Now hiring

Sygeplejerske til Sengeafsnit for Lindrende Behandling, Farsø @ Aalborg Universitetshospital, Farsø

Farsø, Vesthimmerlands, DenmarkOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Gør en forskel – hver dag Vil du være med til at skabe livskvalitet for patienter i den sidste del af livet – og støtte deres pårørende undervejs? Hos os får du et meningsfuldt arbejde i et tværfagligt fællesskab, hvor du bruger din faglighed dér, hvor den virkelig betyder noget. Dit arbejde hos os Som sygeplejerske bliver du en del af et specialiseret palliativt sengeafsnit med seks senge. Du plejer og lindrer patienter med uhelbredelig sygdom – og du er med til at skabe ro, tryghed og livskvalitet for både patient og pårørende. Du arbejder tæt sammen med læger, psykolog, fysioterapeut, socialrådgiver, præst og sekretær – et stærkt team, der sikrer sammenhængende og værdige forløb. En tryg og grundig start Når du begynder hos os, matcher vi dig med en erfaren mentor, som følger dig det første års tid. Du får en introduktion, der giver dig de bedste forudsætninger for at lykkes – både fagligt og menneskeligt. Vi leder efter dig, der... · er uddannet sygeplejerske · har interesse for – eller erfaring med palliativ pleje · er fleksibel, rolig og har et godt overblik · trives i et tæt tværfagligt samarbejde, hvor vi hjælper hinanden gennem travle dage · Du baserer din pleje på Region Nordjyllands ITOP-værdier: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme. Et stærkt fællesskab Hos os bliver du en del af et hold, hvor samarbejde og trivsel går hånd i hånd. Vi har en uformel omgangstone, og vi hjælper hinanden, når det gælder. Her får du kolleger, der brænder for at give patienterne tryghed, stabilitet og behandling af højeste faglige kvalitet. Om Enhed for Lindrende Behandling Det specialiserede palliative sengeafsnit er et afsnit med seks senge, hvor patienterne er indlagt til symptomkontrol og lindring, så de har mod på at leve det liv, som de har tilbage eller afslutte deres liv, hvor de ønsker. Der er ansat 12 sygeplejersker i sengeafsnittet. Derudover er der ansat 2 læger, 1 psykolog, 1 fysioterapeut, 1 socialrådgivere og 1 sekretær, 1 præst, som varetager arbejdet både i sengeafsnittet og i teamet for lindrende behandling. Team for Lindrende Behandling har et kontinuerligt forløb med ca. 70-100 patienter og deres pårørende. Der er ansat 3 palliationssygeplejersker i udekørende funktion. Vi er uddannelsessted for elever og studerende. Det praktiske Stillingen er på 37 timer/uge med skiftende vagter og hver 2-3. weekend, men med mulighed for at sætte præg på egen vagtplan. Arbejdssted: Aalborg Universitetshospital, Farsø – Sengeafsnit for Lindrende Behandling Adresse: Højgårdsvej 11, 9640 Farsø Ansættelse fra: 1. september 2026 eller efter aftale Ansøgningsfrist: 10. august 2026 Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået med de relevante organisationer. Har du spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte: Martin Holmgaard Andersen Ledende Oversygeplejerske [email protected] / 22 41 31 43 Du er herunder også velkommen til at komme forbi afdelingen til en uformel snak og rundvisning. Klar til at søge? Send din ansøgning snarest muligt og senest 10 august 2026. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores