About this role
Vil du gøre en forskel for unge og voksne med særlige behov og være med til at skabe tryghed, udvikling og selvstændighed? Hos Botræningen Magleby får du mulighed for at blive en vigtig del af hverdagen for unge og voksne mennesker, der arbejder på at udvikle deres kompetencer, styrke deres selvstændighed og finde deres vej i livet. I et af vores botræningshuse står vi midt i en spændende udvikling af tilbuddet, hvor vi arbejder hen imod en døgnbemanding. Vi søger derfor engagerede og stabile medarbejdere, herunder tilkaldevikarer til både dag-, aften-, weekend- og sovende nattevagter.
Om Botræningen Magleby Botræningen Magleby er et socialpædagogisk botræningstilbud efter servicelovens §107. Vi støtter unge mennesker, som af forskellige årsager har svært ved at mestre deres egen hverdag, og som har brug for en individuelt tilrettelagt indsats i overgangen mod et mere selvstændigt liv. Vi er socioøkonomiske, og vores sociale formål er omdrejningspunktet for alt, hvad vi gør. Vores målgruppe omfatter unge voksne med blandt andet sociale og psykiske udfordringer, udviklingsmæssige vanskeligheder og lave kognitive forudsætninger. Det kan eksempelvis være unge med autisme, angst, indlæringsvanskeligheder eller følger af en opvækst præget af belastninger. Fælles for beboerne er, at de har brug for støtte, struktur og pædagogiske rammer, der tager udgangspunkt i deres individuelle behov og ressourcer.
Gennem systematisk arbejde med ADL, aktiviteter og struktur, hjælper vi vores beboere med at udvikle deres kompetencer og selvstændighed i hverdagen. Det kan eksempelvis handle om hygiejne, madlavning, rengøring, tøjvask, økonomi, sociale relationer og evnen til at tage ansvar for eget liv.
Om jobbet Du bidrager til en vigtig socialpædagogisk indsats, hvor vi sammen skaber en tryg, forudsigelig og udviklende hverdag for beboerne. Vi søger medarbejdere til forskellige vagttyper: Aftenvagter Weekendvagter Sovende nattevagter En blanding Som tilkaldevikar bliver du en del af vores faste vikarkorps og hjælper med at dække både planlagte og akutte vagter. Der kan være mulighed for fast tilknytning med flere timer for den rette kandidat. Dine arbejdsopgaver kan blandt andet omfatte At støtte og vejlede beboerne i dagligdagens praktiske og personlige opgaver At skabe struktur, forudsigelighed og trygge rammer At deltage i aktiviteter, fællesskaber og praktiske gøremål At arbejde relationsorienteret og motivere beboerne i deres udvikling At understøtte husets rutiner At bidrage til ro og tryghed i huset om natten At observere, dokumentere og videregive relevante oplysninger At samarbejde med kolleger om den pædagogiske indsats Vi søger dig som Er interesseret i at arbejde med unge og voksne med særlige støttebehov Er stabil, ansvarsbevidst og fleksibel Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et team Er rolig, anerkendende og respektfuld i din tilgang til andre mennesker Har gode samarbejdsevner og kan bevare overblikket i uforudsete situationer Har kørekort kategori B. Det er hensigtsmæssigt, hvis du har egen bil eller mulighed for transport til og fra arbejdspladsen, da det kan være vanskeligt at komme frem og tilbage med offentlig transport.
Det er en stor fordel, hvis du har erfaring med udsatte unge eller voksne samt erfaring fra et andet botilbud, døgnområdet eller lignende tilbud. Det vil tilmed være en fordel, hvis du er studerende eller uddannet inden for det pædagogiske felt, men en pædagogisk uddannelse er ikke et krav.
Vi lægger stor vægt på personlig egnethed, modenhed, ansvarlighed og motivation for at arbejde med målgruppen.
Vi tilbyder Et meningsfuldt arbejde med masser af smil, grin og gode stunder, hvor du gør en konkret forskel for andre mennesker Grundig introduktion og oplæring En arbejdsplads i naturskønne omgivelser Mulighed for fleksibilitet i arbejdslivet og flere timer for den rette kandidat Mulighed for, på sigt, at blive en del af faste teams og faste vagtrul Mulighed for at blive en del af en arbejdsplads i udvikling og bidrage til den fortsatte udvikling af vores pædagogiske praksis Løn fastsættes efter kvalifikationer. Der arbejdes ud fra en fast løn uden tillæg.
Opstart ønskes hurtigst muligt.
Arbejdssted Botræningen Magleby Ting Jellinge Vej, 4262 Sandved Ansøgning Lyder ovenstående som noget for dig? Så send din ansøgning og dit CV til: Leder Therese Lyng mail: [email protected] Vi behandler ansøgningerne løbende og afholder samtaler, efterhånden som vi modtager relevante ansøgninger. Vi ansætter, når de rette kandidater er fundet. Vi glæder os til at høre fra dig!