About this role
Gjensidige har sine rødder i Norge og en historie, der går tilbage til 1816. I dag er vi et førende nordisk forsikringsselskab med omkring 4.600 medarbejdere i Norge, Sverige og Danmark. Sammen sikrer vi liv, sundhed og værdier, og går på arbejde for at være der, når det gælder – for vores kunder, for hinanden og for samfundet.
Kunne du tænke dig at blive ansvarlig for et strategisk vigtigt område for et af Nordens største forsikringsselskaber? Så får du her muligheden for at træde ind i en central rolle, hvor du udvikler og drifter vores eftertragtede sundhedsløsninger i Commercial. Bliv en del af et helt unikt samarbejde I vores Produktteam er vi 10 kolleger, som sammen driver Gjensidige Danmarks Commercial produktudvikling og den løbende drift. Vi har et stærkt fagligt miljø, hvor vi sidder tæt på vores kollegaer i Underwriting, samt har et tæt og godt miljø i vores Produktgruppe, hvor vi kan sparre med hinanden, til trods for at vi sidder med forskellige produkter.
Du får base på vores hovedkontor i København, men får kontakt med vores sundhedsadministration i Odense, ligesom du bliver en del af en organisation, hvor vi i den grad samarbejder på tværs. For vi vægter fællesskabet højt og har stor tillid til hinandens kompetencer.
Følg produktet fra idé til drift Som produktudvikler får du en alsidig dag, hvor du har det forkromede overblik over dit felt og dine opgaver. Du bliver ansvarlig for vores sundhedsprodukter og go-to-personen for dine kolleger, som eneansvarlig produktudvikler på sundhed. Det betyder også, at du har et produkt fra idé til drift og optimering. Produktudviklingsprocessen fra idéfase til lancering kræver en stor forståelse af stakeholder management, da inputs givere og samarbejdspartnere tæller alt fra vores mæglere til, kunder, markedet og vores kollegaer på tværs af Gjensidige.
Her er det dig, der: analyserer, idegenererer og følger op på udviklingsmuligheder og lønsomhed forvalter produkterne, herunder accept- og produktregler samt forretningsgange bidrager med fagligt input til businesscases, som udarbejdes i forretningen bidrager til (digitale) kundeoplevelser, kunderejser og servicedesign. Stor erfaring med forsikring inden for sundhedsområdet Som person arbejder du med struktur og en sund analytisk sans, når ideer skal prioriteres og eksekveres.
Her kan du gå helt ned i detaljen uden at miste det holistiske syn på den samlede forretning. Desuden kan du kommunikere på tværs af forretningen, få videreformidlet dit arbejde og udfordre produktideer på en god måde. Og så er du ikke bange for at række ud til dine kolleger, når du har brug for det. Endelig forestiller vi os, at du: har en uddannelse inden for sundhedsløsninger og/-eller stærk forsikringserfaring samt flere års erfaring med produktudvikling har erfaring med at facilitere og deltage i tværfaglige projekter – herunder gerne agilt drevet har solid erfaring med at identificere nye forretningspotentialer inden for sundhed, herunder udvikling, innovation, koncept- og produktudvikling samt -implementering taler og skriver flydende dansk og kan begå dig på engelsk.
Interesseret? Så send os din ansøgning så hurtigt som muligt, for vi holder samtaler løbende. Hvis du har brug for endnu en god grund til at søge jobbet eller har opklarende spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Leder af Produkt Commercial DK, Christina Willadsen Ørnsholt på [email protected] eller telefon 4177 5445 Vi glæder os til at høre fra dig. Vi opfordrer alle kandidater, uanset køn, alder, etnicitet, seksualitet og handicap til at søge stillinger i Gjensidige, da vi er en virksomhed, der ønsker at afspejle det mangfoldige samfund vi er en del af.