Now hiring

Tandlæger søges til præklinisk undervisning indenfor Orofacial Smerte og Kæbefunktion @ Sektion for Orofacial Smerte og Kæbefunktion

DKOnsitePart-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet søger prækliniske undervisere til Orofacial Smerte og Kæbefunktion pr. 1. januar 2027 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en tidsbegrænset deltidsstillinger på 2 år. Som præklinisk underviser på Institut for Odontologi og Oral Sundhed bliver du ansat på et internationalt anerkendt institut, hvor vi forsker i sundhed og sygdom i tænder, mund og kæber. Vi har et inspirerende internationalt forskningsmiljø med specialiserede forskningslaboratorier, moderne klinikfaciliteter og avanceret digitalt udstyr på instituttet. Vi uddanner det samlede orofaciale behandlerteam til sundhedsvæsenet, fordelt på tre overordnede professioner: tandlæge, tandplejer og klinisk tandtekniker. Vi skaber synergi mellem uddannelserne og uddanner studerende til at forebygge og behandle sygdom og til at fremme sundhed i befolkningen. På instituttet er vi cirka 300 medarbejdere og 700 studerende. Vores forsknings- og undervisningsaktiviteter fokuserer på orofacial sundhed som en integreret del af den generelle sundhed. Samarbejde er centralt i vores arbejde og afspejler vores værdier om respekt, tillid, anerkendelse og professionalisme. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her . Dine arbejdsopgaver Som præklinisk underviser er dine primære opgaver praktisk undervisning i orofacial smerte og kæbe-funktion af tandlægestuderende på 2. og 4. semester af Bacheloruddannelsen i Odontologi samt på 1. semester af Kandidatuddannelsen i Odontologi. Undervisningen vil foregå i et tæt samarbejde med en kollega, da I vil være to undervisere ad gangen. Undervisningen foregår i laboratorierne, på klinikområderne og i seminarrum mandag – fredag i tidsrummet kl. 08:00-14:00. Du bidrager til udviklingen af instituttets fagområde gennem undervisning af høj international kvalitet. I dit daglige arbejde har du et tæt samspil med dygtige kolleger med gode muligheder for faglig udvikling og sparring, og du bliver en del af et team med flere engagerede kliniske undervisere og forskere. Du refererer til sektionslederen. Dine kompetencer Du er uddannet tandlæge, med dansk autorisation. Du har praktisk erfaring med eller lyst til præklinisk undervisning inden for fagområdet Klinisk Oral Fysiologi/Orofacial Smerte og Kæbefunktion, og du har en pædagogisk didaktisk tilgang til din undervisning eller ønske om opkvalificering inden for området. Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø. Vi forventer du taler og skriver flydende engelsk. For at kunne blive bedømt kvalificeret til stillingen, skal du opfylde disse faglige kriterier . For at komme i betragtning til stillingen skal ansøger opfylde de formelle krav til videnskabelige ansættelser ved Aarhus Universitet og indsende alt relevant ansøgningsmateriale inden ansøgningsfristen. Ansøgninger, der er væsentligt mangelfulde, vil ikke indgå i den videre vurdering. Indhentelse af en børneattest er en forudsætning for ansættelse i stillingen. Spørgsmål til stillingen Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder og Professor Lene Baad-Hansen tlf.: +45 5140 1984. Arbejdsstedet er Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C, Danmark. Vi forventer at afholde samtaler i begyndelsen af november. Ansættelsesperiode Ansættelse af kliniske lærer sker for en periode af 2 år med adgang til forlængelse for en ny periode på 2 år. Efter den anden periodes udløb, respektive efter i alt 4 års beskæftigelse, kan der være mulighed for videre ansættelse uden tidsbegrænsning. Ansættelsesgrundlag Ansættelse som klinisk lærer forudsætter relevant kandidateksamen. I de tilfælde hvor undervisning eller vejledning finder sted i praksis stilles der krav om, at den kliniske lærer selv driver praksis. Ansættelsesproceduren er yderligere beskrevet i ministeriets Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter . Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten - Bilag 6. Aflønning sker i overensstemmelse med ovenstående og Lønkatalog for medarbejdere ved Health . Kvalifikationskrav og stillingsindhold beskrives yderligere i Stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter . Ansøgning Din ansøgning skal indeholde følgende: Ansøgning Curriculum Vitae Eksamensbevis Skabelon til ansøger – øvrige videnskabelige stillinger Dokumentation for dansk autorisation som tandlæge og specialtandlæge, hvis relevant for stillingen, uploades under feltet ’Ekstra dokumenter’ Publikationsliste, hvis relevant for stillingen Undervisningsportfolio, hvis relevant for stillingen. Vi henviser til Vejledning til anvendelse af undervisningsportfolio Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet. Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere . Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge. Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores