Now hiring

Akademiker med erfaring indenfor toksikolo-giske vurderinger på materialer samt risiko-vurderinger og valideringer på lægemidler @ Region Hovedstadens Apotek

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Er du naturvidenskabelig akademiker med relevant erfaring fra produktion eller kvalitetssikring af lægemidler, medicinsk udstyr, fødevarer eller lignende? Vil du være med til at sikre kvaliteten af de lægemidler, som Region Hovedstaden selv fremstiller? Velkommen til en livsvigtig lægemiddelproduktion Hos Region Hovedstadens egen lægemiddelproduktion laver vi den medicin, som ingen andre kan eller vil lave. Vi dækker 20 % af det samlede medicinforbrug på de danske hospitaler, og leverer desuden medicin til det grønlandske og færøske sundhedsvæsen. I vores sterilafdeling producerer vi omkring 130 forskellige sterile lægemidler i glas- og plastbeholdere. Det er med andre ord en kritisk og livreddende organisation, du træder ind i – og du får direkte indflydelse på vores videre udvikling. Projektsupportafdelingen: Værner om produktkvalitet og patientsikkerheden I Projektsupportafdelingen er vi 15 engagerede kolleger, der fungerer som det faglige fundament under vores sterilproduktion. Vores mission er klar: Vi sikrer produktkvalitet og patientsikkerhed samt regulatorisk compliance. Vi håndterer en bred og spændende vifte af opgaver, og vi sætter en stor ære i, at alt er i orden, når det forlader vores skriveborde. Hos os får du en hverdag med stor grad af selvstyre, høj gensidig tillid og frihed til selv at planlægge, hvordan du når i mål med dine opgaver. Bliv en del af et stærkt fagligt fællesskab Hos os bliver du ikke bare en brik i spillet – du bliver en central drivkraft i en tværfaglig gruppe på otte dygtige kolleger, der udarbejder regulatorisk dokumentation fx variationsansøgninger på ændringer af emballage, råvarer, produktionsprocesser mm. Ligesom vi svarer på myndighedernes spørgsmål til dokumenterne. Lige nu er vi i fuld gang med at implementere de nye ICH Q3E-retningslinjer, og her får du en hovedrolle. Du får ansvaret for vurdere de kemiske risici fra både vores produktionsudstyr (Single Use Systems og flergangsudstyr) og emballage med produktkontakt. Det betyder, at du graver dig ned i leverandørers Extractables-studier på forskellige materialer såsom plast og gummi, og bruger din toksikologiske værktøjskasse (f.eks. REACH eller anden videnskabelig litteratur) til at vurdere den reelle risiko for toksiske leachables i vores produkter. Samtidig bliver du sammen med en kollega vores specialist på Nitrosaminer og Elemental Impurities, hvor I udarbejder og godkender risikovurderinger. Derudover sikrer du kvaliteten i vores processer ved at udarbejde og godkende risikovurderinger og valideringsdokumenter, der danner fundamentet for vores produktionsudstyr og -processer. Du kan også blive involveret i analyser af data, ændringssager, opdatering af instrukser og kommunikation med de producerede afdelinger. Hvem er du? Du drives af en hverdag med en bred opgavepalet, hvor dit høje kvalitetsmindset og din store faglighed gør en reel forskel. Da vores arbejde danner fundamentet for myndighedernes godkendelser, skal du være en stærk kommunikator, der formulerer komplekst stof klart og præcist på skrift. Som person er du en udpræget teamplayer. Selvom vi har selvstændige ansvarsområder, vinder vi som en gruppe. Vi sparrer på tværs, hjælper hinanden i mål og går gerne den ekstra mil, når vi skal nå en deadline. Du er nysgerrig, har gåpåmod og kaster dig over nye, komplekse udfordringer, der ikke altid er et færdigt svar på. Du har en relevant naturvidenskabelig uddannelse (f.eks. cand.scient., farmaceut, ingeniør) og solid erfaring fra produktion eller kvalitetssikring inden for lægemidler, medicinsk udstyr, fødevarer eller en anden strengt reguleret industri. Dine kvalifikationer Materialer i fokus: Forståelse for produktionsudstyr af plast og emballagekomponenter af gummi E&L-erfaring: Evaluering af Extractables-studier og toksikologisk vurdering af potentielle Leachables Toksikologiske værktøjer: Erfaring med databaser som REACH til risikovurdering ICH Q3E: Kendskab til den nye guideline for Extractables and Leachables Kvalitetsdokumentation: Erfaring med at udarbejde og godkende risikovurderinger, valideringsprotokoller og rapporter Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse sker i henhold til nedenstående overenskomst. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering. Overenskomst: Overenskomst for Akademikere ansat i regioner m.v. Stilling: Farmaceut Cand.scient. Ingeniør Udover startlønnen kan du have: ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer Vil du vide mere? Læs den uddybende profil om Apoteket her. Har du spørgsmål eller vil du vide mere kontakt følgende: Faglig specialist Brigitte Diedrichsen 30 51 37 18. Søg stillingen senest den 4.10.2026. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores