About this role
Projektsekretær til Bæredygtig omstilling Har du stærke skriftlige kompetencer og en grundlæggende forståelse for byggeri og energi? Trives du med at omsætte tekniske drøftelser og faglige input til velskrevne referater, rapporter, fondsansøgninger og information til vores beboere? Motiveres du af at skabe struktur og understøtte projekter gennem solid administration? Så er det måske dig, vi søger til denne nyoprettede stilling. BLIV EN DEL AF ET STÆRKT FAGLIGT MILJØ Som projektsekretær i Bæredygtig Omstilling får du en central rolle i at understøtte afdelingens projekter og administrative opgaver. Afdelingen består af cirka 25 engagerede medarbejdere fordelt på de tre teams Energiteknisk Drift, Energiteknisk Byggeteam og Vedligehold, som hver især bidrager med stærke faglige kompetencer. Du bliver en del af et engageret og fagligt stærkt miljø med tæt samarbejde på tværs af organisationen. Din hverdag vil især have fokus på administration, skriftlig formidling, dokumentation, planlægning, opfølgning og kvalitetssikring. I tæt samarbejde med afdelingens projektledere, teknikere, specialister og øvrige kollegaer understøtter du projekterne gennem en bred vifte af administrative og kommunikative opgaver. Du er med til at skabe struktur og fremdrift og sikre, at opgaverne bliver løst effektivt, rettidigt og med høj kvalitet. Vi har mange spændende opgaver i gang – og endnu flere på vej. Derfor søger vi en projektsekretær, der kan bidrage til både vedligeholdelses- og renoveringsprojekter samt driftsrelaterede opgaver og på den måde være med til at understøtte den bæredygtige udvikling af vores bygningsmasse. EN HVERDAG MED ADMINISTRATION OG PROJEKTUNDERSTØTTELSE I CENTRUM Dine opgaver vil blandt andet omfatte: Bearbejdning, sammenfatning og kvalitetssikring af tekniske notater, rapporter, fondsansøgninger og andet skriftligt materiale Udarbejdelse af referater fra interne og eksterne møder, herunder enkelte aftenmøder Udarbejdelse af fondsansøgninger i samarbejde med projektledere og faglige specialister Udarbejdelse af varslinger, informationsbreve og anden skriftlig kommunikation til beboere Administrativ understøttelse af projektledere og øvrige kolleger i forbindelse med vedligeholdelses- og energiprojekter Indhentning, registrering, kvalitetssikring og arkivering af dokumentation og projektdata Planlægning og booking af møder Bidrag til udvikling og forbedring af administrative arbejdsgange og processer SAMARBEJDSORIENTERET, STRUKTURERET OG KVALITETSBEVIDST KOLLEGA Som projektsekretær bliver du en vigtig del af afdelingens arbejde. Du trives med at skabe overblik, arbejde struktureret med mange forskellige opgaver og sikre, at aftaler og opgaver bliver fulgt til dørs. Samtidig bidrager du med en positiv og samarbejdsorienteret tilgang til hverdagen. Du motiveres af at understøtte flere forskellige projekter og kollegaer og tager ansvar for, at dine opgaver bliver løst ordentligt og til tiden. Du arbejder selvstændigt, men sætter pris på tæt faglig sparring og samarbejde med projektledere, teknikere og øvrige kolleger. Du værdsætter en arbejdsplads, hvor kvalitet, service og ordentlighed er i fokus. Vi forestiller os, at du: Har stærke administrative kompetencer og arbejder struktureret og systematisk Har stærke skriftlige kompetencer og kan formidle komplekst stof klart og målrettet Har en grundlæggende forståelse for byggeri, bygningers drift og energiforhold, så du kan sætte dig ind i tekniske problemstillinger og omsætte dem til velskrevne referater, rapporter og informationsmateriale Trives med både selvstændigt ansvar og tæt samarbejde med projektledere, teknikere og øvrige kolleger Arbejder grundigt og har fokus på kvalitet og detaljer Bevarer overblikket i en hverdag med mange opgaver og forskellige deadlines. Det er et plus, hvis du også har: Erfaring fra en almen boligorganisation og kendskab til det aktive beboerdemokrati Erfaring med at understøtte driften gennem tæt samarbejde med både kollegaer og eksterne samarbejdspartnere Som person er du proaktiv, ansvarsbevidst og imødekommende. Du tager ejerskab for dine opgaver, følger dem til dørs og bidrager til gode samarbejdsrelationer. Samtidig trives du i et miljø, hvor videndeling, faglig sparring og fælles løsninger skaber de bedste resultater. For at komme i betragtning til stillingen skal du have gyldigt kørekort og være indstillet på at stille egen bil til rådighed ved behov. Kørsel afregnes naturligvis efter statens gældende takster. HOS OS FÅR DU MERE END BARE ET JOB Hos os bliver du en del af et team med høj faglighed, stærkt kollegaskab og smittende godt humør – i en organisation, hvor ordentlighed, samarbejde og trivsel er i fokus. Vi sørger for, at du får en god start. Med et grundigt onboardingforløb bliver du klædt på til både opgaverne og vores organisation. Du får rig mulighed for faglig udvikling og medindflydelse på opgaveløsningen. Her får du en arbejdsdag med mening – hvor du gør en reel forskel og er med til at skabe trygge, attraktive hjem for mange mennesker. Vi prioriterer fleksibilitet og balance mellem arbejdsliv og fritid højt. Derfor tilbyder vi blandt andet: Fleksible arbejdstider Mulighed for at arbejde hjemmefra Fri hver anden fredag, hvis du ønsker at være med i vores ordning ’fleksibel hverdag’ – som vi nok skal beskrive, hvis vi mødes Vi tilbyder ordentlige vilkår og goder, der gør hverdagen lettere: Fuldtidsansættelse på 37 timer inkl. frokost Ansættelsesvilkår og løn i henhold til overenskomsten mellem Dansk Erhverv og HK Attraktiv pensionsordning, sundhedssikring og 3 % i ferietillæg Fri 1. maj, Grundlovsdag og dagen efter Kristi Himmelfart – med løn Sund frokostordning, gratis frugt og adgang til medarbejderrabatordning gennem LogBuy, der giver rabat på alt fra elektronik og oplevelser til rejser og dagligvarer Aktiv personaleforening og sociale arrangementer året rundt Fra 2027 er vi en arbejdsplads med røg- og nikotinfri arbejdstid. Vi arbejder allerede nu med en god overgang for medarbejderne, så alle bliver støttet i forandringen. Du får din daglige gang på hovedkontoret i Roskilde – med gratis parkering lige ved døren og Roskilde Station i gåafstand. REKRUTTERINGSPROCES OG KONTAKT Synes du, at stillingen lyder spændende, så send din motiverede ansøgning og dit CV til os hurtigst muligt og senest den 30. september 2026. Vi forventer at afholde 1. samtalerunde i uge 41 og 2. samtalerunde den 14. oktober 2026. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte bæredygtighedschef Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt på 29 35 93 34 eller vedligeholdelseschef Nicklas á Steig på 24 67 60 97. Om Boligselskabet Sjælland Boligselskabet Sjælland er et alment boligselskab, der har opført og administrerer ca. 12.500 boliger på Sjælland. Vi beskæftiger ca. 250 medarbejdere, og vores hovedkontor i Roskilde er placeret godt i forhold til motorvejen og kun 25 minutter fra Københavns Hovedbanegård. Vi har 4 servicecentre i henholdsvis Roskilde, Holbæk, Ringsted og Køge. Læs mere på www.bosj.dk.