About this role
Er du serviceminded, god til at skabe relationer og har du et naturligt blik for salg og mersalg? Så er det måske dig, vi leder efter! Fuldtid Kontor i Aalborg Opstart hurtigst muligt Hos Apacta søger vi en ny Customer Success Specialist til vores Customer Success Team. Vi leder efter dig, der motiveres af den daglige kontakt med kunder, brænder for at give dem en god oplevelse og samtidig har en kommerciel forståelse, der gør dig i stand til at spotte muligheder for mersalg. Hos Apacta er kundeservice mere end blot at besvare spørgsmål. Vi ønsker at skabe stærke kunderelationer og sikre, at vores kunder får mest mulig værdi ud af systemet. Det kræver, at vi er nærværende, løsningsorienterede og proaktive i vores dialog med kunderne. Det bliver din opgave at være med til at sikre netop det.
- Dine primære arbejdsopgaver bliver at: Have daglig kontakt med kunder via telefon, mail og chat.
- Supportere kunder i brugen af Apacta og hjælpe med spørgsmål, udfordringer og opsætning af systemet.
- Guide kunder til at få mest muligt ud af Apacta, herunder opsætning af formularer og arbejdsgange.
- Arbejde proaktivt med kundetilfredshed, opfølgning og relationsopbygning.
- Identificere kundernes behov og omsætte dem til muligheder for mer- og krydssalg.
- Samarbejde tæt med vores salgs- og produktudviklingsafdeling.
- Håndtere administrative opgaver, herunder arbejde med Fenerum, fakturaer, prisfiler og refunderinger.
- Vi forestiller os, at du: Har erfaring med salg og mersalg, eksempelvis fra en stilling som salgsassistent, kunderådgiver eller lignende.
- Har erfaring med kundeservice, support eller en anden kundevendt rolle, hvor du har lært at forstå og imødekomme forskellige kundebehov.
- Er god til at skabe relationer og møder kunderne med en positiv, imødekommende og professionel tilgang.
- Har stærk system- og IT-forståelse og hurtigt kan sætte dig ind i nye platforme og arbejdsgange.
- Er god til at lytte, stille de rigtige spørgsmål og finde løsninger, der skaber værdi for kunden.
- Arbejder struktureret, tager ansvar og trives med en hverdag i højt tempo, hvor prioriteringerne kan ændre sig. Kommunikerer klart og professionelt på både dansk og engelsk.
- For at lykkes i rollen er det vigtigt, at du både har lysten til at hjælpe mennesker og evnen til at se de kommercielle muligheder i kundedialogen.
Praktisk information: Arbejdstid: Mandag-torsdag kl. 08:00 - 16:00 og fredag kl. 08:00 - 15:30. Det er inden for dette tidsrum, vores telefoner er åbne. Arbejdssted: Håndværkervej 4, 1., 9000 Aalborg. Stillingen kræver fysisk tilstedeværelse på kontoret som udgangspunkt. Hjemmearbejde kan aftales efter behov og kapacitet, men vi prioriterer en hverdag, hvor vi er sammen på kontoret. Opstart: Hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist: Når vi har fundet den rette - vi indkalder løbende til samtale. Fuldtidsstilling.
Hvad tilbyder vi?
- Pension og sundhedsforsikring.
- Ekstra ferie ud over ferielovens bestemmelser.
- Frugt og kaffe ad libitum.
- Frokostordning.
- En aktiv personaleforening med sociale arrangementer.
- En daglig betalt gåtur, fordi frisk luft er godt for hjernen.
Hvem er Apacta?
Apacta er en SaaS-virksomhed, der udvikler et brugervenligt time- og sagsstyringssystem til håndværkere. Vores mål er at gøre hverdagen nemmere for håndværksvirksomheder ved at samle de vigtigste administrative opgaver ét sted.
Lyder det som noget for dig?
Hvis du kan se dig selv i rollen og har lyst til at blive en del af Apactas Customer Success Team, vil vi meget gerne høre fra dig. Send dit CV og en kort ansøgning til Heidi Schou Lindegren på [email protected] . Har du spørgsmål til stillingsopslaget, så kontakt os via følgende mail [email protected] eller på telefon 89 88 14 30.