About this role
Strategipartner – tæt på forretningen og topledelsen Vil du arbejde med strategi helt tæt på forretningen og være med til at omsætte ambitioner til konkrete handlinger? Velas I/S står midt i en spændende udvikling efter en større fusion og har en klar strategi frem mod 2030. Derfor ønsker man at styrke strategiteamet med en strategipartner, som får en central rolle i at understøtte forretningen og være en betroet sparringspartner bredt i organisationen. Du omsætter strategi til handling Som strategipartner bliver du en del af en central strategifunktion. Du kommer til at arbejde tæt sammen med forretningsdirektører og afdelingsledere og får en vigtig rolle i at omsætte Velas’ overordnede strategi til konkrete handlingsplaner og initiativer. Blandt de vigtigste arbejdsopgaver er: Drive egne strategiske projekter og tværgående initiativer fra analyse til implementering samt sikre løbende opfølgning, så der etableres lokalt ejerskab. Indsamle og strukturere data samt udarbejde kvantitative og kvalitative analyser til beslutningsoplæg. Bidrage til udvikling af nye strategiske initiativer, processer og forretningsmæssige tiltag gennem en nysgerrig og proaktiv tilgang. Opbygge relationer og et bredt netværk i organisationen. Planlægge og facilitere workshops og strategiprocesser. Rollen giver rig mulighed for at få indsigt i topledelsesbeslutninger og drive komplekse projekter på tværs af organisationen. Samtidig er der tale om en stilling med spændende karrieremuligheder på sigt. Du skaber struktur, fremdrift og følgeskab Du har formentlig 2-5 års relevant erfaring fra et konsulenthus eller en intern strategi- eller forretningsudviklingsfunktion. Du har en relevant videregående uddannelse, fx en cand.merc. eller lignende, og er vant til at arbejde struktureret og analytisk med komplekse problemstillinger. Samtidig trives du i en rolle med bred eksponering på tværs af fagligheder og organisatoriske niveauer, hvor du både skal kunne udfordre, sparre og skabe fremdrift. Du ved, hvad det betyder at levere høj kvalitet i et højt tempo og forstår vigtigheden af at skabe følgeskab gennem tydelig kommunikation og en jordnær tilgang. Der er stor fleksibilitet i stillingen, men du skal være bosiddende, så du har mulighed for at være på kontoret i Sorø 2-3 dage om ugen. Ansøgning Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Management Consultant Majbrit Andersen på 2628 3821. Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept. Om virksomheden: Velas I/S er en af Danmarks førende rådgivningsvirksomheder inden for landbrug og relaterede service- og rådgivningsydelser. Virksomheden har 16 lokationer rundt om i Danmark og beskæftiger cirka 800 medarbejdere med kompetencer inden for blandt andet økonomi, planteavl, miljø, husdyr, ejendom, løn og HR samt ledelse. Velas er ejet af en række landbo- og familielandbrugsforeninger og har dermed en langsigtet ejerstruktur og et klart formål: at skabe størst mulig værdi for kunderne og være en attraktiv arbejdsplads for medarbejderne. Du kan læse mere om os på www.velas.dk