Now hiring

Kirkesanger til Hvirring Kirke @ Hvirring Sogn

DKOnsitePart-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Kirkesanger søges til Hvirring Kirke Har du en sikker sangstemme, glæde ved kirkens musik og lyst til at være en aktiv del af gudstjenestelivet? Trives du med at samarbejde tæt med organist, præst og kirkens øvrige medarbejdere? Så er det måske dig, vi søger som kirkesanger ved Hvirring Kirke.

Stillingen er ledig fra 1. januar 2027. Om stillingen Stillingen er på 6 timer om ugen i gennemsnit. Som kirkesanger bliver du en vigtig del af kirkens gudstjenester og kirkelige handlinger. Gennem din sang er du med til at understøtte menighedens fællessang og bidrage til en værdig og nærværende ramme om kirkens liv.

Din rolle Dine opgaver vil blandt andet være: Ledsage fællessangen ved gudstjenester og kirkelige handlinger (vielser, begravelser eller bisættelser) i weekender og gerne også på hverdage Bede ind- og udgangsbøn og oplæsning af meddelelser ved gudstjenester Uddeling og indsamling af salmebøger ved gudstjenester Varetage babysalmesang Vi tilbyder Hos os får du blandt andet: en meningsfuld stilling med musikken som en central del af kirkens liv et tæt samarbejde med organist, præst og kirkens øvrige medarbejdere en arbejdsplads præget af engagement, samarbejde og respekt mulighed for at sætte dit personlige præg på det musikalske udtryk inden for kirkens rammer en varieret hverdag med både faste og særlige kirkelige handlinger.

Vi forestiller os, at du: har en god og sikker sangstemme kan understøtte menighedens fællessang på en naturlig og nærværende måde har forståelse for gudstjenestens liturgi eller lyst til at sætte dig ind i den trives med at samarbejde tæt med organist, præst og øvrige kolleger møder mennesker med venlighed, ro og respekt er ansvarsbevidst, fleksibel og mødestabil.

Praktiske oplysninger Du bliver ansat ved Hvirring Sogns Menighedsråd , Hvirringvej 70, 8762 Flemming. Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler, menighedsrådet indgår eller har indgået.

Lyder stillingen som noget for dig? Så send din ansøgning, CV og eventuelle relevante bilag via ansøgningsformularen senest den 22. november 2026 . Ansøgningsformularen findes via stillingsopslaget eller på provstiets karriereside: https://provsti.hr-on.com/?theme=Hedenstedprovsti Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte personaleansvarlig, Inge-Lie Pedersen, på telefon 41821227 eller [email protected].

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 48.

Har du lyst til at blive en del af vores arbejdsfællesskab, håber vi at modtage din ansøgning.

Der vil blive indhentet referencer i forbindelse med ansættelsesforløbet.

Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker efter gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og CO10, samt organisationsaftale for kirkemusikere m.fl. indgået med Kirkeministeriet. Aftalerne kan ses på https://folkekirkensintranet.dk/vejledninger/menighedsraadet-som-arbejdsgiver/ok24 . Årslønnen aftales inden for intervallet 333.747,51 kr. – 475.590,08 kr. (nutidskroner). Stillingen er med rådighedsforpligtelse. Ved rådighedsforpligtelse ydes et årligt rådighedstillæg på 27.812,29 kr. (nutidskroner). Derudover ydes et OK-tillæg på 1.082,22 kr. årligt (nutidskroner). Der betales 18,4 % i pensionsbidrag til CO10 pension i PFA. Bemærk , at de oplyste beløb gælder for en fuldtidsstilling. Løn, OK-tillæg og eventuelt rådighedstillæg beregnes forholdsmæssigt efter stillingens timetal. Endelig lønindplacering aftales mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores