Now hiring

Sikkerheds- og risikokoordinator til FFV Energi & Miljø @ PeopleLink

Ringe, South Denmark, DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

DU BIDRAGER TIL FORSYNINGSSIKKERHED 24/7/365 Ringe Vil du bidrage til, at indbyggere og virksomheder i Faaborg-Midtfyns Kommune har forsyningssikkerhed 24/7/365? Drømmer du om at forme rammerne og omsætte NIS2 og CER til praksis? Vil du samarbejde med gode kolleger i et jordnært arbejdsmiljø med frihed under ansvar? I en central rolle arbejder du med alle aspekter af risiko og sikkerhed Du træder ind i en nyoprettet stilling, hvor der er etableret et grundlag for at videreudvikle og implementere NIS2- og CER-reguleringerne.

Din absolutte hovedopgave er at samle og koordinere virksomhedens arbejde med cyber- og informationssikkerhed, fysisk og organisatorisk sikkerhed, beredskab, samlet risikostyring og compliance på tværs af organisationen. Du arbejder i starten med at færdiggøre og forankre styringsgrundlag, metoder, dokumentationskrav og rapporterings-modeller, hvorefter du skal videreudvikle det samlede sikkerheds- og risikostyringsarbejde. Du kan derfor se frem til en hverdag med en bred portefølje af arbejdsopgaver, hvoraf de vigtigste er at: indsamle og analyse informationer samt udarbejde og præsentere beslutningsgrundlag, risikovurderinger m.v. fastlægge metoder og modeller herunder definere krav, indhold og ansvar koordinere, planlægge og facilitere på tværs af projekt, opgaver og afdelinger vedligeholde politikker, procedurer og dokumentation bidrage til, at dine kolleger introduceres til nye arbejdsmetoder og en ny stærk sikkerhedskultur være sekretær i virksomhedens sikkerheds -og risikoudvalg samt rapportere til ledelsen og bestyrelsen foretage f.eks. risikovurderinger, udarbejde awareness-kampagner og teste beredskabs- og kontinuitetsplaner.

Du arbejder dermed på et overordnet plan, men er også selv med til at udføre nogle af de konkrete opgaver. Du er heldigvis ikke alene om arbejdet, du får nemlig et tæt samarbejde med lederne, andre nøglepersoner i organisationen og eksterne samarbejdspartnere, hvor ikke mindst sikkerheds- og risikoudvalget er en central aktør. Med reference til den adm. direktør er din rolle således også helt centralt placeret for arbejdet. Du har et godt fundament og lyst til at bidrage både overordnet og konkret Det vigtigste er, at du kan spejle dig i opgaverne, og du motiveres af at arbejde med alle aspekter af risiko- og sikkerhedsarbejdet.

Du er sandsynligvis ikke ekspert på alle områder, men du er nysgerrig efter at blive klogere og har lysten til at lære. Du har en videregående uddannelse, der giver dig et godt fundament, og det er en fordel, hvis du har erfaring med risikostyring og/eller sikkerhed fra en forsynings- eller industrivirksomhed. Standarder som NIS2, CER eller lignende rammeværk er også i dag en naturlig del af din hverdag. Du trives i en hverdag, hvor du veksler mellem det udadvendte arbejde og den fordybelse, der naturligt ligger i opgaverne i jobbet.

Du arbejder struktureret og metodisk med risici og compliance og kan samtidig skabe fremdrift, involvering og fælles ejerskab på tværs i en driftsorienteret organisation. Det gør du bl.a. ved at oversætte krav og risici til konkrete handlinger. Sidst, men ikke mindst, er du ukompliceret og positiv af natur. Du kan lide at arbejde med mennesker med forskellige baggrunde, holdninger og ideer, og du drives af at lykkes i fællesskab. Du får en central rolle i at opretholde forsyningssikkerhed, også når det er svært Du kommer til at bidrage til den grønne omstilling, og ikke mindst til at indbyggerne og virksomhederne i kommunen oplever stabil drift 24/7/365.

Du får en helt central rolle, hvor du i høj grad kan præge sikkerheds- og risikostyrings-arbejdet i samarbejde med ledelsen og engagerede kolleger i en virksomhed med en kritisk rolle i samfundet. Du bliver en del af en arbejdsplads med et jordnært og lokalt forankret miljø med høj faglighed og frihed under ansvar. Arbejdsstedet er hovedkontoret i Ringe, og du kommer rundt på koncernens øvrige adresser efter behov.

  • Klik og søg stillingen og send os dit CV gerne allerede i dag.
  • Du kan også læse mere på www.ffv.dk eller kontakte Lene Mølholm hos PeopleLink på 4236 3975, hvis du vil vide mere.
  • Vi indkalder løbende til samtaler og tager annoncen ned, når stillingen er besat.

Skills

ComplianceNIS2CERDocumentation

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores