About this role
En stilling som regnskabsfører ved regnskabskontoret i Hjallese provsti er ledig pr. 1/12 2026. Regnskabskontoret drives af en bestyrelse af menighedsrådsmedlemmer. Stillingen er på 20 timer pr. uge. Regnskabsføreren skal varetage følgende opgaver: Som regnskabsfører skal du for menighedsrådene varetage budgetlægning, udarbejde regnskaber, kvartalsrapporter og eventuelle delregnskaber i forbindelse med byggeregnskaber, foretage lønkørsel, løbende bogføring, afstemme og indberette moms, samt efter behov deltage i møder med menighedsrådene i forbindelse med rådgivning, vejledning, og præsentation af budgetter og regnskabsaflæggelse. Arbejdet foregår i nært samarbejde med menighedsrådene som har ansvaret for kirkekassernes økonomi.
Vi forventer at du
- Har erfaring med bogholderi og regnskab
- Har lyst til at indgå i et team af regnskabsmedarbejdere
- Har lyst til at samarbejde og kommunikere med menighedsråd Ansættelse sker ved Allerup-Davinde Sogns Menighedsråd beliggende i Hjallese provsti.
Arbejdssted er Hjallese provstikontor Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne. Aftalerne kan ses på Folkekirkens IntraNet . Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang.
Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen. Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kordegne gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start. Bestyrelsen for regnskabskontoret påtænker dog at søge Kirkeministeriet om dispensation fra de dele af kordegneuddannelsen, som ikke er relevant for stillingen. Stillingen er indplaceret i løngruppe 2.
Årslønnen (på fuldtid) aftales indenfor intervallet kr. 350.435 – kr. 442.216 (nutidskroner pr. 1. april 2026). Hertil kommer et OK24-tillæg på kr. 3.476 (nutidskroner pr. 1. april 2026). Løn kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Der er ikke rådighedsforpligtelse til stillingen og der ydes derfor ikke rådighedstillæg. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem DFR og Danmarks Kordegneforening. Løn og OK24 tillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
- Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Albert Jakobsen på 40310215 Ansøgningen med relevante bilag på mail til Hjallese provsti – [email protected] Ansøgningen skal være bestyrelsen i hænde senest den 27/11 2026 Ansættelsessamtaler forventes at finde sted 2. december 2026.
- Bestyrelsen kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.