About this role
Kan du lide at skille ting ad, finde fejlen og få det til at virke igen? Så har vi måske jobbet til dig.
Du behøver ikke vide noget om vandbehandling i forvejen. Det lærer vi dig.
Hvad laver du? Du kører hjemmefra ud til vores kunder i Storkøbenhavn og Nordsjælland. Langt de fleste er private husstande. Du sørger for, at deres blødgøringsanlæg og kalkbehandling virker, som de skal. En typisk dag går med: Service og eftersyn af anlæg Fejlfinding og reparation, fx udskiftning af ventiler, pakninger og styringer Indstilling af anlægget efter vandets hårdhed og husstandens forbrug At forklare kunden, hvad du har lavet, og hvad de selv skal holde øje med Kontoret planlægger dine besøg. Ude hos kunden er det dig, der ejer opgaven.
Hvem er du? Du har hænderne skruet rigtigt på og vil gerne forstå, hvordan tingene virker Måske er du uddannet mekaniker, elektriker, VVS’er, smed eller noget helt fjerde. Måske har du bare altid skruet på biler, knallerter eller cykler. Det vigtigste er, at du er teknisk nysgerrig Du opfører dig ordentligt hjemme hos folk. Du rydder op efter dig, forklarer tingene, så kunden forstår dem, og siger det, hvis noget ikke er i orden Du kan arbejde selvstændigt og holde styr på din egen dag Du har almindeligt kørekort (B) Du er fortrolig med at registrere dit arbejde på telefon eller tablet Hvad får du?
Grundig oplæring i vores anlæg sammen med erfarne kolleger Firmabil på gule plader, værktøj og telefon Pension Et job, hvor du ser resultatet af dit arbejde samme dag Kolleger, der hjælper hinanden, og en virksomhed i vækst med korte beslutningsveje Praktisk Område: Storkøbenhavn og Nordsjælland.
Du kører ud hjemmefra. Ansættelse: Fuldtid. Start snarest. Vi holder samtaler løbende.
Send et par linjer om dig selv og dit CV til Emil på [email protected]. Skriv servicetekniker i emnfeltet.
Om Aqua Danmark Aqua Danmark leverer og servicerer blødgøringsanlæg og kalkbehandling til private, boligforeninger og erhverv. Vi har hovedkontor og lager i Ringsted og egne teknikere i hele landet.