Now hiring

Customer Care Manager (Aarhus, DK) @ lidlstiftup2

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Introduktion Hos Lidl Danmark ønsker vi altid at give vores kunder den bedste oplevelse – uanset hvornår og hvordan de kontakter os. Vores kundeservice er i vækst, blandt andet i forbindelse med at vi udvider forretningen med en ny onlineshop, og for at sikre høj kvalitet, fleksibilitet og den rette kapacitet i vores serviceleverance, søger vi nu en Customer Care Manager. Du bliver en strategisk sparringspartner og forlængede arm for vores Head of Customer Care. Rollen spænder bredt – fra at dykke ned i data og optimere interne processer til at drive strategiske projekter i mål og varetage den løbende dialog med vores samarbejdspartnere.

Dit aftryk Som Customer Care Manager er du med til at præge vores videre rejse og sætte en tydelig retning for kundeservice i Lidl Danmark. Dit aftryk mærkes direkte i hverdagen, når du omsætter strategiske ambitioner til velfungerende arbejdsgange, styrker snitfladerne mod vores eksterne partnere og sikrer, at vores operationelle fundament altid matcher forretningens vækst.

Mød dit #teamlidl I Customer Care bliver du en del af et engageret arbejdsmiljø, som lige nu er inde i en spændende udviklings- og vækstfase. Teamet vokser, og med lanceringen af vores kommende webshop vil der være rig mulighed for at præge udviklingen og løfte nye spændende opgaver i Customer Care. For at give dig de bedste forudsætninger for succes lægger vi vægt på en grundig oplæringsperiode, hvor du lærer hverdagen i kundeservice at kende helt tæt på, ligesom vi løbende investerer i din faglige udvikling.

  • Om jobbet En alsidig nøglerolle med stor berøringsflade, hvor du tager ejerskab over strategiske projekter og spiller en nøglerolle i teamets udvikling, men stillingen indebærer ikke direkte personaleledelse.
  • Dine primære opgaver bliver: Projektstyring i Customer Care: Du tager teten på afdelingens projekter og sikrer, at de drives professionelt frem og kommer helt i mål.
  • Performance Management & Data: Du arbejder aktivt med nøgletal og KPI’er, analyserer data og omsætter indsigter til konkrete forbedringer i hverdagen.
  • Procesoptimering: Du gennemgår, opdaterer og strømliner vores arbejdsgange og processer, så vi hele tiden arbejder så effektivt og kundeorienteret som muligt.
  • Dialog med samarbejdspartner: Du varetager den løbende kontakt og opfølgning med vores eksterne samarbejdspartner, så vores fælles performance og kvalitet lever op til vores høje standarder.
  • Sparring med Head of Customer Care: Du fungerer som en tæt sparringspartner i hverdagen, hjælper med at gribe bolde og følger op på strategiske initiativer.
  • Om dig Vi leder efter en struktureret og handlekraftig profil, der motiveres af at gribe bolde i luften, skabe overblik i komplekse processer og omsætte analyser til mærkbare resultater.
  • Vi håber også du har: Erfaring med projekt og proces: Du har dokumenteret erfaring med at drive projekter og optimere forretningsprocesser.
  • KPI- og dataforståelse: Du er stærk til performance management, har en god talforståelse og ved, hvordan man arbejder målrettet og handlingsorienteret med KPI’er.
  • Branchekendskab (en fordel): Det er en fordel, hvis du har erfaring fra et callcenter eller en kundeserviceafdeling, men det er ikke et absolut krav.
  • Sprogfærdigheder: Du kommunikerer fejlfrit på dansk og engelsk i både skrift og tale.
  • Kendskab til tysk er en klar fordel, men ikke et krav.
  • Fleksibilitet: Du skal forvente, at der vil være en del rejsedage om året i forbindelse med samarbejdet og projekter.

Vi tilbyder Hvad tilbyder vi? En nøglerolle med direkte indflydelse på udviklingen af Customer Care i Lidl Danmark. En afvekslende hverdag tæt på ledelsen, hvor du hurtigt ser resultaterne af dit arbejde. Et engageret og uformelt arbejdsmiljø i en international dagligvarekoncern. Grænseløse karrieremuligheder og faglige udfordringer Mulighed for sundhedspakke Rabatordning hos flere udbydere af rejser, shopping, kultur, fitness mm. Hovedkontor i hjertet af Aarhus Vi har et stort og innovativt hovedkontor på Godsbanen i Aarhus. Her får du som medarbejder adgang til: Gratis fitnesscenter In-house massageordning Sund kantineordning med mulighed for morgenmad, frokost og nem aftensmad (take-away) – alt sammen med minimum 30 % økologi. Derudover får du mulighed for at deltage i sociale aktiviteter som f.eks. morgenyoga på tagterrassen, løbeklub, familiedag og fredagsbarer.

Rekrutteringsprocessen Det er helt okay kun at sende dit CV sammen med et par linjer om din motivation for jobbet! Vi ved, hvor meget tid og energi jobsøgning tager, så gør det endelig nemt for dig selv og undlad ansøgningen. Da vi løbende gennemgår de indkomne ansøgninger, forbeholder vi os retten til at tage stillingsopslaget ned, så snart vi har fundet den rette kandidat. I rekrutteringsprocessen kan du forvente: screening, telefoninterview, jobsamtale og eventuelt en case. Har du spørgsmål? Ved spørgsmål til jobbet eller rekrutteringsprocessen kan du kontakte vores recruiter, Johanne Rasmussen, på tlf. 60 34 02 38 på hverdage mellem kl. 09.00 og 14.00 eller ved at sende en mail til [email protected] Ansøg i dag - Det betaler sig!

Skills

Performance Management

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores