Now hiring

Er du en dygtig og servicemindet vagt og kunne du tænke dig at arbejde på en unik arbejdsplads med fantastiske rammer? Så er du muligvis vores kommende kollega (deltidsstilling) (genopslag) @ Det Kgl. Bibliotek

DKOnsitePart-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Det Kgl. Biblioteks Sikringsafdeling søger en fagligt dygtig og erfaren deltidsansat visitationsvagt. Du bliver del af et specialteam i Det Kgl. Biblioteks Sikringsafdeling. Din opgave bliver, gennem grundigt visitationsarbejde, at medvirke til at sikre den danske kulturarv samt en særlig kulturel seværdighed. Jobbet Jobbet indebærer to primære opgaver hvor du:

  • På en imødekommende måde, visiterer brugere på deres vej ind og ud af Det Kgl. Biblioteks Forskningslæsesal i Den Sorte Diamant. Opgaven bidrager til at Det Kgl. Biblioteks kulturarvsmaterialer kan stilles til rådighed for dem, der måtte have interesse og behov for at arbejde med de fysiske materialer og bøger fra vores samlinger.
  • Varetage sikringsopgaverne på en særlig kulturel seværdighed. Du bidrager til at gøre seværdigheden til et trygt miljø, så gæsterne føler sig vejledt og taget godt imod.
  • Roterer mellem disse funktioner og får en afvekslende arbejdsdag.
  • Får stor kontaktflade til bibliotekets brugere, dine nærmeste vagtkollegaer, Det Kgl.

Biblioteks Kontrolcentral og stedets øvrige ansatte.

Arbejdsopgaver Arbejderopgaverne omhandler

  • Åbning og lukning af læsesal og publikumsområde.
  • Visitation, scanning og adgangskontrol af gæster.
  • Servicevagt.
  • TV overvågning.
  • Lejlighedsvise arrangementsvagter mv.
  • Generelle forebyggende opgaver.
  • Førstehjælpsindsats ved personskader eller sygdom.
  • Øvrigt forefaldende arbejde.

Kvalifikationer Vi forventer at

  • Du er dygtig, præsentabel og ansvarsbevidst, med et højt serviceniveau.
  • Du er imødekommende, i din daglige kontakt med mange gæster, medarbejdere og leverandører.
  • Du sætter en ære i at være stabil og punktlig.
  • Du er menneskekender og har situationsfornemmelse, så du kan udvise naturlig autoritet på en venlig måde.
  • Du er en teamplayer, og kan indgå i et konstruktivt samarbejde med dine vagtkolleger og øvrige medarbejdere.
  • Du behersker dansk i skrift og tale, da du dagligt kommer til at udarbejde rapporter mv.
  • Du kommunikerer ubesværet på engelsk, da vi har internationale besøgende.
  • Du er vant til at kommunikere og arbejde vha. IT.
  • Du bevarer overblikket i hektiske situationer, du er rolig og handlingsorienteret.
  • Du har gennemført grundkursus for vagtfunktionærer og kan opnå sikkerhedsgodkendelse til HEMMELIG.

Du får den nødvendige oplæring til opgaven som består af intern og ekstern uddannelse.

Løn og ansættelsesvilkår Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale for vagtfunktionærer i staten mv. Opgaverne som deltidsvagt på Det Kgl. Bibliotek kræver særlige kompetencer. Dem du selv har med og dem som oplæringsforløbet vil give dig. Derfor er der et kompetencetrin, ud over den overenskomstmæssige løn, som honoreres efter endt uddannelse, som typisk vil tage 3-4 måneder. Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til Hemmeligt, og at du kan opretholde din sikkerheds-godkendelse i løbet af ansættelsen.

Arbejdstiden er i dagstimerne såvel hverdage som weekender. Der er mulighed for at påtage sig enkelte ekstravagter i forbindelse med afvikling af arrangementer. Du bliver ansat på deltid og kommer til at indgå i fast rul med dine kolleger. Vi tilstræber at planlægge din tjeneste langt ud i fremtiden så du får mulighed for at planlægge din fritid bedst muligt.

Ansættelsen er på 20 timer ugentligt inklusiv frokostpause. Ansættelsessted er Det Kgl. Bibliotek, Søren Kierkegaards Plads 1, 1221 København. Praktiske oplysninger Stillingen kan kun søges elektronisk via linket ”søg stillingen”. Vedlæg din ansøgning, CV, kursusbeviser mv. og eventuelle anbefalinger. Ansøgningen skal være modtaget senest den 8. november 2026. Vi indkalder løbende til samtaler. Kontakt Christian Ferraro Vagtmester E-mail E-mail E-mail E-mail Hjemmeside kb.dk/ Del facebook-white sharing button linkedin-white sharing button twitter-white sharing button email-white sharing button Alle kvalificerede, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge.

Det Kgl. Bibliotek er Danmarks nationale bibliotek. Mere end 800 medarbejdere er optaget af at bevare og formidle kulturarv og sikre viden til uddannelse, forskning, oplysning og oplevelse. Et bredt publikum besøger hver dag Det Kgl. Biblioteks mange betjeningssteder, og endnu flere benytter de digitale kanaler og services. Biblioteket hører under Kulturministeriet og omsætter årligt for ca. 1 mia. kr. Læs mere om Det Kgl. Bibliotek som arbejdsplads

Skills

IT

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores