About this role
Brænder du for relationsarbejde, og har du erfaring med at arbejde med børn med særlige behov? Så kan denne stilling være noget for dig. Hos Leute søger vi en uddannet pædagog eller lærer til en opgave på 25 timer om ugen hos en 12-årig dreng. Om opgaven Din opgave er at støtte drengen gennem hele dagen og skabe trygge, rolige og forudsigelige rammer omkring ham. Det er samtidig vigtigt, at han får en god start på dagen gennem en genkendelig og velfungerende morgenrutine. Du møder ind hos familien om morgenen og støtter drengen i at komme godt i gang med dagen. Efter morgenrutinen kører du som udgangspunkt drengen i skole. Mens drengen er i skole står du til rådighed og når han har fri kører I hjem sammen. Efter skole tilrettelægges arbejdstiden med udgangspunkt i drengens behov og interesser. Opgaven kan blandt andet bestå af aktiviteter, der understøtter hans trivsel og udvikling så som at cykle ture, hoppe på trampolin, være ude i naturen og finde på forskellige spændende aktiviteter ud fra drengens interesser. Arbejdet foregår 1:1 og kræver, at du og stærk i dit relationsarbejde. Du skal kunne skabe struktur og trygge rammer samt møde drengen med ro, tålmodighed og forståelse gennem hele dagen. Arbejdstider Stillingen er på 25 timer om ugen fordelt således: Mandag kl. 8.30–13.30 Tirsdag kl. 7.00–11.30 Onsdag kl. 9.00–14.00 Torsdag kl. 7.00–13.00 Fredag kl. 7.00–11.30 Om dig Vi søger dig, der: er uddannet pædagog eller lærer har erfaring med børn med autisme og ADHD er fagligt velfunderet og stærk i relationsarbejdet arbejder selvstændigt, roligt og struktureret er stabil, tålmodig og ansvarsbevidst kan se dig selv i stillingen gennem længere tid, så der kan opbygges en tillidsfuld relation til drengen og hans familie har kørekort og mulighed for at transportere drengen til og fra skole Leute tilbyder Som medarbejder hos Leute får du: en grundig opstart ved Leutes familiekoordinator, som kender familien og opgaven løbende kontakt med familiekoordinatoren under hele ansættelsen mulighed for faglig sparring og supervision med en pædagogisk konsulent mulighed for yderligere opgaver hos andre familier, hvis du ønsker flere timer Hos Leute bliver du en del af en faglig organisation, hvor du får støtte og sparring i arbejdet, samtidig med at du får mulighed for at gøre en konkret forskel for et barn og en familie. Ansøgning Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV via linket ”Opret ansøgning” . Vi afholder samtaler løbende og søger en medarbejder med opstart hurtigst muligt. Stillingsopslaget tages ned, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen eller til det at være ansat hos Leute, er du velkommen til at kontakte HR- og rekrutteringskonsulent Dorthe Skovgaard på [email protected] . Om Leute Leute er en dansk virksomhed med hovedsæde i Roskilde. Vi samarbejder med kommuner i hele landet om at skabe de bedst mulige betingelser for børn og unge med særlige behov. Det kan være børn og unge med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser eller børn og unge, hvis livsvilkår er mere udsatte, sårbare eller belastede end gennemsnittet. Leutes indsatser er individuelt tilrettelagte og bygger på faglighed, tryghed, anerkendelse og stabile relationer.