Now hiring

Sygeplejersker til Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, Rigshospitalet @ Rigshospitalet

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Vil du udvikle dine sygeplejefaglige kompetencer i en af Danmarks mest specialiserede ortopædkirurgiske afdelinger? Hos Afdeling for Led- og Knoglekirurgi på Rigshospitalet søger vi to sygeplejersker, der har lyst til at blive en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor kompleks sygepleje, tæt samarbejde og høj kvalitet går hånd i hånd. Uanset om du er nyuddannet eller erfaren sygeplejerske, tilbyder vi et grundigt introduktionsforløb og et arbejdsmiljø, hvor du aldrig står alene. Timeantal bestemmer du selv , men vi anbefaler fuldtid i de første tre måneder for at få det bedste udbytte af introduktionsforløbet. Vi tilbyder fleksible vagtplaner og weekendvagt hver 2. eller 3. weekend. En afdeling med faglig bredde og høj specialisering Som sygeplejerske hos os møder du patienter med nogle af de mest komplekse ortopædkirurgiske problemstillinger. Du bliver en del af et højtspecialiseret afsnit med fire spændende subspecialer: Traumekirurgi Pleje og behandling af multitraumepatienter fra hele Østdanmark, hvor hurtige beslutninger og stærke kliniske kompetencer gør en forskel. Alloplastikkirurgi Patienter med komplekse ledproteseforløb, infektioner og revisionskirurgi. Tumorkirurgi Patienter med tumorer i knogler og bløddele, ofte i lange og komplekse behandlingsforløb. Rygkirurgi Højtspecialiseret kirurgisk behandling af patienter med komplekse lidelser i rygsøjlen. Vi har aktuelt 29 sengepladser, heraf 6 semi-intensive pladser. I takt med afdelingens udvikling udvider vi kapaciteten og åbner flere senge i løbet af efteråret og i 2027. Derfor har vi brug for flere dygtige kolleger. Vi holder til i Rigshospitalets moderne Nordfløj, hvor alle patienter har enestue. Hvad kan du forvente? Hos os får du en hverdag med: Kompleks og spændende sygepleje Akutte og planlagte patientforløb Stor variation i patientgrupper og problemstillinger Tæt samarbejde med læger, terapeuter og øvrige faggrupper Mulighed for faglig fordybelse og kompetenceudvikling Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden Vi søger dig, der er nysgerrig, fagligt engageret og motiveres af at gøre en forskel for patienter i komplekse forløb. Et introduktionsforløb, der giver dig en tryg start Vi ved, at en god start er afgørende. Derfor tilbyder vi et struktureret introduktionsprogram over tre måneder, hvor du: Er uden for normering i hele introduktionsperioden Får tæt sparring fra en klinisk sygeplejespecialist og to faste vejledere Deltager i fire undervisningsdage med teori og praktiske øvelser inden for alle afdelingens subspecialer Får tilknyttet en fast kontaktlæge Deltager i ugentlige refleksionsseancer med andre nyansatte Målet er, at du bliver tryg i rollen og udvikler de kompetencer, der gør dig i stand til at håndtere både komplekse og akutte patientforløb. Hvorfor vælge os? På Afdeling for Led- og Knoglekirurgi bliver du en del af et af landets mest specialiserede ortopædkirurgiske afsnit. Her arbejder vi med traumekirurgi, alloplastikkirurgi, tumorkirurgi og rygkirurgi under samme tag, hvilket giver en sjælden kombination af faglig bredde og høj specialisering. Du får erfaring med både akutte og planlagte patientforløb, semi-intensiv sygepleje og nogle af de mest komplekse ortopædkirurgiske patienter i Danmark. Samtidig prioriterer vi et stærkt kollegialt fællesskab, grundig introduktion og løbende kompetenceudvikling. Hos os står høj faglighed og omsorg aldrig alene. Vil du være med? Har du spørgsmål eller lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte: Oversygeplejerske Rikke Kirketerp Tlf. 35 45 67 95 Oversygeplejerske Lene Nørby Tlf. 35 45 81 30 Ansøgningsfrist: 21. september Tiltrædelse: Efter aftale Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Ansættelse er betinget af gyldig autorisation samt tilfredsstillende børneattest.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores