Now hiring

Ergoterapeut til nyoprettet stilling i Træning Nord i Favrskov Kommune @ Sundhed og Træning

Hadsten, Central Jutland, DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Vi søger en ergoterapeut, til en spændende, nyoprettet stilling, med base i vores sundhedscenter i Hadsten. Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2027, og er som udgangspunkt på 37 timer/uge. Dog kan et lavere timetal aftales med den rette kandidat. Du vil blive en del af Træning Nord, og et sundhedsfagligt fællesskab i sundhedscentret, med træningsteam, aktivitetsafdeling og sundhedsteam. Ergoterapeuterne i Favrskov flytter sig i nogen grad efter opgaverne, så der vil i perioder, kunne være opgaver i andre områder af kommunen. Du vil som ergoterapeut i Træning Nord, komme til at arbejde med en bred vifte af de kommunale træningsopgaver - både på vores plejehjem og øvrige institutioner, i borgers eget hjem og i sundhedscentret.

Du kommer til at arbejde med genoptræning efter håndkirurgi, dysfagi, vurderinger og træning i brug af hjælpemidler, vurdering og træning af ADL-funktioner mv. Du skal bl.a. varetage disse opgaver på vores nye plejehjem, Vinterslev, der åbner løbende frem mod årsskiftet, med 10 midlertidige boliger og 20 plejehjemsboliger. Den samlede kapacitet øges over de kommende år til 60. Arbejdet foregår generelt i tæt tværfagligt samarbejde med øvrigt sundhedspersonale, og personale på andre kommunale områder.

  • Vi søger en erfaren ergoterapeut, der kan lidt af det hele, og som særligt: Har erfaring med og stor viden om vurdering og behandling af dysfagi - gerne også i forhold til borgere med hoved/halskræft.
  • Trives i en varieret og selvstændig arbejdshverdag, hvor opgaverne spænder bredt.
  • Har erfaring og viden om det håndkirurgiske område.
  • Interessere sig for, og har en stor generel viden om hjælpemidler.
  • Har gode sundhedspædagogiske kompetencer, og evner at motivere og skabe gode relationer til den ofte svage borgere.
  • Er dygtig til at prioritere og eksekvere de daglige opgaver.
  • Bringer godt humør og en høj arbejdsidentitet med på det daglige arbejde.

Vi tilbyder en arbejdsplads hvor: Der er fokus på og gode muligheder for faglig og tværfaglig udvikling og sparring. Der er et godt socialt og fagligt fællesskab, hvor alle arbejder mod samme mål. Din faglighed og dit faglige skøn er omdrejningspunktet for det ergoterapeutiske arbejde. Der er fokus på de individuelle, brede sundhedsfaglige værdier og behov hos den enkelte borger. Vi arbejder på tværs, går i direkte dialog og altid søger nye og gode løsninger.

Arbejdstiden selvtilrettelægges, og er primært på hverdage i dagtimerne. Der kan være behov for at skulle møde ind eftermiddag/aften, i forhold til specifikke forflytningsopgaver. For uddybende snak om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder for Sundhed og Træning, Jakob Kirkegaard, på 20 47 66 07 eller [email protected] . Der er ansøgningsfrist d. 22. november 2026, og vi forventer at afholde samtaler fredag d. 27. november 2026 Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores