Now hiring

Talentech - Sagsbehandler og instruktør til Kursusafdelingen ved Beredskabsstyrelsen Hovedstaden @ Midtjyllands Personaleforening

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Talentech - Sagsbehandler og instruktør til Kursusafdelingen ved Beredskabsstyrelsen Hovedstaden Advarsel Din browser er forældet. Få den bedste brugeroplevelse med hurtigere hastighed, sikkerhed og privatliv ved at bruge den nyeste version af Chrome, Firefox, Microsoft Edge, Safari eller Opera. × Sagsbehandler og instruktør til Kursusafdelingen ved Beredskabsstyrelsen Hovedstaden Brænder du for beredskab, koordinering og undervisning - og motiveres du af en hverdag med både administrative, operative og undervisningsmæssige opgaver? Så er du måske vores nye sagsbehandler og instruktør i Kursusafdelingen. Vi søger en engageret og selvstændig sagsbehandler til kursusafdelingen ved Beredskabsstyrelsen Hovedstaden. Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø, hvor vi arbejder med uddannelse, øvelser og samarbejde på tværs af myndigheder, kommunale beredskaber og organisationer med beredskabsansvar. Om stillingen Som sagsbehandler og instruktør i Kursusafdelingen, får du en varieret hverdag med både planlægnings-, koordinations- og undervisningsopgaver. Du vil være med til at sikre høj kvalitet i vores kursus- og uddannelsesaktiviteter samt bidrage til den operative drift. Dine opgaver vil blandt andet omfatte: · Udarbejdelse af tilbud og dialog med myndigheder, kommunale beredskaber og organisationer med beredskabsansvar · Planlægning, koordinering og gennemførelse af kurser og uddannelsesforløb for eksterne kursister herunder bl.a. officerskadetter. · Undervisning inden for blandt andet: o Førstehjælp o Brandbekæmpelse · Koordinering og afvikling af events, øvelser og besøgsarrangementer · Funktionen som besøgskoordinator · Vagthavende befalingsmandsfunktion, herunder ca. tre døgnvagter pr. måned. · Administrative sagsbehandlingsopgaver og samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere Om dig Vi forventer, at du: · Har erfaring fra beredskabsområde i regi af Beredskabsstyrelsen eller det kommunale redningsberedskab · Har gode administrative og koordinerende kompetencer · Er en stærk formidler og trives med undervisning · Arbejder struktureret og selvstændigt · Har gode samarbejdsevner og kan skabe relationer på tværs af organisationer · Er fleksibel og trives i en hverdag, hvor opgaverne varierer · Har kørekort kategori C og gerne truck. Det vil være en fordel, hvis du: · Har instruktøruddannelser inden for førstehjælp og brand · Har erfaring med kursusplanlægning eller tilbudsgivning · Har operativ erfaring fra beredskab og gerne indsatsledelse Vi tilbyder: · En spændende og alsidig stilling med stor variation i arbejdsopgaverne · Mulighed for både faglig og personlig udvikling · Et stærkt kollegialt fællesskab med høj faglighed · En arbejdsplads med fokus på samfundssikkerhed og beredskab · Mulighed for at gøre en konkret forskel for borgere, myndigheder og samarbejdspartnere · Mulighed for fleksibel arbejdstid Ansættelsesvilkår Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 - Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Centralforeningen for Stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder, og tillæg af 6. januar 2025 indgået mellem Centralorganisationen af 2010, Centralforeningen for Stampersonel samt Finansministeriet. Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen, eller der vil blive udarbejdet en uddannelsesaftale, der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Dit faste tjenestested vil være i Hedehusene. Som ansat i Beredskabsstyrelsen er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Kontakt og ansøgning Du kan få yderligere oplysninger ved at kontakte oversergent Oliver Almind (tlf.: 52 62 60 97) eller sektionschef Michael Rasmussen (tlf. 23 71 64 60), hvis du vil vide mere om stillingen. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Personelkommandoen på mail [email protected] eller telefon 72 81 96 96. Ansøgningsfristen er den 7. september 2026. Samtaler forventes afholdt i uge 37-38. Ansættelse pr. 1. november 2026 eller snarest herefter. Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes. I Beredskabsstyrelsen tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Beredskabsstyrelsen Beredskabsstyrelsen arbejder vi med at forebygge og håndtere større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der kan påvirke danskernes tryghed. Hos Beredskabsstyrelsen går faglig stolthed og høj trivsel hånd i hånd; vi skaber rammerne for et sundt arbejdsmiljø med plads til balance, tæt sparring og en uformel omgangstone midt i vigtige samfundsopgaver. Vi råder bl.a. over operative kapaciteter til lands og til vands samt ekspertberedskaber, som vi indsætter, når andre myndigheder har brug for støtte ved større og samfundskritiske hændelser. Vi har også en række myndighedsopgaver, som bl.a. består i at understøtte og uddanne det statslige og kommunale redningsberedskab samt øvrige beredskabsaktører. Vi varetager også opgaver inden for beredskabskommunikation og sejladssikkerhed i danske og grønlandske farvande og kan indsættes internationalt. Beredskabsstyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med cirka 1.000 ansatte fordelt over hele landet. Vi er en mangfoldig arbejdsplads med medarbejdere fra forskellige faglige baggrunde og med mange typer opgaver. Vi arbejder hver dag målrettet for at være en skarp og tidssvarende beredskabsaktør, der skaber tryghed for Danmark. Det gør vi med afsæt i vores tre pejlemærker: • Vi holder os skarpe på fagligheden • Vi er altid klar til indsats • Vi passer på hinanden og prioriterer samarbejdet Fakta Application due 07-09-2026 Start date 02-11-2026 Work hours 37 Position category Position type Beredskab Workplace Københavns omegn Workplace Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Homepage https://www.brs.dk/da/ Share/Print Når kriser, katastrofer og ulykker rammer, står Beredskabsstyrelsen klar - til lands og til vands, herhjemme og internationalt. Vi forebygger, uddanner og rykker ud, når samfundets funktioner er truet. Vi løser opgaver, der kræver viden, handlekraft og samarbejde på tværs af myndigheder og aktører. Vi gør det, fordi beredskab er fundamentet for et trygt og sikkert samfund. Vi gør det sammen - vi gør det for Danmark. Tilgængelighedserklæring

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores