Now hiring

Driftschef med ledelseserfaring og bygningskendskab søges til DAB-Lejerbo @ DAB-Lejerbo

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Vil du gøre en forskel for beboerdemokratiet? Bliv driftschef på DAB-Lejerbos Regionskontor Østsjælland. Hos os vil du få en hverdag fyldt med variation, og du vil som brobygger mellem administrationen og boligselskaberne, navigerer i en politisk styret verden. Du ved, at tætte relationer, giver de bedste resultater, og da du bliver leder for 4 ejendomsmestre, er det altafgørende, at du er en dygtig og nærværende leder. Regionskontor Østsjælland er beliggende i Ishøj. Din rolle I samarbejde med ejendomsmestrene er din kerneopgave at sikre en stabil og effektiv drift samt sikre en god vedligeholdelse af boligafdelingerne i tæt samarbejde med de beboervalgte bestyrelser. Som udgangspunkt vil det være 4 mindre boligselskaber, der vil udgøre porteføljen for stillingen. Dit samarbejde med de beboervalgte bestyrelser vil være væsentlig, idet det er dem, som har det afgørende ord ved større investeringer og strategiske retninger for boligafdelingerne. Du skal kunne balancere de forskellige meninger og holdninger, og være god til at opbygge, vedligeholde og fastholde relationer. Du er byggefagligt velfunderet, og er den, der sikrer, at driftsmæssige hensyn og muligheder bliver inddraget i overvejelser og beslutninger. Her et udpluk af de opgaver, som venter dig: Ledelse Udarbejde drifts- og vedligeholdelsesplaner Tovholder på renoveringsprojekter Budgetlægning og budgetopfølgning Deltage i byggemøder, bestyrelsesmøder samt afdelingsmøder Vi holder møder med bestyrelserne i deres fritid. Det betyder, at du i perioder vil have en del aftenmøder. Du har derudover fleksible rammer for at tilrettelægge din arbejdsdag efter behov. Du vil indgå i samarbejdet i et tværfagligt team bestående af bestyrelseskonsulent, økonomikonsulent og afdelingssekretær. Du får desuden adgang til specialister inden for blandt andet byggeri og jura. Hvem er du Du er udadvendt, opsøgende og tager initiativ, samtidig med at du er god til at skabe og vedligeholde relationer. Du kan bevare overblikket, selv når der er travlt, og du har lyst til at sætte dig ind i nye opgaver og situationer og kommunikerer klart og forståeligt. To dage ligner sjældent hinanden, og du skal kunne skifte fokus fra planlagte opgaver til det, der opstår undervejs. Derfor er det vigtigt, at du er fleksibel, struktureret og kan prioritere dine opgaver løbende. Du har en håndværks- eller bygningsmæssig baggrund, eksempelvis som bygningskonstruktør eller anden praktisk erfaring indenfor byggeri. Hvis du derudover også har erfaring med bygningsdrift og budgetstyring, er det et plus. Du forstår de særlige rammevilkår, der kendetegner et politisk styret miljø, hvor beboerdemokratiet er centralt, og hvor det er bestyrelsen, der har den endelige beslutningskompetence. Hvem er vi Du bliver en del af vores regionskontor med 8 engagerede medarbejdere. Her er der tæt samarbejde, nem adgang til sparring og nærledelse, hvilket skaber et stærkt fagligt og socialt fællesskab. DAB-Lejerbo er et non-profit administrationsselskab, og boligerne er ejet af medlemsorganisationerne. For os handler boligadministration om mere end bygninger, det handler om menneskers hjem og om at styrke beboerdemokratiet, der er en hjørnesten for os. Vi vil være den fagligt stærkeste administrationsorganisation i landet, som også i fremtiden er en relevant samarbejdspartner for beboerdemokratiet i både store og små boligorganisationer. I DAB-Lejerbo løfter vi kerneopgaverne i et fagligt miljø, hvor service og rådgivning til beboerdemokratiet ydes med afsæt i en stærk, lokal tilstedeværelse. Er du vores nye kollega? Kan du se dig selv som en del af DAB-Lejerbo, og vil du være med til at forme fremtiden for livet i de almene boligafdelinger? Så send dit CV og en ansøgning om hvorfor netop du passer ind i rollen som driftschef, hurtigst muligt og senest torsdag den 22. oktober 2026. Der vil blive afholdt samtaler den 26. og 28. oktober 2026. Har du spørgsmål? Så ring eller skriv til regionschef Helle Hjorting telefon 21541021 eller på mail [email protected] Vi ser frem til at høre fra dig. Om DAB-Lejerbo DAB-Lejerbo er med 95.000 lejemål i 75 kommuner og mere end 100 boligorganisationer i administration den største aktør i den almene sektor. Vi er over 400 administrative medarbejdere og 1.200 driftsansatte og har – i en overgangsperiode – hovedkontorer både i Valby og på Frederiksberg. For os handler boligadministration om mere end bygninger – det handler om menneskers hjem og om at styrke beboerdemokratiet. Se mere på DAB-Lejerbo

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores