Now hiring

Erfaren vandplanlægger @ Fors A/S

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Vil du være med til at udvikle en robust og fremtidssikret drikkevandsforsyning i Fors’ forsyningsområde? Fors søger en vandplanlægger til Planafdelingen for Vand og Spildevand. Vi søger en fagligt stærk profil, der kan bidrage til den strategiske og tekniske udvikling af drikkevandsforsyningen i Fors’ forsyningsområde og være med til at sikre en stabil, robust og fremtidssikret vandforsyning til vores kunder. Fors er forsyningsselskab for Lejre, Holbæk og Roskildes kommuner. I Plan Vand og Spildevand arbejder vi med planlægning og udvikling på tværs af drikkevand og spildevand, og du bliver en del af et fagligt miljø med tæt samarbejde på tværs af organisationen. Stillingen er forankret i arbejdet med drikkevandsplanlægning, hvor opgaverne spænder fra udvikling af eksisterende og nye kildepladser til planlægning af et robust ledningsnet med lavt vandtab. Om stillingen Stillingen er rettet mod en erfaren vandplanlægger, som kan arbejde bredt med planlægning, analyse og udvikling inden for drikkevandsforsyning. Du skal kunne bevæge dig sikkert mellem strategiske overvejelser og konkrete planlægningsopgaver og bidrage til at skabe et solidt fagligt grundlag for fremtidige beslutninger og investeringer. I Planafdelingen for Vand & Spildevand har vi en række store projekter, som vi arbejder med, bl.a.: Nye kildepladser Nye vandværker Strukturanalyse for fremtidens vandforsyning i Fors. Regionalt samarbejde om en robust vandforsyning Du får derfor en central rolle i arbejdet med den langsigtede udvikling af drikkevandsforsyningen i Fors’ forsyningsområde. Samtidig forventes det, at du kan bidrage til opgaver, der understøtter en robust drift af ledningsnettet. Stillingen omfatter også deltagelse i INSA Drikkevand, Innovationssamarbejde for rent og sundt Drikkevand, sammen med ni andre vandforsyninger. Arbejdsstedet er primært i Holbæk, men du vil også få arbejdsdage i Roskilde. Vi lægger stor vægt på det gode samarbejde og fællesskab i afdelingen, og derfor forventer vi, at du som udgangspunkt er fysisk til stede fire dage om ugen i enten Holbæk eller Roskilde. Dine arbejdsopgaver Stillingen indeholder en bred opgaveportefølje, og du vil arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde med kolleger, myndigheder, rådgivere og øvrige samarbejdspartnere. Opgaverne vil tage udgangspunkt i planlægning, udvikling og faglig understøttelse af drikkevandsforsyningen. Dine væsentligste arbejdsopgaver vil være at: bidrage til planlægning og udvikling af eksisterende og nye kildepladser og af drikkevandsforsyningen, herunder arbejde med strukturplaner og udviklingsplaner medvirke til planlægning af nye ledningsanlæg og udvikling af et robust ledningsnet inklusive sektionering og vandtab analysere data om forbrug, kapacitet, forsyningsstruktur og drift som grundlag for planlægning og prioritering deltage i projektmodning og de tidlige planlægningsfaser frem mod projektering og udførelse udarbejde beslutningsoplæg, notater og faglige vurderinger samarbejde og indgå i dialog med kommuner, myndigheder, rådgivere og øvrige samarbejdspartnere bl.a. i forbindelse med plansager og høringssvar inden for drikkevandsområdet Din profil Vi søger en fagligt velfunderet og erfaren medarbejder med relevant uddannelsesmæssig baggrund, for eksempel som ingeniør eller tilsvarende. Du har betydelig erfaring inden for vandforsyning, drikkevandsplanlægning eller beslægtede områder, og du kan tage ansvar for komplekse planlægningsopgaver fra analyse og vurdering til koordinering og faglig formidling. Du har erfaring med planlægning og udvikling af drikkevandsforsyning og kan arbejde med både langsigtede strategiske problemstillinger og mere konkrete planlægningsopgaver. Du har forståelse for sammenhængen mellem kildepladser, vandværker, ledningsnet, forsyningssikkerhed og myndighedskrav, og du kan omsætte faglig viden til praktiske og anvendelige løsninger. Vi lægger vægt på, at du: besidder solid erfaring med vandplanlægning og strategisk udvikling inden for drikkevandsforsyning har kendskab til planlægning af ledningsnet og gerne erfaring med sektionering behersker basale modelkundskaber og kan anvende modeller som støtte i planlægning og analyse har erfaring med tværfagligt samarbejde og dialog med både interne og eksterne interessenter arbejder struktureret, analytisk og selvstændigt formår at skabe overblik, prioritere opgaver og sikre fremdrift kan udarbejde gode, skriftlige beslutningsgrundlag til ledelse, bestyrelse og beslutningstagere. Som person er du ansvarlig, samarbejdsorienteret og fagligt stærk. Du trives i en rolle med mange snitflader og ser værdi i at være fysisk til stede i hverdagen, så du aktivt bidrager til samarbejdet og relationerne. Vi tilbyder Hos Fors A/S får du en stilling med stor faglig bredde, høj grad af selvstændighed og mulighed for at præge udviklingen på et vigtigt forsyningsområde. Du bliver en del af en organisation med fokus på faglighed, samarbejde og løsninger, der skaber værdi for både kunder, miljø og samfund. Du er vigtig for os. Derfor skal der være plads til både Fors, familie og fritid – uanset hvor du er i livet. Det betyder helt konkret, at du har fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde og omsorgsdage, og vi finder altid løsninger, når livet rammer. Kompetenceudvikling er en naturlig del af at være kollega i Fors. Det betyder, at vi investerer i din udvikling, så det skaber værdi for dig som medarbejder og for os som virksomhed. Praktiske oplysninger Stillingen er placeret i Plan Vand & Spildevand med reference til chefen for Plan Vand & Spildevand. Arbejdsstedet er Tåstrup Møllevej 5, 4300 Holbæk, men arbejdsopgaverne kan omfatte hele Fors’ forsyningsområde. Tiltrædelse: Forventet pr. 1. januar 2027. Ansøgningsfrist: 18. oktober 2026. Kontakt: Karim Friis Arfaoui, Chef, Plan Vand & Spildevand, tlf. 23 35 32 67. I Fors A/S står den grønne omstilling højt på dagsordenen, og vi brænder for at skabe den gode kundeoplevelse. Vi leverer vand og varme samt håndterer affald og spildevand. Produkter, som du sandsynligvis ikke tænker over, men som er en vigtig del af din hverdag.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores