About this role
Vil du være med til at udbygge et stærkt og troværdigt bidrag til forsvaret af Danmark, og har du den erfaring oge indsigt, der skal til for at omsætte operative behov til virkelighed? Trives du med at gå forrest, koordinere komplekse kapacitetsprojekter og udøve fagligt lederskab? Så er det måske dig, vi søger til en central rolle i Hjemmeværnskommandoen, hvor du får mulighed for at påvirke de helt store beslutninger for Hjemmeværnets fremtid. Om os Hjemmeværnskommandoen er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet og har ansvaret for opstilling, udvikling og uddannelse af Hjemmeværnets kapaciteter til støtte for Forsvaret og samfundets samlede beredskab. Hjemmeværnet er lige nu i en markant udvikling og vækst, hvor organisationen og kapaciteterne skal styrkes som led i en omfattende udbygning af det samlede danske forsvar og beredskab. Dette afspejles også i et støt stigende antal frivillige. Stillingen er placeret i Udviklings- og Analyseafdelingen, som er en helt central aktør i Hjemmeværnets langsigtede udvikling. Afdelingen arbejder med strategiske analyser, forligsimplementering, udviklingsprojekter og tværgående styring – ofte i tæt samspil med Forsvarsministeriets departement og Forsvarsministeriets øvrige styrelser og myndigheder. Vi har et stærkt fagligt miljø med stor grad af selvstændighed. Vores opgaver er ofte komplekse og kræver både analytisk dybde, relevant interessentinddragelse og evne til at skabe klarhed og fremdrift i et til tider politisk præget landskab. Om stillingen Hjemmeværnet står over for en markant udbygning, og der er allerede truffet politisk beslutning om at anskaffe nye og mere avancerede fartøjer til Marinehjemmeværnet. Hertil kommer, at en forventet delaftale på Hjemmeværnets område i nær fremtid vil indebære en række initiativer med nye kapaciteter. Vi søger derfor en erfaren officer, der kan drive disse processer og samtidig påtage sig det faglige teamlederansvar for afdelingens team for forlig og kapaciteter. Som faglig teamleder og sagsbehandler bliver dine primære opgaver: Faglig ledelse og koordinering: Du sikrer retning, fremdrift og kvalitetssikring i teamets samlede opgaveløsning inden for forlig og kapaciteter. Maritime anskaffelsesprojekter: Du får en nøglerolle i arbejdet og koordineringen af Hjemmeværnets store fartøjsprojekter. Dette sker gennem dybdegående sagsbehandling og tæt dialog med relevante myndigheder og aktører. Kapacitetsudvikling og forlig: Udarbejdelse af analyser, beslutningsoplæg og militærfaglige indstillinger til Hjemmeværnsledelsen og ministerområdet vedrørende kommende kapaciteter. Tværgående koordination: Understøtte sikker fremdrift og sammenhæng i Hjemmeværnets øvrige udviklingsprojekter på tværs af myndigheder og Forsvarsministeriets koncern. Om dig Du er en erfaren major/orlogskaptajn med solid forståelse for Forsvarets planlægnings- og forligsprocesser samt materielområdet. Vi lægger vægt på, at du: Har solid maritim erfaring – gerne fra Søværnet eller Marinehjemmeværnet – og kendskab til operative og tekniske forhold på det maritime område. Har evnerne og lysten til at udøve faglig ledelse og koordinere et team af dygtige sagsbehandlere. Arbejder struktureret, er handlekraftig og har en metodisk tilgang med blik for både de militære behov og den overordnede politiske virkelighed. Kommunikerer klart, argumenterer militærfagligt og formår at skabe tillidsfulde relationer på tværs af værn og styrelser. Ansættelsesvilkår Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret. Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A1 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark og sejlads i danske farvande. Faste tjenestested er Vordingborg. Der vil være mulighed for fleksible arbejdsvilkår efter aftale, herunder blandt andet ugentlige arbejdsdage i Kastellet i København. Kontakt og ansøgning Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fungerende chef for Udviklings- og Analyseafdelingen, major Kim Malm, på 41120545 eller mail [email protected]. Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Helle Peterslund på telefon 3266 5247 eller mail [email protected] . Ansøgningsfristen er den 29. september 2026 og samtaler forventes gennemført umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt. Den endelige ansættelsesdato vil blive koordineret med din nuværende chef. Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Hærhjemmeværnet Hjemmeværnet er en frivillig, militær beredskabsorganisation. Hjemmeværnskommandoen (HJK) er Hjemmeværnets øverste myndighed og er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet. HJK er ansvarlige for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation og omfatter Chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben. HJK er ansvarlige for opstilling og uddannelse af frivilligt personel og enheder og deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de flere af de opgaver, der påhviler Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet samt disses hjælp til civile myndigheder. HJK står for kommunikation om Hjemmeværnet, strategisk rekruttering og tilknytning af frivillige, udarbejdelse af planer og programmer samt gennemførelse af studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling. HJK med Hjemmeværnsstab, divisioner og afdelinger har hovedkvarter på Vordingborg Kaserne, men har satellitter flere steder i landet.