Now hiring

Specialist inden for kvæg, fodring og klima @ SEGES Innovation

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Foodjob Nordic søger for SEGES Innovation en fagligt stærk specialist, der brænder for kvægproduktion og motiveres af at omsætte ny viden til løsninger, der skaber værdi i praksis. Du får mulighed for at arbejde i krydsfeltet mellem fodring, ernæring og klima og være med til at udvikle løsninger, der kan bidrage til fremtidens danske kvægproduktion. Stillingen Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med 14 engagerede og højtuddannede kolleger, der arbejder med udvikling af dansk kvægproduktion. Fælles for teamet er en stor faglig interesse for kvæg og et ønske om at bringe forskning, forsøg og ny viden helt ud i praksis.

Dit faglige fokus bliver fodring, ernæring og klima, hvor du blandt andet kommer til at arbejde med nye fodermidler, fodertilsætningsstoffer og løsninger, der kan reducere metanudledningen fra kvægproduktionen. Du vil både fungere som projektleder og faglig deltager i udviklingsprojekter og arbejde tæt sammen med kolleger, landmænd, rådgivere og eksterne samarbejdspartnere. En central del af jobbet bliver at sikre, at ny viden ikke alene skabes, men også omsættes til praktisk anvendelige løsninger på danske kvægbedrifter.

Som projektleder får du blandt andet ansvar for at: udvikle og drive projekter inden for fodring, ernæring og klima samle de relevante fagligheder og samarbejdspartnere omkring projekterne sikre fremdrift og økonomi i projekterne bidrage med din egen faglighed og viden om kvægproduktion omsætte projektresultater og ny viden til løsninger, der kan anvendes i praksis. Du tilbydes en stilling med gode muligheder for at sætte dit eget faglige aftryk på udviklingen inden for kvægområdet. Du bliver en del af et ambitiøst fagligt miljø, hvor udvikling og ny viden kobles tæt sammen med landmandens hverdag, og hvor der samtidig er gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

SEGES Innovation tilbyder attraktive ansættelsesvilkår med blandt andet pensionsordning, sundhedsforsikring, gode muligheder for kompetenceudvikling og en aktiv personaleforening. Arbejdsstedet er som udgangspunkt Agro Food Park i Skejby. Stillingen indebærer desuden besætningsbesøg og mødeaktivitet rundt om i Danmark samt eventuelt rejseaktivitet i udlandet.

Din profil Du har en stærk faglig interesse for kvægproduktion og en relevant faglig baggrund, der har givet dig god indsigt i kvægets fodring, ernæring og fysiologi. Du har samtidig forståelse for sammenhængen mellem fodring, produktion, økonomi og klima og motiveres af at arbejde med løsninger, der kan reducere kvægproduktionens klimaaftryk. Din erfaring kan eksempelvis være opnået som rådgiver, forsker, underviser eller fra en anden relevant rolle inden for kvægområdet. Erfaring med projektledelse er en fordel, men vigtigst er det, at du har lyst til at drive tværfaglige projekter og samarbejde med forskellige fagligheder og eksterne partnere. Som person er du fagligt nysgerrig, idérig og struktureret, og du trives med at omsætte komplekse problemstillinger til løsninger, der kan anvendes i praksis. Du kommunikerer klart og letforståeligt på både dansk og engelsk.

Mere information og ansøgning Kontakt Martin Alsted fra Foodjob Nordic, tlf. 2917 1009, e-mail: [email protected] for yderligere information. Vi ser frem til at modtage din ansøgning - Foodjob Nordic sikrer diskretion for alle ansøgere. Om Foodjob Nordic Foodjob Nordic er en rekrutteringsvirksomhed specialiseret i fødevaresektoren med kontorer i Agro Food Park i Aarhus og i centrum af Roskilde. Vores konsulentteam har stor brancheerfaring i at arbejde med de bedste kandidater og matche dem med førende fødevareproducenter, ingrediensvirksomheder og salgsvirksomheder i Danmark og i resten af Skandinavien. Vi sigter altid på at give kandidater og virksomheder et optimalt rekrutteringsforløb med høje krav til vores viden, kvalitet, træfsikkerhed og professionalisme.

Vi rekrutterer primært gennem CV databaser, annoncering her på hjemmesiden, samt et godt international netværk i fødevarebranchen. Vi er partnere i den eneste, internationale rekrutteringsalliance med speciale i fødevarer på tværs af Europa, IFR-A , som giver os et stort internationalt overblik med lokal indsigt i den europæiske fødevarebranche. Find din næste karrierestilling eller virksomhedens nøglemedarbejdere med Foodjob Nordic! foodjobnordic.com

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores