About this role
Nyder du at arbejde under åben himmel og arbejde med levende dyr? Til Ejstrupholm Dambrug søger vi en fiskemester, som sammen med sit team skal varetage opdræt af ørreder. Ejstrupholm Dambrug er et af vores 6 dambrug, som producerer ørreder til eget slagteri/røgeri. Om jobbet Som fiskemester får du ansvaret for driften af dambruget, hvor vi producerer ørreder i nyere betonanlæg i størrelsen fra yngel til færdigfisk. Du vil komme til at arbejde med IT-overvågning af anlægget, herunder styring af produktionen i foderprogrammet, trivsel hos fiskene og ledelse af dit team.
Arbejdstiden er som en normal arbejdsuge plus vagt hver 4. weekend/uge. Stillingen refererer til driftslederen. Om dig Du har erfaring fra branchen, elsker udendørslivet og bor i fornuftig køreafstand til dambruget. Alternativt har du måske planer om at flytte til området. Som person er du fleksibel, ærlig, målrettet og systematisk. Det er en fordel hvis du har ledelseserfaring og kender vigtigheden af selv at gå forrest men samtidig er god til at kommunikere, uddelegere og være samlingspunkt for dit team. Du er stærk på IT og har meget gerne erfaring med den teknologi, som bruges til overvågning af dambrugsanlæg.
Det er et krav, at du har kørekort til personbil. Hvorfor arbejde hos Danforel Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø med ordnede forhold samt løn efter kvalifikationer. Vi ønsker at skabe rammerne om et afvekslende arbejde, ligesom vi løbende efteruddanner og udvikler vores medarbejdere. Vil du vide mere Lyder ovenstående som dit næste drømmejob, så skynd dig at søge stillingen. Har du spørgsmål, så kontakt driftsleder, Niels Wittus. Vi afholder samtaler løbende og lukker opslaget, så snart den rigtige kandidat er fundet.
Om os Danaqua er en del af Danforel-Koncernen. Vi har siden vores grundlæggelse i 1939 været et privatejet aktieselskab og har i dag ca. 140 ansatte. Vi er Europas førende, største og ældste producent af røget ørredfilet. Med mere end 75 år i branchen ved vi, hvad der er vigtigt for forbrugeren og for vores kunder. Røget ørredfilet med Danforels høje kvalitet og friskhed skyldes vores nøje tilrettelagte og moderne produktion i Grindsted. Vi omsætter årligt for et trecifret millionbeløb, og hovedparten af ørrederne kommer fra vores egne seks akvakulturanlæg.
Vores produktion og alle vores fisk er ASC- og IFS certificeret for ansvarligt opdræt. Over de seneste år, er vi begyndt at udvinde fiskeolie fra vores biprodukter fra filet-produktionen. Fiskeolien bliver forædlet til dyrefoder, kosttilskud og ikke mindst proteiner til Pharma-industrien, men vi har stadig til gode at modne og høste det fulde potentiale fra denne del af koncernen. Læs mere om os på www.danforel.com