About this role
Institut for Finansiering søger en centerkoordinator til forskningscentret PeRCent, der kan varetage den daglige administration og koordinering af centrets aktiviteter, samt være ansvarlig for instituttets samlede ph.d.-område. Stillingen har en bred kontaktflade, og du bliver et centralt administrativt bindeled mellem centerledelsen, forskere, kolleger på CBS samt danske og internationale samarbejdspartnere. Der vil være opgaver inden for såvel HR, økonomi, generel administration, planlægning og gennemførelse af konferencer/events, kommunikation, rekruttering samt ledelsesstøtte. Vi søger en kollega, der arbejder særdeles struktureret og ansvarsbevidst, og som trives i et tæt teamsamarbejde. Du skal kunne bevare overblikket, når der er mange samtidige opgaver og deadlines samt være en kollega, der påtager dig ansvar. Vi er et mindre koordinatorteam, som arbejder på kryds og tværs, så derfor er det vigtigt, at du arbejder systematisk og følger de fælles arbejdsgange og procedurer, der sikrer kvalitet og kontinuitet i opgaveløsningen. Kvalifikationer Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse og erfaring med administrative og koordinerende opgaver – erfaring med administration af et forskningscenter vil være et ekstra plus, men ikke et krav. Derudover lægger vi vægt på, at du: har stærke samarbejdsevner og trives med at arbejde tæt sammen med både administrative og videnskabelige kolleger er struktureret, ansvarsbevidst og følger opgaver til dørs kan bevare ro og overblik i perioder med mange parallelle opgaver og skiftende prioriteringer har erfaring og/eller interesse for økonomi- og budgetopfølgning arbejder systematisk og naturligt indgår i fælles arbejdsgange og procedurer har gode kommunikationsevner på dansk og engelsk gerne har erfaring fra universitetssektoren eller fra en forskningsorganisation Arbejdsopgaver De primære arbejdsopgaver vil være: daglig drift og administration af PeRCent, herunder koordinering af centrets aktiviteter, økonomi og samarbejder planlægning og gennemførelse af internationale konferencer, seminarer, workshops og øvrige events budgetopfølgning, økonomiske oversigter og øvrige administrative processer administrativ understøttelse af centerledelsen, herunder mødeforberedelse og opfølgning kommunikation og synlighed, herunder LinkedIn, nyhedsbreve og øvrig promovering af centrets aktiviteter administrative opgaver i forbindelse med rekruttering, ansættelser og onboarding administration af ph.d.-rekruttering, samt afholdelse af events, on- og offboarding af ph.d.-studerende projektstyring og udvikling af effektive administrative arbejdsgange på tværs af centret og instituttet Løn og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation, med en indplacering og aflønning afhængig af kvalifikationer og erfaring. Der vil ved ansættelsen være mulighed for at forhandle personlige tillæg. Ansættelsen er 37 timer om ugen. Rekrutteringsprocessen Copenhagen Business School inviterer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Et ansættelsesudvalg vil vurdere ansøgningerne og indkalde et udvalg af kvalificerede kandidater til samtale. Samtalerne afholdes løbende , så send gerne din ansøgning hurtigst muligt og senest den 20. september 2026. Et af CBS’ strategiske mål er at fremme mangfoldighed og diversitet i vores organisation. Derfor bestræber vi os på en ansættelsesproces, der mindsker potentiel bias. Vi opfordrer derfor ansøgere til ikke at inkludere foto eller unødvendige oplysninger om personlige forhold i ansøgningen. Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillings indhold er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Betina Thestrup [email protected] . Ansøgning Du søger stillingen online ved at åbne linket ”søg online”, hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer og CV. Ansøgningsfrist 20. september 2026