Now hiring

Eventkoordinatorelev @ Gentofte Kommune

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Drømmer du om at arbejde professionelt med events, der gør en forskel for borgere, foreninger og fællesskaber? Eventenheden i Gentofte Kommune arbejder professionelt med planlægning, gennemførelse og evaluering af kommunens events – altid med afsæt i eventets formål. Du bliver en del af et team på fem medarbejdere, der arbejder struktureret og projektorienteret med klare rammer for tid, økonomi og ansvar og med stort fokus på den gode publikums- og deltageroplevelse. Som eventelev får du en bred berøringsflade og indgår i samarbejde med både interne kollegaer og eksterne aktører. Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø og får indblik i hele eventprocessen – fra idé og planlægning til afvikling og evaluering. Eventkoordinator – et fag med både overblik, relationer og detaljesans Eventarbejde i en kommune handler ikke kun om selve dagen, hvor eventet løber af stablen. Det handler i lige så høj grad om planlægning, koordinering, samarbejde og ansvar. Som eventkoordinatorelev vil du langsomt blive oplært i: at tænke i helheder og målgrupper at holde overblik over mange opgaver på samme tid at samarbejde med både kolleger, frivillige, leverandører og samarbejdspartnere og at omsætte idéer til konkrete arrangementer, der kan gennemføres i praksis inden for givne rammer og budgetter Du kommer derfor til at arbejde både kreativt, administrativt og praktisk – ofte i tæt samarbejde med andre. Hvad tilbyder vi? Som eventkoordinatorelev i Gentofte Kommune tilbyder vi: En alsidig elevuddannelse, hvor du følger hele eventprocessen fra start til slut Et erfarent og fagligt team, som prioriterer oplæring og sparring Mulighed for gradvist mere ansvar og selvstændige opgaver Indblik i eventarbejde i en kommunal kontekst En arbejdsplads, hvor samarbejde og kvalitet vægtes højt Du vil få en elevansvarlig, som du altid kan gå til for støtte og vejledning. Vi lægger stor vægt på at skabe et trygt og inkluderende miljø, hvor du kan udvikle dig både fagligt og personligt. I takt med din faglige udvikling vil du få selvstændige opgaver og ansvarsområder, der matcher dine kompetencer og interesser. Hvem er du? Vi leder efter en elev, der er nysgerrig på eventfaget og motiveret for at lære. Du behøver ikke at kunne det hele på forhånd – det vigtigste er din tilgang og dit engagement. Vi forestiller os, at du: har interesse for planlægning, events og oplevelser er struktureret og ansvarsbevidst, også når der er mange bolde i luften trives med både samarbejde og selvstændige opgaver er imødekommende og har let ved at kommunikere med mange forskellige mennesker skriftligt, såvel som mundtligt kan bevare overblikket – også når tingene ændrer sig har lyst til at arbejde i en offentlig organisation, hvor fællesskab, borgere og kvalitet er i centrum er praktisk anlagt og ikke bange for at gribe fat, når der opstår behov har erfaring med PC og Microsoft Office-pakken Din ansættelse Ansættelse : Fuldtidsstilling med start d. 4. januar 2027, eller snarest derefter. Du bliver ansat i Eventenheden, som har kontor på Gentofte Rådhus, men du skal forvente, at arbejdet også foregår andre steder i kommunen. Arbejdstider : Din arbejdstid kan variere, afhængig af events og arrangementer. Aften- og weekendarbejde kan forekomme. Varighed: Uddannelsen varer to år og veksler mellem praktik og skoleophold, og afsluttes med en fagprøve. Løn: Du kan finde relevante oplysninger om løninterval for den konkrete stilling via linket KRL . I oversigten vælges Gentofte Kommune, hvilken stillingskategori (overenskomst) du ansøger til og yderligere, hvilken stilling du søger. Du kan af tabellen bl.a. se grundlønnen for stillingen, de gennemsnitlige centrale- og lokale aftalte tillæg, genetillæg, pensionsbidrag mv. Børne- og straffeattest: Ved ansættelse på børne- og ungeområdet skal indhentes børne- og offentlig straffeattest hos Rigspolitiet. Dette foregår digitalt. Adgangskrav og dokumentation Du skal have bestået grundforløbet til eventkoordinatoruddannelsen inden ansættelsessamtalerne. Hvis du er i tvivl, om du opfylder adgangskravene og/eller har det rette grundforløb, skal du kontakte en studievejleder, inden du sender din ansøgning. Når du ansøger, skal du huske at medsende eksamensbevis eller dokumentation for, at du er i gang med grundforløbet. Har du fået lavet en realkompetencevurdering, skal denne også medsendes. Medsend også gerne dokumentation for frivilligt arbejde og andre relevante referencer, hvis du har dette. Vil du høre mere om stillingen eller møde os på Gentofte Rådhus? Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder for Eventenheden Per Sohl på [email protected] eller på telefon 6010 7613. Vil du vide mere om Eventenheden, vores opgaver og hilse på os, så kom til vores introduktionsmøde torsdag den 1. oktober 2026, kl. 13-14.30. Du finder os på Gentofte Rådhus, Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund. Benyt indgangen ved Borgerservice (Kommuneservice). Tilmelding via [email protected] Ansøgningsfrist: 30. oktober 2026 klokken: 23:59 Bemærk at vi kun modtager ansøgninger via ansøgningsformularen. Link findes på siden. Vi holder ansættelsessamtaler den 20. november 2026

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores