Now hiring

Speciallæge til Plastikkirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital med hovedtjeneste ved Plastikkirurgisk Sektion, Sygehus Lillebælt Vejle @ Odense Universitets Hospital

Vejle, South Denmark, DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Ledig til besættelse pr. 1. januar 2027 eller efter aftale. Hovedtjenestested: Sygehus Lillebælt Vejle. Der vil være tjeneste på OUH i et omfang svarende til sektionens øvrige speciallæger. Plastikkirurgisk afdeling Z, OUH er en dynamisk universitetsafdeling med stort set alle funktioner på basis-, regionalt og højtspecialiseret niveau. En del af afdelingens læger har hovedtjenestested på Organ- og Plastikkirurgisk afdeling, Sygehus Lillebælt Vejle, Plastikkirurgisk sektion. Den plastikkirurgiske afdeling ved Vejle sygehus er organiseret således, at Plastikkirurgisk afdeling Z, OUH, har det lægefaglige ansvar, mens Organ- og Plastikkirurgisk afdeling, Vejle sygehus har driftsansvaret.

Sygehus Lillebælt Vejle er specialsygehus for kræft i den jyske del af Region Syddanmark. Den plastikkirurgiske afdeling ved Vejle sygehus har jf. specialeplan for plastikkirurgi hovedfunktionsniveau i plastikkirurgi og som udefunktion fra OUH regionsfunktion inden for onkologisk plastikkirurgi med melanom og non-melanom hudkræft og rekonstruktiv brystkirurgi. Aktiviteten er næsten rent elektiv, og der er ikke plastikkirurgisk akutindtag i vagtperioden. Sektionen i Vejle er en velfungerende, selvstændig, mindre enhed, hvor fokus er på et højt, fagligt niveau i det kliniske arbejde og omkring kræftpatienter.

Der er et godt læringsmiljø, både i forhold til den enkelte læge og det samlede uddannelsesmiljø. Der er gode muligheder for forskning i afdelingen, hvor der aktuelt er et klinisk professorat samt Ph.d.-forløb tilknyttet den plastikkirurgiske sektion. Sektionen har aktuelt 3 uddannelsesstillinger tilknyttet, 2 introstillinger og 1 i hoveduddannelsesforløb årligt. Derudover består sektionen af 4 overlæger samt en speciallæge.

Vi søger en speciallæge i plastikkirurgi med interesse for rekonstruktiv og korrektiv brystkirurgi samt hudens kræftsygedomme, som kan bidrage til den faglige udvikling af afdelingen. MDT-konferencer og fælles beslutningstagen er velintegreret i den daglige drift i Vejle og ansøger forventes at tage aktiv del i det multidisciplinære samarbejde om patienterne. Herudover ønskes en ansøger med interesse for undervisning og uddannelse af kirurger, idet der forventes deltagelse i supervision og undervisning af læger i introduktions-og hoveduddannelsesforløb.

Der lægges vægt på klinisk erfaring og gode samarbejdsevner.

Stillingen er på fuldtid.

Løn og ansættelsesvilkår iht. aftale med Danske Regioner og YL.

Ansøgningsfrist: 18. november 2026 Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i uge 48. For yderligere informationer, kontakt da:

  • Vibeke Koudahl, Cheflæge ved Plastikkirurgisk afdeling Z, Odense, tlf. 20 54 60 69.
  • Helle Skyum, Ledende overlæge ved Plastikkirurgisk afdeling, Vejle, tlf.

40 84 00 84.

Skills

Supervision

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores