About this role
Tilbage til ledige stillinger Del jobopslaget på Facebook (Åbner i et nyt vindue) Del jobopslaget på LinkedIn (Åbner i et nyt vindue) Leasingsupporter til Aars Leasingområdet er i udvikling i sparekassen, og vi søger nu en leasingsupporter til Aars. Har du lyst til at bidrage til den positive udvikling sammen med dine kollegaer i Leasingafdelingen? Så er det måske dig, vi søger. Om teamet Leasingafdelingen er en del af Forretningsudvikling erhverv, så du bliver en del af en afdeling, der spænder bredt inden for erhvervsområdet. I hverdagen vil du opleve et tæt samarbejde med dine kollegaer i afdelingen - og med kollegaer i både Erhverv, Landbrug og Forretningsudvikling erhverv. Samtidig har vi en tæt dialog og samarbejde med vores administrationsselskab PartnerLeasing, som spiller en vigtig rolle i at håndtere vores leasingaktiviteter. “Vores arbejdsdag er præget af tæt samarbejde med kollegaer, kunder og leverandører, der sætter stor pris på vores sparring og evne til at få tingene til at lykkes," siger leasingchef Kenneth Pedersen. Om jobbet som leasingsupporter Du bliver en vigtig del af den daglige drift og samarbejdet på tværs af sparekassen. Dine primære opgaver bliver at: varetage alle administrative opgaver i afdelingen i samarbejde med din gruppeleder bidrage til høj kvalitet og fremdrift i leasingprocesserne yde support og sparring til erhvervs- og landbrugsrådgivere have løbende dialog med kunder, leverandører og PartnerLeasing. Dit arbejdssted bliver vores hovedcenter i Aars, hvor afdelingen er placeret. For at klare dig godt i rollen er det her vigtigt at vide Du har erfaring med salgs- og supportopgaver fra finans- eller leasingbranchen eller lignende brancher. Som person er du: serviceminded og kvalitetsbevidst struktureret og effektiv udviklings- og løsningsorienteret samarbejdsorienteret og konstruktiv. Om sparekassen Sparekassen Danmark er en garantsparekasse. Med vores 400.000 kunder og mere end 1.800 medarbejdere er vi blandt de seks største pengeinstitutter i Danmark. Du finder os på hele 71 adresser i Jylland, på Fyn og i København. Vi driver pengeinstitut ud fra tre værdier: Ambitiøs, sund fornuft og tillid. I praksis betyder det, at vi er ambitiøse i forhold til at gøre en forskel i kundernes liv. At den enkelte har frihed til at bruge sin sunde fornuft i den daglige drift. Og at vi udviser gensidig tillid til hinanden, til vores kunder - og til de beslutninger, der bliver truffet. Du kan læse mere om sparekassens formål og værdier, og hvad du kan forvente at opleve som medarbejder i sparekassen, på vores karrieresite. Klik hér . Mere information Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte: Kenneth Pedersen Leasingchef Tlf.: 82229774 Mobil.: 25851618 [email protected] Anders Vestergaard Thomsen Forretningsudviklingsdirektør Tlf.: 82229720 Mobil.: 23997693 [email protected] Christina Bach HR-konsulent Tlf.: 82229520 Mobil.: 40255987 [email protected] Ansøgning Søg jobbet hurtigst muligt. Vi holder nemlig løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kollega. Ansøgningsfrist: Snarest muligt