About this role
Oplev faglige udfordringer, storslået natur og et stærkt fællesskab i Grønlands største by nord for polarcirklen. Drømmer du om en sygeplejestilling med stor selvstændighed, egne patientforløb og mulighed for at bruge hele din faglighed? I Ilulissat får du en hverdag, hvor du ikke blot assisterer, men selvstændigt planlægger, koordinerer og følger patienter gennem deres forløb. Som sygeplejerske i vores ambulatorium bliver du en vigtig del af byens primære sundhedstilbud. Ambulatoriet fungerer på mange måder som både lægehus, kronikerambulatorium og indgang til sundhedsvæsenet. Du får derfor en central rolle i behandlingen af borgere med kroniske sygdomme, telefonisk visitation og vurdering af akutte problemstillinger.
Vi søger engagerede sygeplejersker til faste stillinger eller længerevarende vikariater. På grund af den grundige introduktion og oplæring prioriterer vi vikariater af minimum 3 måneders varighed. Vi ser dog allerhelst, at du har mulighed for at blive endnu længere. Kendskab til grønlandsk kultur og sprog er en fordel, men ikke et krav.
Om Regionssygehuset Ilulissat Regionssygehuset Ilulissat er det største sygehus i Region Avannaa og fungerer som et centralt behandlingssted for hele regionen. Vi har løbende besøg af speciallæger inden for forskellige specialer, og vores medarbejdere samarbejder tæt på tværs af faggrupper. Sygehuset rummer blandt andet: Sengeafdeling Ambulatorium og skadestue Operationsafsnit Røntgen og laboratorium Fysioterapi Sundhedspleje Somatisk og psykiatrisk hjemmesygepleje Jordemodercenter med fødsler Vi er en tværfaglig og tværkulturel arbejdsplads, hvor vi værdsætter samarbejde, læring og faglig udvikling. Vores kerneværdier er respekt, faglighed, omsorg, tillid og ærlighed.
Om Ambulatoriet Ambulatoriet er en central del af sygehuset og fungerer på mange måder som byens lægepraksis. Her møder du både planlagte patientforløb, kronikerkontroller, telefonisk visitation og akutte problemstillinger. Som sygeplejerske bliver du primært tilknyttet sygeplejeambulatoriet, hvor du selvstændigt varetager forløb for borgere med kroniske sygdomme. Du får stor frihed og ansvar for planlægning, opfølgning og koordinering af patienternes behandling i tæt samarbejde med lægerne. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte: Selvstændige konsultationer og opfølgning af borgere med kroniske sygdomme Planlægning og koordinering af patientforløb Kliniske vurderinger og sygeplejefaglige konsultationer Telefonisk visitation og rådgivning af borgere Vurdering af akutte henvendelser og visitering til relevante behandlingstilbud Patientundervisning og sundhedsfremmende indsatser Deltagelse i speciallægeambulatorier Tværfagligt samarbejde med læger, tolke, farmakonomer, sekretærer og øvrige samarbejdspartnere I det daglige bliver du en del af et stærkt tværfagligt team bestående af sygeplejersker, sundhedsassistenter, læger, tolke, receptionist og farmakonom.
Vi arbejder i Cosmic elektronisk patientjournal og lægger vægt på høj faglig kvalitet, selvstændighed og et godt kollegialt samarbejde. Vi tilbyder En spændende og afvekslende hverdag med stor faglig bredde Mulighed for selvstændigt at følge og udvikle patientforløb Høj grad af ansvar og faglig udvikling Grundig introduktion og oplæring Et stærkt tværfagligt samarbejde Løbende undervisning og kompetenceudvikling Sparring med erfarne kolleger og læger Nærværende og tilgængelig ledelse Et godt arbejdsmiljø præget af samarbejde, humor og hjælpsomhed Mulighed for at vejlede studerende og elever Vi søger dig, som Er autoriseret sygeplejerske med minimum 2 års erfaring Gerne har erfaring fra medicinsk afdeling, ambulatorium eller almen praksis Har interesse for kronikerbehandling og forebyggelse Arbejder selvstændigt og trives med stort ansvar Kan planlægge, prioritere og koordinere patientforløb Har gode kommunikative evner Trives i en alsidig og til tider uforudsigelig hverdag Bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø Har lyst til at arbejde i en tværkulturel organisation Kendskab til grønlandsk kultur og sprog er en fordel, men ikke et krav.
Praktiske oplysninger Stillingen er på fuld tid med 40 timers arbejdsuge. Arbejdstiden er primært dagvagter på hverdage. Derudover indgår du i arbejdet på sygehusets sengeafdeling hver 2. weekend.
Hvorfor minimum 3 måneders vikariat? Ambulatoriet varetager en bred vifte af patientforløb og funktioner på tværs af specialer. Det kræver en grundig introduktion til arbejdsgange, patientgrupper, journalsystemer og de særlige forhold, der gør sig gældende i det grønlandske sundhedsvæsen. Derfor prioriterer vi vikariater på minimum 3 måneder, så både medarbejder og afdeling får størst muligt udbytte af oplæringsforløbet, og så vi sikrer kontinuitet og kvalitet i patientbehandlingen.
Et arbejdsliv med udsigt til Isfjorden Ilulissat er kendt for sin enestående natur og den verdensberømte Isfjord. Her får du en unik mulighed for at kombinere et spændende arbejdsliv med fantastiske naturoplevelser året rundt. Byen byder samtidig på hyggelige caféer, restauranter, kulturtilbud og et aktivt lokalsamfund. Ansøgning Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk Startdato: D. 2. januar 2027 eller efter aftale Ansøgningsfrist: D. 31. december 2026 Ansættelsessamtaler afholdes løbende Kontakt Information om stillingen kan indhentes ved Oversygeplejerske Kathrine Kehler på Telefon: (+299) 594445 eller E-mail: [email protected] Bolig Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Løn og ansættelse Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. Statsborgerskab Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde. Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig. Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv.
Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads. Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk . Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.