Now hiring

Pædagogisk indsatsteam udvider! @ Dagtilbud, Skolegade 1

Vejle, South Denmark, DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Dagtilbud udvider pædagogisk indsatsteam, og har 2 fuldtidsstillinger som indsatspædagog ledige pr. 1. november 2026. I vejle kommune styrker vi børns deltagelse i de lokale fællesskaber ud fra omstillingen “Flere børn i lokale fællesskaber”. For at understøtte omstillingen har vi oprettet pædagogisk indsatsteam, som betjener kommunale og private dagtilbud. Pædagogisk indsatsteam består af leder, indsatspædagoger og småbørnskonsulenter. I dagtilbud er vi i gang med et udviklingsforløb ”Leg og samspil i fællesskaber”, som giver et løft til den generelle pædagogiske kvalitet i dagtilbuddene. En rolle med faglig gennemslagskraft Som indsatspædagog bliver du en del af vores pædagogiske indsatsteam og arbejder på skift i forskellige dagtilbud – både kommunale og private. Du træder ind som en ekstra faglig ressource med det formål at: styrke den pædagogiske kvalitet udvikle læringsmiljøer understøtte børnefællesskaber spille kolleger gode i praksis Du fungerer som rollemodel og faglig sparringspartner og bidrager aktivt i hverdagen sammen med børn og personale. Stillingen giver dig en unik mulighed for at opbygge bred indsigt i forskellige institutioners praksis og arbejdskultur – og for at gøre en mærkbar forskel for både børn og voksne. Om det pædagogiske indsatsteam Teamet arbejder praksisnært i dagtilbuddene og samarbejder tæt med ledelse og det interne støttesystem om at: analysere udfordringer i det pædagogiske miljø afdække behov planlægge og iværksætte målrettede indsatser Understøtte indsatser ved selv at deltage i den pædagogiske praksis Indsatserne, som altid er på gruppen/fællesskabet, kan være på baggrund af: Henvendelse fra daginstitutionen. Indsatsen iværksættes på baggrund af en henvendelse fra et dagtilbud, og afklares på et indsatsmøde med udgangspunkt i henvendelsesskema og handleplan. Indsatserne vil typisk have én af følgende karakter Længerevarende – som udgangspunkt mindst 12 uger, typisk 2-3 dage om ugen Opfølgende – hvor der tilbydes opfølgning efter indsatsen er lukket ned Formålet er at understøtte den pædagogiske praksis gennem målrettet deltagelse. Intensiveret indsats - længerevarende understøttelse af den pædagogiske praksis. Den intensiverede indsats gives når den pædagogiske kvalitet ikke vurderes at være tilstrækkelig, og hvor der er et behov for en udvidet og tæt understøttelse af praksis. Den intensiverede indsats retter sig mod dagtilbud, der i perioder er særligt udfordrede med komplekse problemstillinger, herunder: Mange børn i udsatte positioner Høj medarbejderomsætning Komplekse organisatoriske og faglige udfordringer, som belaster pædagogisk kvalitet og den inkluderende praksis. Indsatspædagogen fungerer i denne opgave som en midlertidig praktisk og faglig ressource i institutionens hverdag gennem: Direkte understøttelse og løft af kerneopgaven Pædagogisk udvikling og implementering af justerede arbejdsgange kvalificeret stilladsering, organisering og fælles fagligt afsæt i praksis For at sikre gennemslagskraft bemandes indsatsen som minimum med 2 medarbejdere – ofte alle ugens 5 dage Du bliver desuden en aktiv medspiller i den fortsatte udvikling af funktionen – og skal være indstillet på, at nye opgaver kan opstå i takt med behovene. Vi søger dig, der: Er uddannet pædagog Har praksiserfaring fra dagtilbud Har solid viden om børns udvikling og om, hvordan voksne skaber kvalitet i læringsmiljøer Arbejder struktureret og bevarer overblikket Kan guide og vejlede kolleger respektfuldt og dialogorienteret Trives med at være på farten og arbejde i skiftende kontekster Det er vigtigt, at du er fleksibel og omstillingsparat – og at du kan navigere i en hverdag, hvor tempoet til tider er højt. Du skal have kørekort og kunne stille egen bil til rådighed. Det kan du forvente En alsidig og meningsfuld hverdag – ingen dage er ens Indblik i mange forskellige daginstitutioners praksis Hverdage, hvor du møder ind og tilbringer hele dage i dit indsatssted, i praksis sammen med børn og personale 2-3 sideløbende indsatser Et stærkt fagligt kollegaskab i indsatsteamet Faglig sparring ca. hver 14. dag Mulighed for at udvikle dig både bredt og specialiseret Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesforhold følger overenskomst med BUPL, forhåndsaftalen og regler om lokal løndannelse. Oplysning om startløn Ansættelse sker efter overenskomst for pædagoger ved daginstitutioner, skolefritidsordninger, klubber mv, §§4-9. Den forventede startløn på fuldtid og ekskl. pension er 36.752 kr. / ligger i intervallet 36.752 til 41.673 kr. afhængig af anciennitet. Det bemærkes, at endelig indplacering, herunder overenskomstgrundlag og lønniveau, fastsættes på baggrund af din uddannelse og kvalifikationer og den konkrete tilbudte stilling. Attester Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke. Ansøgningsfrist Ansøgningsfrist: 20. september 2026 Samtaler forventes afholdt: 24. september 2026 i tidsrummet 13.00 -18.00 Vil du vide mere? Kontakt leder for pædagogisk indsatsteam Mette Riis Møller – 21 16 95 53 eller tag et kig på hjemmesiden: Pædagogisk Indsatsteam i dagtilbud (PIT) - fagfolk.vejle.dk Send din ansøgning Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post. Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v. Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores