Now hiring

Børnefysioterapeut & Børneergoterapeut @ Næstved Kommune

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

To sjældent udbudte stillinger i Næstved Kommune Vil du være med til at styrke børns sensoriske og motoriske udvikling og trivsel? Kan du bidrage til en tidlig og forebyggende indsats? Står du på en stærk faglighed, mestrer du tværprofessionelt samarbejde og vil du bidrage til udviklingen af stærke almene fællesskaber? Så er det helt sikkert dig, vi mangler til en af disse stillinger. Vi søger engagerede og fagligt stærke børneterapeuter til to stillinger på hver 37 timer ugentligt i Ergo & FysTeamet under Forebyggelse i Center for Dagtilbud, Skole og Forebyggelse – med opstart 1. oktober 2026 . Du bliver en del af et fagligt team bestående af 11 børneterapeuter, der arbejder praksisnært og helhedsorienteret med børn og unge i alderen 0–18 år – primært fra 0 til indskoling – både inden for almen- og specialområdet. Vi har et stærkt fokus på forebyggende og tidlige indsatser , og du vil få mulighed for at gøre en reel forskel i børns liv. Vi søger to kollegaer, der Primært konsultativt fokus - har lyst til at arbejde med forebyggende og varierede opgaver i almenområdet Faglig nysgerrighed - er glade for arbejdet med børn og unge Tværfagligt samarbejde - kan skabe og vedligeholde stærke samarbejdsrelationer Kerneopgaven - bidrager aktivt til udviklingen af vores faglige retning Forældresamarbejde - har mod på tæt dialog med forældre og mange faggrupper Fleksibilitet - er selvstændige, men også fleksible i opgaver og sparring Har kørekort og lyst til at være en del af et stærkt kollegialt fællesskab Kan kommunikere klart og målgruppeafstemt - både skriftligt og mundtligt, så faglige anbefalinger kan omsættes direkte i praksis Ved at samarbejdsevner er lige så vigtige som faglighed - fordi forandringen sker i relationen til de voksne omkring barnet og i måden vi arbejder sammen som team Vi tilbyder dig Stærkt kollegialt fællesskab — en erfaren og social kollegagruppe Tværfaglig sparring — stor vilje til samarbejde og kontinuerlig sparring Deltagelse i en faglig udviklingsproces, hvor vi arbejder hen imod at anvende ICF‑CY og De 6 F’er som fælles ramme for vores vurderinger, dialoger og indsatser. Som børneterapeut hos os får du oplæring og tæt faglig sparring, så du trygt kan indgå i den deltagelsesfokuserede praksis. Alsidige arbejdsopgaver – to dage er aldrig ens Planlægning af egne opgaver inden for det kommunale serviceniveau Arbejdstid typisk mellem kl. 8–16 En bred vifte af samarbejdspartnere: forældre, pædagoger, lærere, sundhedsplejersker, dagplejere m.fl. Dine opgaver Vi understøtter dagtilbud, dagplejere, skoler og forældre i at skabe robuste, inkluderende og udviklingsstøttende miljøer, hvor børn trives. Vi arbejder kontekstnært og konsultativt, tæt på de voksne omkring barnet. Opgaver vil blandt andet være Konsultative indsatser — vejledning og sparring til forældre og fagprofessionelle Tværfaglige indsatser — helhedsorienteret samarbejde med PPR, sundhedsplejen, tale/høre-teamet, dagtilbud og skoler Indsatser i barnets miljøer: hjemmet, dagpleje, dagtilbud og skoler Træning af børn, når det er relevant Test og undersøgelser indgår som redskaber, men fylder mindre end de kontekstnære indsatser. Undersøgelser og kliniske observationer, fx Sensory Profile, SPM, Movement ABC, Bayley m.fl. Teamet har base på Herlufsholm Allé 20, hvorfra vi planlægger vores dag og kører ud i hele kommunen. Tjek vedhæftede job- og personprofil for et uddybende overblik…………. og læs mere om Næstved Kommune på www.naestved.dk Du kan se job- og personprofilen for børneergoterapeut her og børnefysioterapeut her . Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Oplysninger om startløn og forventet løninterval Via linket her kan ses oplysninger om relevant løninterval for den konkrete stilling. I oversigten vælges Næstved Kommune, hvilken stillingskategori (overenskomst) du ansøger til og yderligere hvilken stilling du søger. I tabellen derunder kan ses de relevante oplysninger for den konkrete stilling. Vil du vide mere, er du velkomment til at kontakte faglig leder Anne Jervelund på telefon 2027 5698. Send gerne SMS, hvis der ikke svares. Ansættelsesproces: Ansøgningsfrist fredag den. 21. august 2026. Ansættelsessamtaler – ergoterapeuter - afholdes onsdag den 26. august 2026. Ansættelsessamtaler – fysioterapeuter – afholdes torsdag den 27. august 2026. Hvis der er behov for en yderligere samtale – gældende for begge faggrupper - afholdes denne fredag den 28. august 2026. Kandidater, der inviteres til samtale kontaktes telefonisk mandag den 24. august 2026 sidst på eftermiddagen. Om Forebyggelse i Næstved Kommune Forebyggelse består af Sundhedsplejen, Tale/høre-konsulenter, Ergo/fysioterapeuter og det specialiserede dagtilbud Akaciehuset. Vi er en del af Center for Dagtilbud, Skole og Forebyggelse og har tæt samarbejde med PPR samt ledere og medarbejdere i dagtilbud og skoler. Næstved Kommune er en værdibaseret organisation med værdierne: Helhed, tillid og dialog. Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores