About this role
Teamleder Teamleder til Digital Forretningsudvikling og Projekter Vil du lede et stærkt team, der får HK's digitale og tværgående projekter sikkert fra beslutning til implementering? I HK arbejder vi hver dag for at gøre det nemmere og mere værdifuldt at være medlem. Det kræver digitale løsninger, der tager udgangspunkt i medlemmernes behov - og et stærkt team, der kan omsætte ambitioner til konkrete resultater. En lederrolle med samlingskraft og indflydelse Som teamleder for Digital Forretningsudvikling og Projekter sætter du en tydelig retning og bistår med at skabe fælles prioriteringer både i teamet og på tværs af HK. Du forbinder strategi og drift, og du har fokus på at opnå de bedste og mest bæredygtige resultater for medlemmerne. Du skal kunne navigere i en organisation med mange interessenter og sikre fremdrift, også når behov og prioriteringer ændrer sig. Du bliver teamleder for 11 engagerede konsulenter, forretningsudviklere og UX'ere med høj faglighed og stor erfaring. Du får en vigtig lederrolle i at udvikle et team, så deres forskellige kompetencer understøtter kvaliteten i HK's digitale løsninger og produkter, herunder naturligt AI. Samtidig bliver du en del af ledergruppen i Center for Medlemsengagement, og du får mulighed for at bidrage til en fælles ledergruppe, der er med til at præge både den digitale udvikling og den måde, vi samarbejder på. Dine vigtigste opgaver Du kommer blandt andet til at få ansvar for at: Facilitere projekter, der understøtter HK's strategiske og digitale udvikling med udgangspunkt i medlemmernes behov Sikre fremdrift og resultater i digitale udviklingsinitiativer og tværgående projekter Skabe retning, prioritere opgaver og sikre de rette rammer for trivsel, samarbejde og høj kvalitet Opbygge stærke relationer og samarbejde med ledere og faglige miljøer på tværs af organisationen Lede, udvikle og motivere et team af dygtige specialister Udvikle teamets metoder og kvalitet inden for projektledelse, forretningsudvikling og procesfacilitering Bidrage aktivt til udviklingen af Center for Medlemsengagement som medlem af ledergruppen. Dine kompetencer og erfaringer Det er helt afgørende, at du har solid erfaring med implementering af digitale løsninger, herunder brugen af AI. Du skal kunne agere som kompetent rådgiver for organisationen og bistå med prioritering og kvalitetssikring. Du har erfaring med at samarbejde med og styre eksterne leverandører samt med at skabe sammenhæng mellem forretningsmæssige behov og tekniske leverancer. Du har dokumenteret erfaring med at skabe resultater i tværgående projekter. Vi forventer, at du både har mindst fem års erfaring med direkte personaleledelse og solid, dokumenteret erfaring med selv at lede komplekse digitale projekter fra afklaring til implementering. Det er også en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk styret eller medlemsbaseret organisation, men det er ikke et krav. Som leder er du en nærværende og tydelig leder, og du skaber følgeskab gennem dialog, tillid og klare prioriteringer. Du motiveres af at udvikle mennesker og skabe resultater gennem andre. Som person er du struktureret og især god til at skabe overblik og retning i komplekse forløb. Du er god til processer, men dit fokus er på resultaterne og på, hvad der giver værdi for medlemmerne. Du skal være samarbejdssøgende, lyttende og empatisk samt kunne lede både opad og nedad og du evner at bygge bro mellem forskellige fagligheder. Om Center for Medlemsengagement Du bliver en del af Center for Medlemsengagement som består af tre teams, Studie+, Marketing og Partnerskaber og Digital Forretningsudvikling og Projekter. Centret understøtter organiseringen af nye medlemmer og arbejder konstant for at forbedre medlemsværdien og -oplevelsen. Om HK HK er med sine mere end 210.000 medlemmer Danmarks næststørste fagforbund. Vi arbejder for det gode arbejdsliv, stærke fællesskaber og en medlemsservice, der er relevant - også digitalt. Ansættelsesvilkår Stillingen aflønnes i henhold til intern overenskomst med OK-fællesskabet (Tillidsmandsklubben). Vi tilbyder desuden en attraktiv pensionsordning og en fritvalgsordning med mulighed for ekstra ferie, løn og/eller pension. Tiltrædelse Forventet tiltrædelse er snarest muligt. Ansættelsessted HK Danmark - Center for Medlemsengagement - Weidekampsgade 8 - 2300 København S. Er du nysgerrig? Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Centerchef Karina H. Mellerup på telefon 2278 7429. Ansøgning Hvis jobbet lyder som noget for dig, så send din ansøgning, CV og relevante bilag. Søg stillingen ved at klikke på ’ANSØG’ nedenfor. Ansøgningsfristen er 7. august 2026 kl. 12.00. Alle kvalificerede og interesserede uanset alder, religion, etnisk tilhørsforhold, kønsidentitet eller seksuel orientering opfordres til at søge stillingen. Med 210.000 medlemmer er HK landets næststørste fagforbund. Vi arbejder blandt andet for gode overenskomster og sunde, sikre arbejdsforhold og hjælper vores medlemmerne med job og karriere. Alt sammen for at give vores medlemmer et godt fodfæste på arbejdsmarkedet både i dag og i morgen. HK Forbundet er en attraktiv arbejdsplads med et kollegafællesskab, hvor vi rækker ud og hjælper hinanden på tværs af teams og afdelinger. Vi arbejder hver dag for at indfri medlemmernes forventninger om god og nærværende service. Det sætter skub i en lang række initiativer og projekter, der er med til at skabe muligheder for, at du som medarbejder kan udvikle dig såvel fagligt som personligt. Målet er, at HK skal levere services af en sådan kvalitet, at HK fortsat er det oplagte valg for nuværende og nye medlemmer. Læs mere om HK: www.hk.dk/omhk Ansøg Jobagent Opret Jobagent Se dine tidligere ansøgninger OBS Vær opmærksom på, at vi først har modtaget din ansøgning, når du får en kvitteringsmail fra os. Du skulle gerne modtage en kvitteringsmail inden for et par timer. Hvis ikke du modtager noget, så tjek evt. om mailen skulle være havnet i Uønsket post. Ellers er du velkommen til at kontakte os på [email protected]. Husk at skrive hvilken stilling du har søgt.