Now hiring

Sygeplejerske med interesse for teknologi, kræftbehandling og patientnær sygepleje? @ Rigshospitalet

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Bliv stråleterapeut på Rigshospitalet! Vil du være en del af fremtidens kræftbehandling? Brænder du for sygepleje, relationer og patientkontakt, samtidig med at du motiveres af teknologi og specialiseret behandling? Så har vi en unik mulighed til dig. I Klinik for strålebehandling søger vi sygeplejersker til et spændende uddannelsesforløb, der fører til autorisation som stråleterapeut. Her får du mulighed for at kombinere avanceret teknologi med nærværende og personcentreret sygepleje til mennesker med kræft.

En uddannelse og karriere med perspektiv Som stråleterapeut bliver du en central del af patienternes kræftforløb. Du arbejder med patienter og pårørende i en hverdag, hvor præcision, omsorg og tværfagligt samarbejde går hånd i hånd. For at arbejde som stråleterapeut gennemfører du en 1-årig national efteruddannelse, som udbydes i et samarbejde mellem de fire største stråleterapier i Danmark. Såfremt du består stråleterapiuddannelsen, overgår dit ansættelsesforhold til en fast stilling.

Hvem er vi?

Klinik for strålebehandling på Rigshospitalet er en af Danmarks største og mest specialiserede enheder inden for kræftbehandling. Hver dag modtager vi omkring 220 patienter til planlægning og behandling. Vi behandler patienter med et bredt spektrum af kræftdiagnoser og arbejder i et højteknologisk miljø, hvor vi samtidig har stort fokus på mennesket bag sygdommen. Du bliver en del af en stærk tværfaglig organisation med omkring 150 engagerede medarbejdere, herunder sygeplejersker, radiografer, læger, fysikere, teknikere, IT-specialister, sekretærer og social- og sundhedsassistenter.

Du kan se mere her . Vi søger dig, som Er autoriseret sygeplejerske Er nysgerrig på teknologi og specialiseret kræftbehandling Har lyst til at udvikle dig fagligt i et område i konstant udvikling Sætter patienten i centrum og skaber tryghed i korte, men betydningsfulde møder Er god til relationer og kommunikation med både patienter og pårørende Bidrager aktivt til fælles læring og et godt samarbejde Værdsætter et stærkt arbejdsmiljø og godt kollegaskab Vi tilbyder En unik uddannelse 1-årig specialerettet efteruddannelse inden for stråleterapi Fuld løn under hele uddannelsen 12 ugers teoretisk undervisning og 33 ugers klinisk praktik Undervisning på Herlev-Gentofte Hospital, Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital En attraktiv arbejdsplads Fastansættelse efter gennemført uddannelse Primært dagarbejde på hverdage Grundig onboarding med fokus på faglighed, relationer og fællesskab Høj faglig kvalitet og erfarne kolleger, som prioriterer samarbejde og sparring Mulighed for at præge udviklingen af et højt specialiseret område Vi brænder særligt for Hos os er sygeplejen i konstant udvikling.

Derfor arbejder vi blandt andet med: Patientinddragelse og personcentreret praksis Børn som pårørende Faglige interessegrupper inden for blandt andet børn og unge, sorg, ernæring, dokumentation, hud- og sårproblematikker, akutsygepleje og hygiejne TrivselsTænkeTank; et medarbejderdrevet initiativ med fokus på arbejdsglæde og trivsel Vil du være med?

Hvis du ønsker en karriere, hvor avanceret teknologi møder nærværende sygepleje, og hvor du hver dag gør en forskel for mennesker med kræft, så glæder vi os til at høre fra dig.

Praktisk information Ansøgningsfrist: 19. november 2026 Samtaler: Uge 48 Ansættelsesstart: 1. januar 2027 Uddannelsesstart: marts 2027 Løn- og ansættelsesvilkår: I henhold til overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område - overenskomst 32.17.1 Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark eller er uddannet som sygeplejerske i et land uden for EU/EØS, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk.

Har du spørgsmål? Kontakt os gerne: Julie Freja Grønning Oversygeplejerske Tlf. 35 45 18 95 Ann Christin Lund Bangsgaard Klinisk sygeplejespecialist og uddannelsesleder Tlf. 35 45 06 87 Bliv en del af Rigshospitalets stråleterapi – hvor højteknologisk kræftbehandling og stærk sygepleje går hånd i hånd. ✨ *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark eller er uddannet som sygeplejerske i et land uden for EU/EØS, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået Prøve i Dansk 3 (som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.

For sygeplejersker der ansættes i evalueringsansættelse, skal Prøve i Dansk 3 være bestået inden ansættelsens start. Prøve i Dansk 3 skal bestås med minimum følgende karakterer: mundtlig kommunikation med karakteren 10 læseforståelse med karakteren 7 skriftlig fremstilling med karakteren 7.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores