About this role
Ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Klinisk Institut, Aalborg Universitet er en stilling som professor i seksuel sundhedsepidemiologi ledig til besættelse pr. 1. januar 2027 eller snarest derefter. Stillingen er tidsbegrænset til fem år (1/1 2027 - 31/12 2031) og med en ansættelsesgrad på 20%. (7,4 timer/ugen).
Baggrund Sexologisk Forskningscenter (SeFo) under Klinisk Institut blev stiftet i 2012 med tre hovedopgaver:
- 1. at koordinere universitetets toårige masteruddannelse i sexologi
- 2. at levere undervisning i sexologi til fakultetets studerende samt
- 3. at bedrive sexologisk forskning af international kvalitet.
Med henblik på at konsolidere og styrke SeFo’s sexologiske forskningsprofil søges nu en deltidsansat professor i seksuel sundhedsepidemiologi.
- Dine arbejdsopgaver Du forventes at fokusere på løbende udvikling og koordinering af forskningsprojekter, ligesom der i mindre grad vil være mulighed for sexologiske undervisnings- og vejledningsopgaver af fakultetets master- og medicinstuderende.
- Du forventes at varetage forskning på højeste niveau og løbende at publicere forskningsprodukter i internationalt anerkendte tidsskrifter.
Herudover forventes du at kunne
- medvirke til hjemtagelse forskningsmidler, herunder prestigefulde eksterne midler
- sikre den fortsatte udvikling af den sexologiske forskningsgruppe samt udbygge og styrke samarbejder med interne og eksterne aktører
- rekruttere og talentudvikle nye forskertalenter
- være vejleder/mentor for yngre forskerkolleger
- udveksle viden med samfundet og deltage i den offentlige debat
- deltage i fagligt bedømmelsesarbejde
- deltage i andre universitære arbejdsgruppe, råd og udvalg
- undervise, vejlede og udprøve relevante studerende på især kandidatniveau Dine kompetencer Vi søger en innovativ forsker, som har forskningserfaring på internationalt niveau og har lyst til at indgå i SeFo’s videnskabelige stab mhp. at udtænke, planlægge og supervisere forskningsprojekter vedrørende aspekter af den danske befolknings seksuelle sundhed samt det dynamiske samspil mellem seksualitet, livsstil og sundhed.
Vi forventer, at du har en sundhedsfaglig grunduddannelse på kandidatniveau samt en akademisk overbygning i form af ph.d.- eller doktorgrad. Vi forventer desuden, at du har dybtgående kendskab til epidemiologisk metodologi og kan dokumentere en betydelig forskningserfaring vedrørende epidemiologiske emner, herunder emner knyttet til seksualitet og seksuel sundhed. Vi forventer, at du har erfaring med udvikling, finansiering og vejledning af ph.d.-projekter, ligesom det vil være en fordel, hvis du har erfaring med undervisning/vejledning af medicinstuderende på især kandidatniveau.
Endvidere lægges der vægt på ansøgerens evne til at varetage forsknings- og/eller undervisningsmæssige ledelsesopgaver og evt. andre funktioner, fx i relation til universitetets eksterne samarbejde. Vi forventer, at du er konstruktiv og samarbejdsorienteret, og at du i tæt samspil med SeFo’s nuværende stab har lyst til at bidrage til, at Aalborg Universitet forbliver en national og international spydspids inden for sexologisk forskning.
Kvalifikationskrav Der skal kunne dokumenteres en høj grad af original videnskabelig produktion på internationalt niveau og erfaring med varetagelse af undervisning på flere niveauer, prøver/eksamen, kursus-/studieledelse, samt bidrag til udvikling af undervisning og undervisningsmateriale. Der lægges vægt på, at ansøgeren har udviklet fagområdet forsknings- og undervisningsmæssigt. Herudover kan der lægges vægt på ansøgerens evne til at varetage og udvikle forskningsbaseret myndighedsbetjening. Endvidere lægges der vægt på en vurdering af ansøgerens evne til at varetage forsknings- og undervisningsmæssige ledelsesopgaver og evt. andre funktioner, fx i relation til universitetets eksterne samarbejde.
Der lægges desuden vægt på, at ansøgeren kan varetage pædagogisk vejledning, supervision samt fagligt bedømmelsesarbejde Hvem er vi Klinisk Institut leverer forskningsbaseret undervisning til alle fagområder på den lægevidenskabelige kandidatuddannelse, og bedriver forskning inden for de kliniske specialer. Klinisk Institut arbejder tæt sammen med de nordjyske hospitaler og almen praksis om undervisning og forskning. Der foregår undervisning af medicinstuderende på flere hospitalsmatrikler og i almen praksis i Region Nordjylland. Instituttet har tilknyttet cirka 40 forskningsenheder med hvert sit lægefaglige speciale. Ud over disse forskningsenheder har instituttet tilknyttet en række andre forskningsenheder og centre. Hovedparten af instituttets personale har, ud over ansættelsen på instituttet, samtidig en hospitalsansættelse.
Læs mere om Klinisk Institut her . Læs mere om Sexologisk Forskningscenter her . Ansøgning Din ansøgning skal indeholde følgende: Ansøgning, hvori begrundelser for at ansøge, kvalifikationer i forhold til stillingen samt intentioner og visioner for stillingen angives CV Forskningsplan, der beskriver intentioner og visioner for stillingen. Din plan skal inkludere en strategi og aktiviteter for finansiering, plan for opbygning og ledelse af forskningsgruppen, samt strategier for samarbejde, formidling af viden og samfunds- og/eller erhvervsmæssig impact Eksamensbeviser (kandidatbevis og ph.d.-bevis) Publikationsliste med angivelse af de vedhæftede publikationer, du ønsker tages i betragtning ved bedømmelsen.
Du må maksimalt vedhæfte ti publikationer. Dokumentation for undervisningsmæssige kvalifikationer. Se vejledning til undervisningsportfolio på Det Tekniske Fakultet for IT og Design, Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Hvis dette ikke er medsendt, så skal du vedlægge begrundelse herfor. Formidlingsmæssige kvalifikationer, herunder deltagelse i udvalg, bestyrelser, foreninger o.l. Øvrige kvalifikationer i forhold til stillingen Referencer/anbefalinger Du kan læse mere om krav til din ansøgning her . Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.
Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen. Har du spørgsmål? Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Se kontaktpersoner nederst i opslaget. Øvrige informationer Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her . Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet indebærer en shortlistingsproces. Du kan læse mere om det her . Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.
Løn- og ansættelsesvilkår Du ansættes i henhold til bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter og bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter. Du ansættes og aflønnes desuden efter overenskomst for akademikere i staten og protokollat om visse ansættelsesvilkår for videnskabeligt personale ved universiteter. Du kan læse om lønnen og lønsammensætningen for stillingen i Lønoverblik i forbindelse med rekruttering - Videnskabelige stillinger (VIP) . Se det indledende afsnit på siden samt afsnittet ”Professor”.
Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen. Aalborg Universitet - Viden for verden Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.