About this role
Vil du lede 50 medarbejdere, der hver dag sørger for, at S-togene er klar til drift? Som produktionsleder for klargøring af S-tog får du ansvar for medarbejderne på tre depoter og en central rolle i at styrke struktur, samarbejde og løbende forbedringer. DSB’s klargøringsafdeling for S-tog tæller ca. 100 medarbejdere fordelt på otte depoter på S-togsnettet. Du får ledelsesansvar for 50 medarbejdere, hvoraf 43 er klargøringsmedarbejdere, og syv er rangerplanlæggere, der har overblikket over de S-tog, der skal ind og ud af værkstedet.
Medarbejderne har arbejdssted på depoterne i Hundige, Køge og Taastrup. Kerneopgaven er at sikre, at S-togene er klargjort til tiden til driften og lever op til kundernes høje kvalitetskrav. Du får brug for dine færdigheder inden for personaleledelse, strukturering og udvikling af produktionen ”Det bedste ved jobbet er at kunne præge hverdagen for medarbejderne og have en stor berøringsflade med alle aspekter af driften” fortæller Jesper Larsen , produktionsleder for klargøring S-tog. Velkommen til DSB Vedligehold Du bliver en del af et team på fem engagerede ledere med forskellige ansvarsområder, der arbejder målrettet på at sikre, at vores S-tog altid er klar til kunderne.
Selvom I har forskellige ansvarsområder, arbejder med et fælles mål: at skabe struktur, finde professionelle løsninger og sikre at vores tog lever op til vores kunders høje kvalitetskrav. Vi arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper og funktioner for at klargøre, vedligeholde og levere togene til tiden – døgnet rundt. Som en del af lederteamet ser du, hvordan vi kan forbedre vores allerede gode samarbejde og bidrage til, at vi udvikler os yderligere. ”I DSB arbejder vi sammen ud fra et tydeligt fælles formål og strategi, både som ledere og medarbejdere.
I ledergruppen bidrager vi alle til fællesskabet, og med vores forskellige erfaringer, tilgange og baggrunde finder vi sammen de bedste løsninger. Vores daglige arbejdsmiljø er præget af en god og uformel tone og opmærksomme kollegaer.” fortæller Lene Korsgaard, afdelingsleder for Tjenestefordeling.
Hvad går jobbet ud på?
- Du får en central rolle i klargøringen af S-tog og er med til at forme DSB’s driftsorganisation.
- Du er tæt på den daglige drift og får ansvar for at udvikle arbejdsgange, optimere ressourcer og udvikle vores medarbejdere.
- Samtidig er du med til at implementere nye IT-værktøjer og LEAN-processer, der understøtter vores mål om kvalitet, effektivitet og bæredygtighed.
- Dine medarbejdere arbejder i 3-holdsskift og på forskellige depoter, så du får mulighed for at bruge dine færdigheder inden for distanceledelse.
- Da dine medarbejdere arbejder på forskudte tidspunkter, kan det være nødvendigt, at du møder ind tidlig morgen eller sen aften for at afholde møder med medarbejderne.
- En typisk hverdag kan starte med, at du møder ind på depotet i Taastrup.
- Du får et overblik over dagens produktion.
- Herefter afholder du en 1:1-samtale med en medarbejder.
- Mellem møder besvarer du opkald fra medarbejdere.
- Efter frokost deltager du i et møde med ledergruppen, hvor I drøfter produktionen og du byder ind med input til en smartere fordeling af opgaverne, der kan optimere produktionen.
- Dine ansvarsområder omfatter Strukturering og fastsættelse af rammerne for driften Fraværsopfølgning og trivselssamtaler Afholdelse af MUS og 1:1-samtaler Planlægning, procesudvikling og opfølgning på mål Synlig og nærværende ledelse Udbredelse af LEAN-tankegang i forhold til processer, mandskab og ressourcer Udvikling og opfølgning på KPI’er Hvem er du?
- Du motiveres af at arbejde med personaleledelse og forstår at inddrage medarbejdere.
- Du har erfaring med ledelse i en driftsorganisation.
- Om din erfaring er fra jernbanebranchen, sundhedssektoren, kundeservice eller en helt anden branche er ikke afgørende.
- Du forstår at balancere virksomhedens mål og medarbejdernes trivsel og du bedriver synlig ledelse.
- Du prioriterer at være fysisk til stede på kontoret, så du kan have tæt kontakt til de medarbejdere, du har personaleansvar for.
- Du er struktureret og nysgerrig på, hvordan processer og arbejdsgange kan optimeres.
- Vi lægger vægt på, at du Har erfaring med ledelse af medarbejdere og forandringsledelse.
- Har erfaring med LEAN og implementering af processer.
- Prioriterer et godt samarbejde og er motiveret for at arbejde bredt i en stor organisation.
- Er indstillet på at arbejde uden for normal arbejdstid, når det er nødvendigt.
Hvad tilbyder DSB?
- Du bliver en del af et stort fællesskab, hvor vi arbejder ud fra værdierne: positivitet, samarbejde og ildhu.
- Derudover kan vi tilbyde Gratis transport med DSB Fleksible arbejdstider Træning i DSB’s eget fitnesscenter og gode DSB-rabatter, bl.a. til fitnesscentre Pension og sundhedsforsikring Frokostordning I DSB har vi røgfri arbejdstid som en del af vores samlede indsats for at fremme sundhed og forebyggelse.
Søg nu Ansøgningsfristen er 8. november 2026 . Vi gennemfører samtaler løbende, så vi opfordrer dig til hurtigst muligt at uploade ansøgning (evt. som en kort video), CV og eventuelle eksamenspapirer. Spørgsmål? Ring til Henrik Andersen på telefon 24 68 94 26. Rekrutteringsprocessen Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, den sidste med adfærdstest og logisk test. Vi anvender digital referenceindhentning efter aftale med dig. #LI-NF1