About this role
Vil du være en del af et aftenvagtsteam, hvor faglighed, nærvær og godt samarbejde går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi søger!
Plejecenter Bakkebo søger en engageret social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent til fast aftenvagt på 30 timer om ugen – med mulighed for at aftale flere timer. Der arbejdes hver 2. weekend. Tiltrædelse 1. januar 2027 eller snarest derefter.
Lidt om os Bakkebo er et plejecenter med 47 pladser, heraf 5 midlertidige opholdspladser og 8 demenspladser i vores demensafsnit Havehuset. Vi arbejder for at skabe en tryg, værdig og meningsfuld hverdag med udgangspunkt i den enkelte beboers ønsker, ressourcer og livshistorie. Hos os er vi ét hus, hvor vi hjælper hinanden og løfter opgaverne i fællesskab. Vi lægger vægt på høj faglighed, nærvær og et godt samarbejde, hvor vi sammen skaber trivsel og livskvalitet for vores beboere.
- Vi søger dig, der Er uddannet SSH eller SSA.
- Er ansvarsbevidst, fleksibel og kan bevare overblikket i en varieret hverdag.
- Arbejder selvstændigt og samtidig er en god holdspiller.
- Møder beboere, pårørende og kollegaer med respekt, omsorg og godt humør.
- Bidrager positivt til samarbejdet og det gode arbejdsmiljø.
- Vi tilbyder En spændende og afvekslende hverdag med faglige udfordringer.
- Gode kollegaer, hvor samarbejde og hjælpsomhed vægtes højt.
- Mulighed for faglig udvikling og sparring.
- En god introduktion tilpasset dine erfaringer.
- En arbejdsplads, hvor du får mulighed for at gøre en forskel.
Har vi fanget din interesse? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning!
- Ansøgningsfrist: 4. december 2026 kl.
- 8.00 Tiltrædelse: 1. januar 2027 eller snarest derefter.
- Ansættelsessamtaler: Afholdes løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte plejeboligleder Jane Damgaard på telefon 51 51 79 34 eller mail [email protected] . Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.