorer @ Region Hovedstaden

Frederiksberg, Capital Region, DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Vi står midt i en spændende tid i vores sundhedsvæsen med flere større forandringer på vej. Forandringer som til stor del vil præge vores ambulatorium, bl.a. i forhold til hvordan arbejdet i en ambulant funktion vil se ud i fremtiden. Derfor søger vi to sygeplejersker, der ser det som en mulighed for at være med til at præge og udvikle fremtidens ambulante sygepleje, samt bringe sin faglighed aktivt i spil i et foranderligt sundhedsvæsen, og en foranderlig hverdag. Om afdelingen Hjerteambulatoriet er en del af Hjerteafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og er hovedsagelig fysisk placeret på Frederiksberg – dog med enkelte funktioner på Bispebjerg matriklen. Som medarbejder i Danmarks største hjerteambulatorium, med over 76.000 årlige patientkontakter, bliver du en aktiv del af et travlt og højt specialiseret miljø, hvor kvalitet, udvikling og tværfaglighed er i fokus. Hjerteambulatoriet varetager i dag patientforløb indenfor rehabilitering af iskæmi, hjertesvigt, klapsygdom, samt atrieflimmer. Derudover huser vi en klinik for veneblodpropper, og en lipidklinik. Vi er videnscenter for AK-behandling i regionen, herunder vores AK-klinik som varetager alle patientkategorier indenfor blodfortyndende behandling. Derudover varetager vi regionens AK-skole for patienter i selvstyrende Marevan behandling. Vi er i nogle udvalgte patientforløb startet med at arbejde efter konceptet ”Fremtidens ambulatorium”, som bl.a. indebærer mere behovsstyrede patientforløb, og flere digitale kontakter. Derudover har vores klinik for udredning og diagnostik stort fokus på udredning af hjertepatienter med mange forskellige specialiserede kardiologiske undersøgelser. Herunder EKG-analyser efter diverse monitoreringsprocedurer. Vi anlægger og fjerner LOOP-recorder, forbereder patienter til hjerte-ct, samt huser en hypertensionsklinik. Hos os bliver du en nøglespiller i at: videreudvikle og forankre en ny sygeplejefaglig praksis, hvor digitale kompetencer vil få stort fokus skabe sammenhængende patientforløb på tværs af afsnit og sektorer bidrage til et stærkt fagligt og tværfagligt kollegialt fællesskab arbejde selvstændigt med sygeplejekonsultationer og specialiserede opgaver. Du bliver en del af et team på 35 sygeplejersker, to oversygeplejersker, en assisterende oversygeplejerske, og to sygeplejersker med klinisk specialfunktion – med stort fokus på læring, refleksion og gensidig sparring. Vi tilbyder dig: et individuelt tilrettelagt introduktionsforløb selvstændige og specialiserede sygeplejeopgaver fokus på kompetenceudvikling – både fagligt og personligt en fleksibel vagtplan baseret på ønsker og kompetencer en kultur præget af respekt, åbenhed og medinddragelse. Vi søger dig, der: har kardiologisk erfaring – gerne fra det ambulante område har interesse for arytmi, AK-behandling, og evt. lipidområdet arbejder selvstændigt og struktureret med blik for helheden har stærke samarbejdsevner – både mono- og tværfagligt trives med forandring, udvikling og nye ideer sætter patientens perspektiv først – og værdsætter dialog og nærvær. Ansættelse Som nyansat sygeplejerske hos os, bliver du i øvrigt knyttet til et døgnafsnit i Hjerteafdelingen, hvor du som udgangspunkt indgår i vagtarbejdet i weekender og på helligdage svarende til to vagter hver 6. uge. Du har mulighed for at få indflydelse på, hvornår du ønsker dine vagter, da det er vigtigt for os, at der er balance mellem dit privat- og arbejdsliv. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er på 37 timer eller efter aftale. Tiltrædelse : 1. december 2026 Ansøgningsfrist : 19. oktober 2026 - Samtaler forventes afholdt tirsdag den 20. oktober 2026. Kontakt : Annette Mølskov Bech, oversygeplejerske – 24 83 40 47 Hanna Paulsen, oversygeplejerske – 20 27 75 44 Se mere om os og sygeplejen i Hjerteafdelingen: hjerteafdeling som arbejdsplads Følg os på Instagram: @hjerteafdelingenbfh

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores