Now hiring

Instruktører til Uddannelsesafdelingen ved Beredskabsstyrelsen Bornholm @ Midtjyllands Personaleforening

Allinge, Bornholm, DenmarkOnsitePart-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Talentech - Instruktører til Uddannelsesafdelingen ved Beredskabsstyrelsen Bornholm Advarsel Din browser er forældet. Få den bedste brugeroplevelse med hurtigere hastighed, sikkerhed og privatliv ved at bruge den nyeste version af Chrome, Firefox, Microsoft Edge, Safari eller Opera. × Instruktører til Uddannelsesafdelingen ved Beredskabsstyrelsen Bornholm Brænder du for at arbejde med mennesker, beredskab og undervisning? Vil du udvikle dine kompetencer som mellemleder og kan du lide udfordringer i jobbet, hvor to arbejdsdage aldrig er ens? Vi står foran udvidelse af antallet af værnepligtige, der skal uddannes i Beredskabsstyrelsen og derfor har vi åbnet flere faste stillinger som sergent og instruktør til besættelse snarest muligt, dog senest 1. november 2026. Om os Beredskabsstyrelsen Bornholm opretholder to udrykningsberedskaber på Bornholm og uddanner ca. 100 værnepligtige om året til redningsspecialister. Afdelingen varetager operative opgaver inden for brand, redning og miljø som støtte til offentlige myndigheder, virksomheder og andre, der har ansvar for beredskab. Endeligt kan afdelingens personel indgå i Beredskabsstyrelsens internationale opgaver. Uddannelsesafdelingen består af et engageret team. Vi er kompetente og lægger stor vægt på høj kvalitet i opgaveløsningen. Vi leverer råvaren til et stærkt og robust beredskab. Vi har et stærkt kollegafælleskab, både i og uden for arbejdstid. Her er højt til loftet og hele Bornholm er vores øvelsesplads. Ud over uddannelsen af værnepligtige gennemfører vi en række andre aktiviteter inden for det nationale- og internationale beredskab. Om stillingerne Du skal indgå som instruktør i en deling, hvor du skal undervise indenfor alle emner, der indgår i redningsspecialisters uddannelse. Det forventes at du i hverdagen kan sparre med delingens fører og øvrige befalingsmænd, samt bidrage aktivt til planlægning af undervisningen. Du har medansvar for den lokale faglige videndeling og vil indgå i et eller flere fagteams Du skal indgå i døgnvagten som 2. vagthavende. Du kommer til at deltage i planlægning og gennemførelse af øvelsesaktiviteter af varierende omfang. I stillingen gives du mulighed for at udvikle dine personlige og faglige kompetencer. Har du endnu ikke alle kvalifikationer som 2. vagthavende, laver vi en uddannelsesplan for dig. Om dig Du har gennemført Beredskabsstyrelsens mellemlederuddannelse og har erfaring fra en uddannelsesafdeling i Beredskabsstyrelsen. Du skal endvidere have praktisk erfaring som vagthavende i Beredskabsstyrelsens døgnvagt. Du bør kunne genkende følgende hos dig selv: Du brænder for at formidle og undervise, samt stå i spidsen for andre. Du har erfaring med såvel værnepligtige og frivillige, men også gerne andre målgrupper. Du er fagligt stærk inden for redningsspecialistuddannelsens fag. Du evner samarbejdet og optræder professionelt. Du holder af en udfordrende og afvekslende hverdag, hvor du møder hverdagens udfordringer med en positiv indstilling og et smittende humør. Du er fleksibel både når det gælder arbejdsopgaver og arbejdstid. Hvis du er bosat i Allinge, vil der oveni være mulighed for søge ansættelse som deltidsbrandmand og evt. holdleder på den kommunale udrykning, distrikt Allinge. Er du ikke bosiddende på Bornholm hjælper vi dig gerne i kontakt med tilflytterservice hos Bornholms Regionskommune, der står klar til at hjælpe dig og din familie. Tilflytterservice kan svare på de store og små spørgsmål I skulle have i forbindelse med en flytning til Bornholm. De står klar med vejledning og gode ideer i forhold til netop jeres jobsituationer. Og er der specielle forhold, der gør sig gældende for netop jeres familie, vil tilflytterservice også meget gerne hjælpe jer med de udfordringer I skulle have. Ansættelsesvilkår Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Personelkommandoen, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder. Sidste ansøgningsfrist er søndag d. 9. august 2026. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende og senest i uge 35. Send derfor din ansøgning allerede i dag. Dit faste tjenestested vil være i Allinge. Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer. Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. KONTAKT OG ANSØGNING Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Allan Stenbye tlf. +45 7285 2312. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Personelkommandoen mail [email protected]. Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning. Ansøgningsfrist er den 9. august 2026 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Stillingen er til besættelse snarest muligt. Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Beredskabsstyrelsen Beredskabsstyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab (MSSB), som blev etableret i august 2024. Styrelsen består af cirka 1.000 ansatte. Beredskabsstyrelsen arbejder både til lands og til vands. Styrelsen håndterer større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der kan true samfundets grundlæggende funktioner. Beredskabsstyrelsen har ansvar for det statslige redningsberedskab og fører tilsyn med, rådgiver og assisterer de kommunale beredskaber. Derudover varetager Beredskabsstyrelsen en række operative kapaciteter og opgaver, herunder beredskabskommunikation samt sikkerhed og beredskab til søs. Et centralt element i styrelsens arbejde er uddannelse af ledere, instruktører og specialister, så beredskabet i Danmark opretholder et højt fagligt niveau. Styrelsen har hovedkvarter i Birkerød, men er repræsenteret over hele landet. Beredskabsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads med medarbejdere fra forskellige faglige baggrunde og med mange typer opgaver - men med ét fælles mål: At skabe tryghed og passe på danskerne. Fakta Application due 09-08-2026 Start date Start hurtigst muligt Work hours Position category Position type Beredskab Workplace Bornholm Workplace Contact Charlotte Brahe Uddannelseschef E-mail E-mail E-mail E-mail Homepage https://www.brs.dk/da/ Share/Print Når kriser, katastrofer og ulykker rammer, står Beredskabsstyrelsen klar - til lands og til vands, herhjemme og internationalt. Vi forebygger, uddanner og rykker ud, når samfundets funktioner er truet. Vi løser opgaver, der kræver viden, handlekraft og samarbejde på tværs af myndigheder og aktører. Vi gør det, fordi beredskab er fundamentet for et trygt og sikkert samfund. Vi gør det sammen - vi gør det for Danmark. Tilgængelighedserklæring

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores