About this role
Vil du være med til at sikre, at afløbsnettet kan håndtere fremtidens klima og voksende byområder? Og motiveres du af at drive projekter fra de første idéer til den færdige løs-ning? Projektledelse med ansvar og frihed Som projektleder i Team Pumpestationer får du dit eget projektansvar og følger projekterne hele vejen fra de første undersøgelser til den færdige løsning. Du arbejder med anlægsprojekter, der er med til at sikre, at vores forsyning kan håndtere mere regn, flere borgere og fremtidens krav til infrastrukturen. Det kan være renovering af pumpestationer, udskiftning af anlæg eller løsninger, der beskytter søer og vandløb mod overløb. Du er den røde tråd gennem projekterne og samarbejder med kolleger, kommuner, myndigheder, leverandører og entreprenører for at få opgaverne sikkert i mål. Du har typisk flere projekter i gang samtidig og stor frihed til selv at planlægge din hverdag. Derfor er rollen oplagt til dig, der trives med ansvar, arbejder struktureret og motiveres af at se konkrete resultater af dit arbejde. Du kommer blandt andet til at arbejde med: Planlægning og styring af projekter fra start til slut Budgetlægning og økonomiopfølgning Koordinering med interne specialister og samarbejdspartnere Dialog med kommuner og myndigheder om nødvendige tilladelser Medvirken i forbindelse med udbud og kontraktstyring Dokumentation, rapportering og kommunikation til relevante interessenter Opfølgning på projekternes fremdrift, kvalitet og leverancer Besøg på anlæg og byggepladser efter behov Du driver projekterne, vi bidrager med specialistviden Vi søger dig, som har lyst til at drive projekter, skabe fremdrift og holde overblik over mange forskellige aktiviteter og interessenter. Måske er du nyuddannet eller står tidligt i din karriere. Måske har du allerede et par års erfaring med projektledelse eller projektkoordinering. Det kan være fra forsyningsbranchen, bygge- og anlægsområdet, rådgiverbranchen eller entreprenørverdenen. Vi forestiller os, at du: Arbejder struktureret og har blik for planlægning og koordinering Trives med ansvar og selvstændighed Er nysgerrig og motiveret for at lære nyt Er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt Kan skabe relationer på tværs af fagligheder Holder overblik, også når flere projekter kører samtidig Det er ikke et krav at du har teknisk viden om afløbsteknik, men en fordel hvis du har kendskab til f.eks.: Projektledelsesværktøjer og projektstyring Forsynings- eller infrastrukturområdet GIS AB18 og entreprisekontrakter Bygge- og anlægsprojekter Din uddannelsesmæssige baggrund kan f.eks. være ingeniør, bygningskonstruktør, diplomingeniør eller du kan have en anden relevant videregående uddannelse inden for teknik, byggeri, geografi, planlægning eller lignende. En arbejdsplads med plads til hele dig Novafos tror vi på, at balancen mellem arbejde og fritid er afgørende for din trivsel og jobglæde. Vi respekterer dine arbejdstider og værner om et trygt og stabilt arbejdsmiljø, så du også har overskud til familie og privatliv. Derudover tilbyder vi: Fleksible arbejdstider og en arbejdsuge på 37 timer inkl. frokost Mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale med nærmeste leder Gode ansættelsesforhold igennem KL-overenskomst Støtte til din faglige udvikling gennem kurser, intern undervisning og uddannelse Gode kontorfaciliteter i Birkerød, herunder aflåst cykelparkering samt gratis parkeringspladser til bil, fitnessrum Kantineordning, massageordning, sundhedsforsikring En aktiv personaleforening og arrangementer som sommerfest, julefrokost, yoga, DHL-stafet mv. Lyder det som et job for dig eller har du spørgsmål? Send din ansøgning og CV til [email protected] senest den 18. oktober 2026. Vi holder samtaler løbende og afslutter processen når vi har fundet den rette kandidat. Kontakt os endelig hvis du har spørgsmål. Sektionsleder Johan Dannemand Petersson 44 20 80 71