About this role
Elsker du at bidrage til struktur i salgsprocesser, og motiveres du af at skabe gode oplevelser for både kunder, gæster og kolleger? Så har du muligheden for at blive en del af vores messeteam i MCH. Bliv en del af MCH Du bliver en del af det samlede messeteam i MCH, hvor du vil få mange dygtige og engagerede kolleger, som hvert år skaber gode oplevelser for tusindvis af besøgende og udstillere til vores mange messer. Hos os bliver du en del af en afdeling, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og samarbejder på tværs. Vi tilbyder gode vilkår med en god pensionsordning, sundhedsforsikring, fordelagtige personaleaftaler og høj fleksibilitet i hverdagen. Din hverdag – dine opgaver Du får en vigtig rolle i vores salgsfunktion og en bred kontaktflade til især sælgere og projektkoordinatorer samt vores driftsafdeling. Der er tale om en central funktion, hvor du er med til at sikre sammenhæng mellem det, vi aftaler med kunden og det, vi leverer. Dine primære opgaver vil bl.a. være: Håndtering af salgskontrakter fra udsendelse til modtagelse Løbende support til sælgere Oprettelse og vedligeholdelse af arrangementer, nye kunder og kontaktpersoner i vores ordresystem Sikring af det daglige informationsflow mellem salgs-, drifts- og økonomiafdelingen Øvrige administrative og koordinerende opgaver, der understøtter salget og den daglige drift Vi benytter i dag et egenudviklet ordresystem, men forventer inden for en kortere periode at overgå til et nyt system. Her får du en vigtig rolle i implementeringen og i den videre udvikling af vores arbejdsprocesser. Hvem er du? Vi leder efter dig, der trives med struktur og detaljer, og som samtidig ser værdien i godt samarbejde og god service. Du tager ansvar for dine opgaver, følger dem helt til dørs og bidrager positivt til dine omgivelser. Vi forestiller os, at du: Har praktisk erfaring med salgssupport Har erfaring med et eller flere CRM-systemer og eventuelt ERP-systemet Aspect4. Er digitalt nysgerrig og ser systemudvikling som en spændende udfordring Arbejder struktureret, bevarer overblikket og har sans for detaljen Er proaktiv og tager ansvar for at få opgaverne helt i mål Trives med at yde god service til både kunder og kolleger Det er ikke dit erfaringsniveau eller uddannelse, som betyder mest, men mere at du brænder for jobbet, har gåpåmod og vilje til hele tiden at gøre tingene bedre. Har du lyst til at blive en del af MCH? Hvis du kan se dig selv i rollen, glæder vi os til at høre fra dig. Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte projektchef Nikolaj Pagh på mail [email protected] , eller telefon 28 93 40 02 eller økonomichef Bjarne Krogstrup på mail [email protected] eller telefon 24 88 01 20. Ansøgningsfrist: Løbende Arbejdstid: Der er tale om en fuldtidsstilling. Arbejdssted: Vardevej 1, 7400 Herning MCH er en af Skandinaviens største oplevelsesvirksomheder og mønstrer normalt en million besøgende om året. Enten i MCH Messecenter Herning, MCH Herning Kongrescenter, Danmarks første multiarena Jyske Bank Boxen eller på MCH Arena. I MCH elsker vi at have gæster, og fokus er på mødet mellem mennesker og det gode værtskab. Der er godt 250 engagerede medarbejdere og op mod 1.000 freelancere, der alle vil gøre en forskel og give gæsterne unikke oplevelser. Trivsel og arbejdsglæde er afgørende for de oplevelser, der skabes for kunder, gæster og samarbejdspartnere, der ofte fremhæver den særlige MCH-ånd blandt medarbejderne. MCH A/S betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, funktionsnedsættelse mv. Læs mere om virksomheden på mch.dk