Now hiring

Projektleder med erfaring fra rådgiverbranchen samt VVS, Varme og ventilation i eksisterende byggeri @ TOPDAHL Ingeniører og Arkitekter ApS

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Hos Topdahl er vi et tværfagligt team af ingeniører og konstruktører, der arbejder med rådgivning på ombygnings- og renoveringsprojekter i Københavnsområdet. Vores projekter omfatter alt fra fredede og bevaringsværdige bygninger til nyere ejendomme. I afdelingen for VVS, varme og ventilation arbejder du med de tekniske installationer som en del af den samlede bygning. Vi fungerer ofte som totalrådgivere, hvilket kræver en projektleder, der kan holde overblik og sikre høj kvalitet gennem hele projektforløbet. Vi lægger stor vægt på kvalitet og kundetilfredshed, og vi søger derfor en profil, der har lyst til at tage ansvar for egne sager og sikre den gode dialog med bygherre og samarbejdspartnere.

Vores kunder er blandt andet boligforeninger, kommuner, administratorer, erhvervskunder og bygningsejere, som har brug for en rådgiver, der kan skabe overblik, tage ansvar og sikre løsninger, der fungerer i praksis. Som projektleder og rådgiver bliver du en vigtig del af et tværfagligt miljø med ingeniører, arkitekter, energirådgivere, brandrådgiver og byggetekniske specialister. Her arbejder vi tæt sammen om løsninger, der både skal være teknisk robuste, økonomisk realistiske og praktisk mulige at udføre.

Din rolle Som projektleder hos Topdahl får du primært ansvar for at drive projekteringsfasen på projekter inden for VVS, varme og ventilation. Du kommer også ud på ejendommene for at foretage førregistreringer, som indgår i grundlaget for projekteringen. Herfra koordinerer du de faglige bidrag og sikrer fremdrift, kvalitet og sammenhæng i projektmaterialet. Under udførelsen deltager du i byggemøder og beboermøder, og ved behov skal du kunne påtage dig byggelederrollen og følge projektet frem til aflevering. Du arbejder bredt og bliver bindeled mellem bygherre, administrator, beboere, myndigheder, entreprenører og interne fagfolk.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte: Indledende kundemøder og dialog med bygherrer, administratorer og beboere om projektets behov og rammer Førregistreringer på ejendommene samt registrering og vurdering af eksisterende VVS-, varme- og ventilationsinstallationer Teknisk rådgivning om VVS, varme og ventilation i eksisterende byggeri Projektledelse med hovedvægt på projekteringsfasen på projekter inden for VVS, varme og ventilation i forbindelse med renovering, ombygning og vedligeholdelse Koordinering med interne specialister inden for blandt andet byggeteknik, konstruktion, brand, energi og bæredygtighed samt deltagelse i projektmøder og dialog med myndigheder Udarbejdelse af beslutningsgrundlag, beskrivelser, notater og udbudsmateriale Løbende kvalitetssikring af løsninger, økonomi og tidsplan fra projektering til udførelse Dialog med entreprenører samt deltagelse i byggemøder og beboermøder under udførelsen og varetagelse af byggelederrollen og tilsyn ved behov Opfølgning på udførelsen og aflevering af det færdige projekt til kunden Vi forestiller os, at du: Har relevant erhvervserfaring, eventuelt fra rådgiverbranchen Har en relevant teknisk uddannelse inden for VVS, varme og ventilation Har erfaring med VVS, varme og ventilation i forbindelse med renovering, ombygning eller vedligeholdelse af eksisterende byggeri Har stærk installationsfaglig forståelse og god forståelse for relationsarbejde med nye og eksisterende kunder Kan lede projekter og skabe fremdrift samt sikre, at deadlines overholdes Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne sager Er struktureret, grundig og løsningsorienteret Kommunikerer klart med både fagfolk og ikke-tekniske beslutningstagere Trives med at favne bredt i en hverdag med førregistreringer på ejendommene, projektering, byggemøder og beboermøder, hvor faglighed, praktisk sans og god koordinering går hånd i hånd Derfor er Topdahl en god arbejdsplads Hos Topdahl bliver du en del af en virksomhed med høj faglighed, korte beslutningsveje og en stærk kultur omkring samarbejde.

Vi tror på ordentlighed, tillid og ansvar. Du får frihed til at løse dine opgaver selvstændigt, men du står aldrig alene. Vi er et tværfagligt miljø, hvor du hurtigt kan trække på kolleger med specialviden om konstruktioner, installationer, brand, energi, arkitektur og byggeteknik.

Vi tilbyder: Fleksible rammer med plads til både faglighed, ansvar og hverdagsliv Sundheds- og tandforsikring Pensionsordning Et stærkt fagligt miljø med erfarne kolleger Spændende projekter inden for VVS, varme og ventilation i forbindelse med renovering, ombygning og transformation Selvstændigt ansvar og mulighed for faglig udvikling En uformel arbejdsplads med plads til godt humør Tværfaglig sparring med dygtige specialister Projekter, hvor din rådgivning gør en konkret forskel for bygningsejere, beboere og brugere Du kan også læse mere om os på www.topdahl.dk TOPDAHL Ingeniører og Arkitekter ApS Vesterlundvej 6 2730 Herlev Herlev Kommune Danmark Sådan ansøger du Vil du være med på holdet?

Vil du bruge din erfaring et sted, hvor viden om VVS, varme og ventilation, praktisk forståelse og godt projektlederskab går hånd i hånd? Send din ansøgning og dit CV til Michael Cardell Øster, administrerende direktør, via "Søg Job" Vi glæder os til at høre fra dig.

Skills

ventilation

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores