Now hiring

Projektleder til infrastrukturområdet på Odense Letbanes Etape 2 @ Odense Letbane P/S

Odense, South Denmark, DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Vil du være med til at udvikle, planlægge og realisere næste etape af Odense Letbane og sætte dit præg på projektet gennem hele dets levetid? Odense Letbane står over for en spændende udvikling med Etape 2. Derfor søger vi en erfaren projektleder til infrastrukturområdet, som kan bidrage til projektets udvikling fra de tidlige planlægnings- og projekteringsfaser og videre ind i udførelse, test og idriftsættelse. Rollen refererer til Chef for Infrastruktur og bliver en central del af anlægsorganisationen for letbanen etape 2. Som projektleder bliver du en del af organisationen bag Odense Letbanes etape 2, der arbejder med udviklingen af Odense Letbanes næste etape. Projektet befinder sig i den indledende fase, hvor mange væsentlige beslutninger og samarbejder skal etableres og rollen er derfor, fra start, involveret i strategiske såvel som operationelle beslutninger. Stillingen er kendetegnet ved, at ansvaret og indholdet udvikler sig over tid. I de tidlige faser vil der være fokus på planlægning, grænsefladehåndtering, projektering, myndighedsforhold og rådgiverstyring. Senere vil rollen i højere grad omfatte udførelse, og idriftsættelse. Du bliver en del af en projektorganisation under udvikling, hvor vi arbejder tæt sammen, har korte beslutningsveje og løbende fejrer vores succeser og milepæle. Om jobbet Dine opgaver vil, afhængigt af dine kompetencer, kunne omfatte, at: Etablere samarbejdet med ledningsejere og koordinere ledningsomlægninger Etablere grænsefladeaftaler samt styring og opfølgning med relevante grænsefladeparter, f.eks. Fremtidens Vollsmose Bidrage til gennemførelse af udbud af rådgiverydelser Styre og følge op på samarbejdet med eksterne rådgivere Understøtte og drive projektering af vej- og letbaneanlæg Sikre koordinering mellem projektets mange interessenter Understøtte styring af tid, økonomi og risici Rollen følger projektets udvikling gennem flere af dets faser, og opgaverne vil derfor ændre karakter i takt med, at projektet skrider frem mod test og idriftsættelse. Din centrale rolle i den tidlige anlægsorganisation, betyder at du også forventes at bidrage til at udvikle organisationen og onboarde nye kollegaer. Om dig Vi forestiller os, at du har en relevant teknisk uddannelse og minimum 10 års relevant erfaring med projektledelse i enten bane-, vej- eller byggeprojekter. Derudover har du: Arbejdet med styring af rådgivere og komplekse interessenter Erfaring fra rådgiver-, entreprenør- eller bygherresiden En struktureret tilgang til dit arbejde og kan navigere mellem teknik, økonomi, tidsplaner og samarbejdsrelationer Tydelige og tillidsvækkende kommunikationsevner Evnen til at håndtere forskellige interessenter og perspektiver Ligesom du er en kollega, der bidrager aktivt til fællesskabet og den gode kultur på arbejdspladsen. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til: Politisk styrede organisationer Jernbane- eller letbaneprojekter Tekniske systemer og jernbanesikkerhed Kørestrøm Ledningsomlægninger Vi tilbyder Du bliver en del af Odense Letbanes organisation med 31 ansatte. Vi hjælper hinanden på tværs, og vi forventer, at du gør det samme, når der er brug for det. Du får en central rolle i udviklingen af Etape 2 og mulighed for at følge projektet gennem flere af dets væsentligste faser. Derudover får du et selvstændigt job med stor frihed under ansvar og mulighed for at præge projekter, der har betydning for mange menneskers hverdag. Du bliver en del af en lille, effektiv organisation med kompetente kolleger, et uformelt arbejdsmiljø og et godt socialt fællesskab. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder og en bred kontaktflade til letbanens mange samarbejdspartnere. Dit primære arbejdssted er Odense Letbanes kontor på Skibhusvej. Der er mulighed for at arbejde hjemmefra, når opgaverne og samarbejdet med kollegerne tillader det. Odense Letbane vil gerne være en attraktiv arbejdsplads for alle, og har derfor også et princip for pendlere. Få mere at vide Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for infrastruktur Martin Haselbach på telefon 29 99 29 07 Det praktiske Ansøgningsfristen er søndag den 23. november. Vi forventer at holde første samtaler i uge 49 og anden samtaler i uge 51. Kandidater, der går videre til anden samtalerunde, bliver bedt om at gennemføre en personprofil. Forventet tiltrædelse er 1. februar 2027. Mangfoldighed Odense Letbane betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, etnisk tilhørsforhold, handicap mv. Odense Letbane er desuden medlem af Mangfoldighedscharter Odense.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores