About this role
Vil du være med til at udvikle en robust og fremtidssikret spildevandsforsyning i Fors’ forsyningsområde? Fors søger en erfaren seniorkonsulent til strategisk spildevandsplanlægning. Vi søger en fagligt stærk profil, der kan bidrage til udvikling af langsigtede og robuste løsninger på spildevandsområdet i tæt samspil med kollegaer, ejerkommuner, myndigheder og øvrige interessenter. Stillingen er forankret i Plan Vand & Spildevand og har en central rolle i arbejdet med at analysere, kvalificere og modne fremtidige løsninger inden for spildevandsområdet. Der er tale om en stilling med stor selvstændighed, betydeligt fagligt handlerum og mange tværgående samarbejdsflader. Om stillingen Stillingen har fokus på strategisk og helhedsorienteret planlægning på spildevandsområdet herunder rensestruktur, kapacitetsforhold, udbygning og fremtidige kloakeringsløsninger. Du skal være med til at sikre, at Fors arbejder proaktivt, fagligt velfunderet og beslutningsorienteret i forhold til udviklingen af spildevandsstrukturen, hvor du balancerer økonomi, forsyningssikkerhed, miljø, risiko og politiske interesser. Rollen indebærer ansvar for at omsætte komplekse tekniske og planmæssige problemstillinger til klare beslutningsgrundlag, der balancerer hensyn til omkostningseffektivitet, forsyningssikkerhed, miljø, risiko og politiske interesser. Du vil indgå i dialog med myndigheder, kommuner, forsyninger, rådgivere, udviklere, brancheorganisationer og øvrige eksterne interessenter. Arbejdsopgaver Stillingen omfatter en bred vifte af strategiske, analytiske og koordinerende opgaver. Der vil blandt andet være tale om følgende opgaver: Analysere og udvikle løsninger på komplekse udfordringer inden for blandt andet miljøkrav, recipientforhold, PFAS, overløb, indsivning og klimatilpasningsrelaterede problemstillinger Planlægge og gennemføre idé- og analysefaser for nye spildevandsprojekter frem mod investeringsbeslutning og overlevering til projektering Understøtte og sparre med ejerkommuner om spildevandsplaner, klimatilpasningsplaner, udbygningsplaner og øvrig kommunal planlægning Bidrage til afklaring af myndighedsforhold, sikre nødvendige tilladelser og kommentere relevante planer og høringer Bidrage med seniorfaglig sparring til kollegaer og fungere som intern vidensperson på udvalgte spildevandsfaglige områder Bidrage til budgetlægning, prioritering og modning af fremtidige plan- og investeringsindsatser. Om dig Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse fx som ingeniør, miljøplanlægger eller tilsvarende. Samtidig har du dokumenteret erfaring fra spildevandsområdet og med strategisk spildevandsplanlægning. Du har høj faglighed, arbejder selvstændigt, formår at skabe overblik og kan identificere de relevante løsninger på komplekse problemstillinger. Vi lægger vægt på, at du har alle eller flere af nedenstående kompetencer: Har 10-15 års relevant erfaring inden for spildevand, forsyning, planlægning, myndighedsarbejde eller rådgivning Har god forståelse for lovgivning, myndighedsprocesser og rammevilkår på spildevandsområdet Har erfaring med at udarbejde analyser, beslutningsgrundlag og investeringsrelaterede oplæg Har stærke projektledelseskompetencer og erfaring med at drive komplekse processer Kan navigere sikkert på tværs af organisation, fagområder og interessenter Arbejder analytisk, struktureret og helhedsorienteret Viden og erfaring med hydraulisk modellering eventuelt i en koordinerende rolle. Som person er du, troværdig og samarbejdsorienteret. Du er initiativrig, vedholdende og god til at skabe konstruktive relationer både internt og eksternt. Vi tilbyder Hos Fors får du en stilling med stor faglig bredde, høj grad af selvstændighed og mulighed for at præge udviklingen på et vigtigt forsyningsområde. Du bliver en del af en organisation med fokus på faglighed, samarbejde og løsninger, der skaber værdi for både kunder, miljø og samfund. Du er vigtig for os. Derfor skal der være plads til både Fors, familie og fritid – uanset hvor du er i livet. Det betyder helt konkret, at du har fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde og omsorgsdage, og vi finder altid løsninger, når livet rammer. Kompetenceudvikling er en naturlig del af at være kollega i Fors. Det betyder, at vi investerer i din udvikling, så det skaber værdi for dig som medarbejder og for os som virksomhed. Praktiske oplysninger Stillingen er placeret i Plan Vand & Spildevand med reference til chefen for Plan Vand & Spildevand. Arbejdsstedet er Tåstrup Møllevej 5, 4300 Holbæk, men arbejdsopgaverne kan omfatte hele Fors’ forsyningsområde. Tiltrædelse: Forventet pr. 1. januar 2027. Ansøgningsfrist: 18. oktober 2026. Kontakt: Karim Friis Arfaoui, Chef, Plan Vand & Spildevand, tlf. 23 35 32 67. I Fors A/S står den grønne omstilling højt på dagsordenen, og vi brænder for at skabe den gode kundeoplevelse. Vi leverer vand og varme samt håndterer affald og spildevand. Produkter, som du sandsynligvis ikke tænker over, men som er en vigtig del af din hverdag.