Now hiring

Aftenvagt med hjerte og faglighed til Hjemmet ved Noret @ Hjemmet ved Noret AFTEN

Skælskør, Zealand, DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Når dagen går på hæld, er det ofte de små øjeblikke, der gør den største forskel. En hyggelig snak efter aftensmaden, en hjælpende hånd eller et nærværende øjeblik, der skaber ro inden natten. På Hjemmet ved Noret arbejder vi for, at vores plejecenter skal føles som et hjem, hvor mennesker bliver mødt med respekt, omsorg og tryghed hele døgnet. Derfor søger vi en social- og sundhedsassistent og en social- og sundhedshjælper til aftenvagt. Du har fagligheden i orden, hjertet på rette sted og lyst til at gøre en forskel for vores beboere. Et hjem - ikke bare et plejecenter Hjemmet ved Noret i Skælskør har 28 plejeboliger, 2 gæstepladser og 20 centernære boliger.

Vi samarbejder på tværs for at skabe tryghed, trivsel og sammenhæng for både beboere og medarbejdere. Vi arbejder ud fra EDEN-filosofien, hvor mennesket kommer før systemet. Vi ønsker at forebygge ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed og i stedet skabe meningsfulde hverdage med fokus på relationer, livsglæde og selvbestemmelse. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes livshistorie, ønsker og behov, fordi god omsorg handler lige så meget om måden, vi er sammen med mennesker på, som de opgaver, vi løser.

Din aften hos os Som aftenvagt er du med til at skabe en tryg afslutning på dagen og en god overgang til natten. Du sikrer pleje og omsorg af høj faglig kvalitet, bevarer overblikket i travle situationer og bidrager med nærvær og ro for beboerne. Du arbejder selvstændigt, men er samtidig en vigtig del af et kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og samarbejder på tværs. Hos os får du mulighed for at bruge og udvikle din faglighed samt bidrage med idéer til vores fælles praksis.

Vi søger dig, der er uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper brænder for at skabe høj faglig kvalitet og omsorg med udgangspunkt i det enkelte menneske trives med selvstændigt ansvar og kan skabe tryghed i aftentimerne er engageret, ansvarsbevidst og bidrager med godt humør og hjælpsomhed har lyst til faglig og personlig udvikling værdsætter samarbejde og ser styrken i at arbejde på tværs af afdelinger ønsker at være en del af en arbejdsplads, hvor hjemlighed, respekt og menneskelighed er en naturlig del af hverdagen.

Det får du hos os Vi ved, at gode medarbejdere er afgørende for, at beboerne oplever en god hverdag. Derfor ønsker vi at skabe rammer, hvor du både kan trives og udvikle dig. Vi tilbyder: en fast stilling i aftenvagt på 28 timer ugentligt med arbejde hver anden weekend mulighed for 37 timer ugentligt, hvis du ønsker fuldtid. De resterende timer kan placeres i andre vagtlag en arbejdsplads præget af hjertevarme, høj faglighed og et stærkt kollegialt fællesskab mulighed for at præge og udvikle både din rolle og vores fælles praksis et stærkt tværfagligt samarbejde, hvor vi hjælper hinanden på tværs af afdelinger og vagter et onboardingforløb på 2,5 dage for nyansatte i Sundhed og Ældre, hvor du møder andre nye kolleger og introduceres til organisationen, herunder undervisning i forflytning.

Løn og ansættelse Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og FOA.

Stillingerne ønskes besat pr. 1. januar 2027 . Kan du se dig selv hos os? Hvis du ønsker at arbejde et sted, hvor faglighed, hjemlighed og menneskelig omsorg går hånd i hånd, vil vi meget gerne høre fra dig. Send din ansøgning og dit CV senest 22. november 2026 . Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Plejecenterleder Ditte Kaarde på telefon 21 24 01 94 Tillidsrepræsentant Christina Rasmussen på telefon 24 89 07 85 Vi glæder os til at møde dig - måske er du den kollega, der skal være med til at gøre Hjemmet ved Noret til et endnu bedre sted at bo og arbejde.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores